Metahus - Metakognitiv Terapi og Supervision, Hyldehaven 15, Lystrup (2026)

26/01/2026

Lider du af nervøsitet? Her finder du 8 gode tips og øvelser, der kan hjælpe dig med at håndtere situationer

Nervøsitet er en helt almindelig menneskelig reaktion. Alligevel kan den føles voldsom, ubehagelig og til tider begrænsende – især når den dukker op før en eksamen, en jobsamtale, et vigtigt møde eller en større beslutning som at sige op eller starte et nyt job. Heldigvis findes der både viden og konkrete greb, der kan hjælpe dig med at håndtere nervøsiteten bedre, uden at du skal kæmpe imod den.

Hvorfor bliver man nervøs?
Nervøsitet opstår, når hjernen registrerer noget som potentielt vigtigt eller risikabelt. Det kan være sociale situationer, præstationer, forandringer eller usikkerhed om fremtiden. Kroppen reagerer ved at aktivere sit alarmsystem: pulsen stiger, vejrtrækningen ændrer sig, og opmærksomheden snævres ind. Problemet opstår sjældent, fordi vi bliver nervøse – men fordi vi begynder at overvåge, analysere og bekymre os over nervøsiteten. Det er her, nervøsitet kan vokse sig større og glide over i mere vedvarende angst.

Typiske symptomer på nervøsitet
Nervøsitet kan vise sig meget forskelligt fra person til person, men nogle af de mest almindelige symptomer er:

Hjertebanken og uro i kroppen

Tankemylder og koncentrationsbesvær

Svedige hænder eller rysten

Svimmelhed eller spændinger

Nervøs mave, fx kvalme, diarré eller mavekneb

Især den nervøse mave er et hyppigt symptom, fordi mave-tarm-systemet er tæt forbundet med nervesystemet.

8 tips og øvelser mod nervøsitet

1. Stop med at måle, om nervøsiteten er væk
Jo mere du tjekker, om du stadig er nervøs, desto mere holder du problemet i live. Øv dig i at lade symptomerne være der, uden at evaluere dem.
🔹 Tip: Læg mærke til, hvornår du scanner kroppen, og lad bevidst være med at reagere på det.

2. Giv bekymringerne et tidsrum
I stedet for at bekymre dig hele dagen, kan du udskyde bekymringer til et fast tidspunkt.
🔹 Tip: Aftal med dig selv, at bekymringer først må få plads fx kl. 17–17.15. Når tankerne dukker op tidligere, mind dig selv om, at de kan vente.

3. Ret opmærksomheden udad
Nervøsitet vokser, når opmærksomheden hele tiden er rettet indad mod tanker og kropsfornemmelser.
🔹 Øvelse: Beskriv mentalt, hvad du kan se, høre og mærke omkring dig lige nu. Det flytter fokus væk fra kroppen.

4. Accepter eksamensnervøsitet som et vilkår
Mange oplever nervøsitet før eksamen og tolker det som et tegn på, at noget er galt. I virkeligheden er det ofte et tegn på, at situationen betyder noget.
🔹 Tip: Tillad nervøsiteten at være der, mens du fortsætter med at læse, øve eller møde op alligevel.

5. Drop forsøgene på at berolige dig selv
Paradoksalt nok kan forsøg på at dulme nervøsitet forstærke den, fordi hjernen lærer, at der er noget farligt, der skal fixes.
🔹 Tip: Øv dig i ikke at gøre noget aktivt ved uroen – lad den komme og gå af sig selv.

6. Nervøsitet i forbindelse med jobskifte
Når man skal sige op eller starte nyt job, aktiveres usikkerhed om fremtiden helt naturligt. Det er ikke i sig selv et tegn på, at beslutningen er forkert.
🔹 Tip: Skeln mellem tanker og fakta. Tanker er ikke forudsigelser – de er mentale hændelser.

7. Begræns mental forberedelse
At gennemspille samtaler, scenarier og “hvad nu hvis”-tanker igen og igen giver sjældent mere kontrol.
🔹 Tip: Aftal med dig selv, hvor meget forberedelse der er “godt nok”, og stop derefter bevidst.

8. Træn at lade tanker passere
Metakognitiv terapi arbejder med at ændre forholdet til tanker – ikke indholdet.
🔹 Øvelse: Når en nervøs tanke dukker op, så sig stille for dig selv: “Det er bare en tanke.” Vend derefter opmærksomheden tilbage til det, du var i gang med.

16/01/2026

❄️ Når vinteren presser humøret – hvad kan du selv gøre?

Mørkere dage, mindre lys og mere tid indendørs kan få tankerne til at larme lidt ekstra. Mange oplever mere bekymring, lavere energi og en følelse af at være mentalt “på overarbejde” i vintermånederne.

Men vinteren behøver ikke kapre dit sind.

Her er 3 metakognitive greb, som kan hjælpe dig med at bevare balancen – også når solen går tidligt ned:

🔹 1. Giv bekymringer en tidsramme
I stedet for at lade tankerne køre hele dagen, så afsæt et fast tidspunkt, hvor du må gruble. Når tankerne dukker op uden for tidsrummet, kan de vente. Det giver hjernen luft og mere ro resten af dagen.

🔹 2. Skru ned for selvscanning
At mærke efter hele tiden (“Er jeg for træt?”, “Er der noget galt?”) skaber ofte mere uro end klarhed. Prøv bevidst at rette opmærksomheden udad – mod det, du laver, eller det, der er omkring dig.

🔹 3. Bliv i dine rutiner – også når lysten mangler
Motivation er ustabil om vinteren. Derfor virker det bedre at gøre aktiviteter til noget, du gør, frem for noget, du skal have lyst til. Små, faste handlinger holder humøret mere stabilt.

🌱 Vinteren er en årstid – ikke et mentalt fængsel
Du kan ikke styre, hvilke tanker der dukker op.
Men du kan lære at styre, hvor meget tid og energi de får.

Vil du arbejde mere med metakognitive strategier?
Book gratis forsamtale på 30 min og bliv afklaret.

—
💬 Del gerne, hvis du kender én, der kunne have glæde af dette i vintermørket.

11/11/2025

Hvordan bliver jeg fri for tanker, så jeg kan sove?

SVAR: Du bliver ikke fri for tanker, men det er stadig muligt at sove.

Spørgsmålet “hvordan får jeg tankerne væk, så jeg kan sove?” afslører problemet.

Selve kampen mod tankerne holder hjernen aktiv – der er noget jeg skal have væk, elimineret.

Hvis jeg uophørligt kæmper mod mine tanker – vil have dem væk, kommer det ikke til at lykkes.

I stedet bør vi øve os i hvile sammen med dem - tankerne, men uden at bygge videre på dem, analysere, gruble, bekymre – og uden at forsøge at stoppe eller kontrollere dem.

Måske har du netop prøvet dét – at ligge en hel eller halv nat og førsøge at få ro på hoved og krop?

“Hvad nu hvis det ikke lykkes ?”
“Hvad betyder det for mit oplæg i morgen?”
“Det bliver ikke godt i morgen, jeg ender nok med sygemelding.”

Du prøver at holde dem nede, men de bliver ved — og pludselig er det næsten morgen - uden søvn.

Erfaringen er den samme, det har jeg set gang på gang i min praksis: Når vi stopper kampen mod tankerne og ændrer måden, vi forholder os til dem på, falder presset.

Og når presset falder, får søvnen lov til at vende tilbage helt naturligt — uden analyser og uden kamp.

Brug for hjælp? Tag fat i mig, så taler vi om mulighederne.

15/09/2025

Hvordan håndterer man bedst svære følelser?
Skal man tale, tie, lade som ingen ting, distrahere sig selv?

Når vi møder svære følelser, får vi ofte at vide, at vi har to valg:
Skub dem væk og håb, de forsvinder.
Eller tal om dem – for “det hjælper at dele”.

Rådet vi møder, når livet er svært er ofte - tal om det, del det, det hjælper. Del din sorg, smerte, angst, depression.

Det lindrer når vi deler - derfor bør vi heller ikke gå alene med vores mistrivsel. Vi oplever nærhed, forståelse og støtte, når vi deler det svære.

Men der er en bagside det er helt afgørende at være bevidst om.

Forskning viser nemlig, at overdreven italesættelse – kan fastholde og endda forstærke depressive symptomer.

Med andre ord: det, der giver lindring på kort sigt, kan trække os længere ned på længere sigt.

HVIS VI HELE TIDEN OG VEDBLIVENDE DVÆLER VED SMERTEN, HOLDER VI LIV I OG FORSTÆRKER DET, VI HAR BRUG FOR AT KOMMER VIDERE FRA.

Så hvordan gør man så?

Vi har brug for, at lade følelserne være der, uden at bekæmpe dem, undertrykke dem eller overanalysere dem – og stole på, at de kan finde tilbage i balance af sig selv. At sindet regulerer sig selv.
(Og det gør det, det viser den metakognitive forskning tydeligt.)

Det betyder som sagt ikke, at vi skal tie stille eller lade som ingenting, når livet er svært. Tværtimod.

Tal, men med måde. Lad folk, du har tillid til, vide, hvordan du har det. Men fokuser og fordyb dig også i andre ting.

Forsøg at lade dine følelser være der, uden at de skal ændres eller forstås.

Efterhånden, som det lykkes oplever du, at tingene begynder at falde til ro. Sindet regulerer sig selv over tid.

Det kan føles svært, eller nærmest umuligt, at give slip, men det kan læres.

Har du brug for hjælp til at komme fri af svære følelser eller symptomer - så ræk ud. Med metakognitiv terapi får du rekskaberne du har brug for, for at det kan lykkes.

03/09/2025

Kender du det?
Der er helt stille omkring dig – men din hjerne vil ikke falde til ro. Tankemylder, hjertebanken og uro, selvom der ikke er nogen fare.

For mange med ADHD, stress eller angst er det her en daglig udfordring.

Forklaringen finder vi i hjernens tre følelsessystemer:
Alarm-systemet – holder dig i live, men kan køre på overarbejde.
Motivations-systemet – giver dig energi og drive, men kan presse dig ud i overpræstation.
Det "neutrale" system – din mentale hvileplads, hvor ro og restitution sker.

Når alarm og motivation tager over, mister vi kontakten til det neutrale system – og dermed evnen til at finde ro.

✨ Det gode er, at du kan træne balancen. I metakognitiv terapi lærer du konkrete værktøjer til at aktivere det neutrale system, slippe tankemylderet og genfinde indre ro.

Vil du lære mere? Jeg har skrevet et indlæg på benjaminkobborg dk , hvor jeg dykker ned i de tre systemer – og hvordan du kan bruge dem til at skabe balance i hverdagen.

22/08/2025

Kend forskel på de mest almindelige former for angst

Angst kan vise sig på mange forskellige måder, og det er helt normalt at opleve flere symptomer samtidig.

Her gennemgår jeg de mest udbredte typer.

Helbredsangst – frygt for sygdom
Helbredsangst handler om overdreven bekymring for alvorlig sygdom. Typiske tegn inkluderer hyppige lægebesøg og overfortolkning af normale kropssignaler. Selv når lægen siger, at alt er i orden, vender tvivlen ofte tilbage.

Panikangst og pludselige anfald
Panikangst opstår som pludselige, intense anfald uden klar årsag. Mange oplever hjertebanken, svimmelhed og frygt for at miste kontrollen. Selvom anfald kan vare 10–20 minutter, er de ikke farlige.

OCD – tvangstanker og handlinger
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) involverer gentagne tvangstanker og handlinger for at reducere angst. Det kan være overdreven håndvask, gentagne tjek eller ritualer.

Generaliseret angst (GAD)
Generaliseret angst er vedvarende bekymring uden konkret årsag. Tankerne kører i ring, og kroppen reagerer med uro og spændinger. Det udløses ofte af usikkerhed eller manglende kontrol.
Fobier – specifik frygt
Fobier er intens angst for bestemte ting eller situationer, fx:
Agorafobi: Frygt for åbne pladser eller store menneskemængder
Klaustrofobi: Frygt for lukkede rum
Socialfobi: Angst i sociale situationer
Enkeltfobier: Højder, edderkopper, flyvning

Effektiv angstbehandling og metoder
Heldigvis kan angst kan behandles, og en af de mest effektive metoder er metakognitiv terapi, hvor du lærer de redskaber, som hjælper dig fri til igen at leve som du ønsker.

Find meget mere om metakognitiv angstbehandling på benjaminkobborg dk og bestil gratis forsamtale, hvis du vil vide mere om at komme fri.

06/08/2025

Problemløsning kan gøre ondt værre...

Jeg talte for nylig med en kvinde i 20’erne.
Hun følte, at hendes liv konstant var på overarbejde – studie, job og parforhold fyldte alt.

Hun fortalte, at hun brugte timer hver dag på at analysere og diskutere, hvad hun skulle gøre:
lange samtaler med kæresten om deres forhold, endeløse fordele/ulemper-lister om studievalg, og dybe analyser af situationer på arbejdet.

Hun følte, at det var nødvendigt for at finde løsninger.
Men i virkeligheden havde det bare gjort hende træt, stresset – og endnu mere forvirret.

Vi lavede en aftale:
Hun måtte kun bruge et fast tidsrum på “problemløsning” – for eksempel fra 16:00 til 16:30.
Resten af dagen var fri til alt det andet: snakke om noget sjovt med kæresten, lave mad, gå en tur, eller bare være til stede.

Det virkede.
Hendes problemer forsvandt ikke fra den ene dag til den anden – studiet var stadig krævende, jobbet udfordrende, og parforholdet havde stadig ting, de skulle arbejde med.
Men hun havde meget mere energi, ro og glæde i hverdagen.

Grublerier føles ofte som handling – men er det ikke! Og de kan fortsætte i det uendelige, hvis vi giver lov.

Afsæt tid til at tænke og tale om problemerne – og stop, når tiden er gået.

Resten af dagen? Lev.

Er det svært eller føles umuligt? Så ræk ud, det kan læres.
Jeg lover ikke lette qucikfix løsninger, men en holdbar vej til trivsel.

26/05/2025

🔹 Første skridt til at bryde mistrivsel / depression - Læs med her.

Føler du dig tung, presset, træt, udmattet, ude af trit med dig selv for tiden?

Måske kører hverdagen og du mærker, at noget ikke helt er som det skal være, at du ikke trives – men du kan ikke lige sætte fingeren på hvad?

ØVELSE:

Det kan være en god idé at stoppe op og lave en lille tjek-ind med dig selv.

💡 Her er en simpel værdi-øvelse, der kan give dig ro, retning og overblik:

1️⃣ Skriv hovedområder i dit liv ned – fx arbejde, fritid, venner, parforhold/familie
2️⃣ Giv hvert område en vurdering fra 1-10, hvor 10 er "jeg trives max!"
3️⃣ Udvælg det område, hvor scoren er lavest – og spørg dig selv:
👉 Er der noget, jeg konkret kan gøre?
– Hvis ja: Planlæg det første lille skridt.
– Hvis nej: Læg det til side og gå videre til næste område.

🔄 Gentag – små skridt ad gangen. På den måde finder du ud af, hvor du kan handle, og hvor du må acceptere og give slip. Og dét skaber klarhed og mindsker overtænkning.

🧠 For når vi forsøger at ændre alt på én gang – eller bliver hængende i noget, vi ikke kan ændre – så vokser mistrivslen.

Hvis du opdager, at det med at slippe dine grublerier og bekymringer - altså din (over-)tænkning, så er metakognitiv terapi vejen til at lære det.

Se link i kommentaren til dette indlæg på https://www.facebook.com/Metahus - og bestil 20 gratis forsamtale, hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

Del gerne, hvis du kender én, der også kunne have gavn af øvelsen.

14/05/2025

Tak til Bruno og Johanne for anbefalinger efter deres forløb - Læs med her - og kontakt metahus terapi/ Benjamin Kobborg for 20 min. gratis forsamtale, hvis du har brug for at sparre om vejen ud af mental mistrivsel.

01/05/2025

🌩 Angst kan ramme som lyn fra en klar himmel.
Hjertet hamrer. Tankerne kører. Alt i dig skriger: “Jeg skal væk!”

Det er helt normalt. Helt menneskeligt.
MEN – det er også her, mange (ubevidst) kommer til at gøre angsten stærkere.

For når vi prøver at undgå det, der trigger angsten…
Når vi distraherer os selv, flygter fra tankerne eller forsøger at berolige os med logik…

…så føles det rigtigt i øjeblikket – men på længere sigt gør det angsten værre.
Ligesom kviksand: Jo mere du kæmper, jo mere synker du.

Du begynder måske at undgå sociale situationer.
Senere måske offentlig transport, lægebesøg… måske endda at være alene.

Og langsomt bliver hverdagen mindre.
Mere om at undgå – og mindre om at leve.

😔 Men det er ikke fordi du er svag. Det er et mønster, vi alle ville følge, hvis vi ikke vidste bedre.

👉 Der findes en anden vej: Metakognitiv terapi.

Her lærer du ikke at kontrollere dine tanker – men at lade dem være.
Du opdager, at du ikke behøver reagere på alt, du tænker og føler.
At tankerne kan få lov at komme og gå – uden at styre dig.

Det handler ikke om at tænke positivt – men om at tænke mindre.
Og dét kan skabe forandring hurtigt og varigt.

Er du nysgerrig på, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at få friheden tilbage?

Book gratis forsamtale på metahus dk eller ved at sende en pb. Her får du svar på dine spørgsmål om, hvordan du kan kæmpe dig ud af angsten.

08/04/2025

Indre uro og sitren i kroppen? 😰
Er det stress?
Angst? 😧
Ubehageligt? JA!
Farligt? 🤔

Måske kender du følelsen af indre uro og sitren i kroppen?
Man er rastløs og har svært ved at koncentrere sig.
Typisk ifm. stress - men det er egentlig angst - i mild udgave - som, ubehandlet kan udvikle sig og blive alvorligt. 😥

Kroppen er i konstant alarmberedskab og på vagt - og man bekymrer sig typisk over hvorfor? 😨

Ofte bliver man bange for uroen, hvilket fører til fokus på, om den er der - og på, at den skal gå VÆK NU!

Det vedblivende fokus gør uroen gør den værre! ⚠️
Bekymringer som:
"Er dette et tegn på stress?"
"Er jeg syg - eller ved at blive sindsyg?"
Forstærker følelsen af stress - Uroen bliver værre.

Mange overser, at bekymringer i sig selv skaber indre uro og stress i kroppen. 🤯

Hvorfor opstår Uroen? 🤔

For mange med stress er denne følelse ofte til stede og opstår typisk som en reaktion på både indre og ydre pres.

Eksterne faktorer som stort arbejdspres eller livsudfordringer kombineret med indre bekymringer eller grublerier skaber uroen (angsten).

Bekymringer om egen formåen eller frygt for stress og angst skaber en ond spiral.

Angst/uro skaber bekymringer, som skaber mere uro/angst, som skaber flere bekymringer... 🔄

Når du mærker efter, får du mere indre uro/angst 😟
Spiralen stopper først, når man lærer at slippe bekymringerne og ikke konstant mærker efter symptomerne. 🛑

Hvordan håndterer jeg indre uro?

Når man oplever indre uro, trækker det opmærksomheden mod uroen.

For at reducere følelsen af uro bør man paradoksalt nok flytte fokus væk fra den.

At konstant mærke efter om symptomerne er der forværrer tilstanden.

En praktisk tilgang er at udskyde fokus på uroen ved at sige til sig selv: "Jeg må gerne forholde mig til uroen, men senere".

Dette giver kroppen tid til at selvregulere. ⏳

Følelsen brænder ud, man putter ikke mere brænde på bålet. 🔥

Vil du gerne lære præcist hvordan?

Opnå forståelse og kontrol? 😌

Det lærer du med Thinkstop - et specialudviklet metakognitivt forløb, som hjælper dig fri.

Mere end 700 mennesker har allerede været igennem og har fået kontrollen tilbage.

Når dit hoved er fyldt med bekymringer, føles det som at være midt i en orkan. Ved at lære at slippe bekymringerne, vil du opleve ro og nyt overskud. 🌪️➡️🌤️

BOOK EN GRATIS FORSAMTALE PÅ 20 MIN, HVIS DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL AT SLIPPE INDRE URO OG BEKYMRINGER, SÅ FINDER VI FREM TIL VEJEN UD - FOR DIG.

BOOK HER:
📞29722959
eller
SE LINK I KOMMENTAREN på facebook.com/metahus⬇️

04/04/2025

Føler du dig overvældet, stresset eller fanget i tankemylder?

Metakognitiv terapi er en effektiv vej ud.

Stress handler ofte ikke om hvad vi tænker – men hvordan vi tænker.

Metakognitiv terapi hjælper dig med at slippe de tanke- og bekymringsmønstre, der holder dig fast i din stress.

💭 I stedet for at analysere dit job, dine relationer, dine tanker i timevis, lærer du at skabe afstand – og give hjernen en pause. Det giver ro - og over tid handlekraft til at ændre det i de ydre omgivelser, som trænger.

🎯 En lille øvelse til dig:
Sæt en timer på 10 minutter. I den tid lader du tankerne være i fred – uanset hvad der dukker op. Du skal ikke forsøge at tænke positivt, løse problemer eller analysere. Bare observer, og vend roligt opmærksomheden tilbage til den ydre verden – fx ved at lægge mærke til dine omgivelser.

Prøv det – og læg mærke til, hvordan det føles bagefter.

👉 Kunne du tænke dig flere redskaber og støtte til at håndtere stress?

Så send en besked – eller læs mere på Metahus - Metakognitiv Terapi og Supervision - eller metahus dk

Du behøver ikke kæmpe alene.

Metahus - Metakognitiv Terapi og Supervision

26/01/2026

16/01/2026

11/11/2025

15/09/2025

03/09/2025

22/08/2025

06/08/2025

26/05/2025

14/05/2025

01/05/2025

08/04/2025

04/04/2025

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type

Metahus - Metakognitiv Terapi og Supervision, Aarhus