30/08/2025
Mit navn er Bent, og jeg er psykoterapeutstuderende på 3. år ved Psykoterapeutisk Institut Aarhus.
Som en del af mit studie tilbyder jeg samtaler til reduceret pris i min klinik.
🌱 I min klinik tilbyder jeg:
• Samtaleterapi i en tryg og tillidsfuld atmosfære.
Terapi kan være noget for dig, hvis du fx:
• kæmper med lavt selvværd eller har svært ved at sætte grænser
• føler dig forkert, uden helt at vide hvorfor
• oplever, at du har mistet dig selv
• føler dig ensom
• står med udfordringer i parforholdet eller i andre relationer
Jeg arbejder psykodynamisk, en terapiform hvor vi undersøger de ubevidste følelser, oplevelser og mønstre, der påvirker dine relationer og dit liv i dag.
Kort sagt: Vi kigger tilbage for at forstå, hvad der præger dig nu.
💬 Om mig
Jeg er 56 år, bor i Lystrup og har mere end 20 års erfaring med at arbejde med mennesker – bl.a. som leder, talsmand og frivillig i Home-Start.
Jeg har selv siddet i “den varme stol” og ved, hvordan sorg og tab kan føles. Derudover har jeg haft samtaleforløb med både mænd og kvinder omkring livskriser, tab og relationelle udfordringer.
📍 Priser
• 300 kr. for 60 min. terapi
• 250 kr. for studerende
Jeg modtager løbende supervision og er naturligvis underlagt tavshedspligt.
Min hjemmeside er på vej – men indtil da er du altid velkommen til at kontakte mig her på Facebook, på mail eller telefon, hvis du er nysgerrig på et forløb eller blot vil høre mere.
Det er helt uforpligtende og gratis at tage den første kontakt 🌿
Kærlige hilsener
Bent