11/03/2026
⸻
Lever du dit liv - eller overlever du?
De fleste mennesker mister ikke sig selv på én dag.
Det sker stille og roligt.
Jeg ved det, fordi jeg selv har prøvet det.
Som barn vidste jeg ellers præcis, hvad der nærede mig.
Jeg elskede at klatre op i mit yndlingstræ og sidde højt på en gren og betragte verden.
Inden jeg faldt i søvn om aftenen, blev jeg opslugt af spørgsmål om universets storhed og jeg følte mig forbundet til noget større.
Når jeg legede med mine dukker, gav jeg dem hver deres personlighed.
Jeg kunne mærke dem alle og relatere til hver enkelt.
Jeg var i kontakt med min passion.
Med det, der gjorde mig levende.
Men langsomt lærte samfundets normer mig noget andet.
At være fornuftig.
At præstere.
At tænke rationelt.
Og uden jeg egentlig lagde mærke til det, lagde jeg låg på det, der i virkeligheden nærede mig.
Jeg begyndte at leve fra hovedet i stedet for fra kroppen.
Til sidst kunne jeg ikke længere mærke mig selv.
Jeg fik smerter.
I dag har jeg fundet vejen tilbage til min passion.
Jeg giver hver dag plads til det, der engang var så naturligt:
At mærke.
At lytte.
At leve fra kroppen.
Og først nu forstår jeg, hvad frihed egentlig er.
I dag er jeg smertefri.
Og i det hele taget meget mere fri.
Det er også det rum, jeg holder for andre mennesker – både i min klinik og i mine Body Realise forløb.
Et rum hvor kroppen igen kan få lov at tale, og hvor det, der engang blev lukket ned, kan få lov at åbne sig.
Hvad nærede dig som barn?
Hvad gjorde dig levende?
Og måske vigtigst af alt:
Lever du dit liv – eller overlever du bare?