30/01/2026
VÆREN før GØREN
Vi lever i en tid, hvor mange af os har meget travlt.
Kalenderen er fyldt.
Dagene er planlagt.
Og pauserne bliver noget, vi “tager os til”, når alt andet er gjort.
For mange er gøren blevet det sted, hvor mening, tryghed og retning søges.
Som om livet først viser sig, når vi handler, præsterer, udvikler og bevæger os fremad.
Men der findes også faser – og mennesker – hvor sandheden ikke viser sig gennem mere gøren.
Der er perioder, hvor kroppen kalder på stilhed.
På indadvendthed.
På at blive hjemme i sig selv.
Hvor kalenderen bliver stille.
Og hvor der ikke er energi til at handle, skabe eller forklare.
I en kultur, der belønner travlhed, kan det føles forkert.
Som om man falder bagud.
Som om man ikke gør nok.
Som om man misser noget vigtigt.
Men nogle gange er det netop gøren, der overdøver væren.
Og først når vi stopper op, kan vi høre, hvad der egentlig vil leves gennem os.
Der er faser i livet, hvor vejen ikke viser sig gennem handling,
men gennem nærvær.
Gennem at lytte.
Gennem at vente.
Og ja – nogle gange sker der faktisk ikke noget.
Ikke fordi noget er galt.
Men fordi noget er i gang med at finde sin form i stilhed.
Måske er det ikke mere gøren, der mangler.
Måske er det modet til at være.
💚