15/04/2026
FAMILIEBEHANDLING.
Hvad er det for en størrelse.
Som udestående, kan det være en svær størrelse at forholde sig til. Hvad er det, hvad handler det om og er børnene ok.
I samarbejde med kan det se ud som nedenunder, nemlig træning.
I mit arbejde med børn, arbejder jeg lige så meget med forældrene som med børnene. For trives forældrene, så trives børnene.
For familier kan krise være mange og forskellige. Nogle kan kæmpe med fødselsdepression, andre med manglende ressourcer socialt, økonomisk og helt andre kæmpe med angsten for at gøre noget forkert i opdragelse, af deres børn.
I min tilgang bruger jeg ofte den kognitive tilgang, men gerne tilpasset den enkelte familie. Som i eksemplet ovenfor, hvor FAR, modtager familiebehandling. I stedet for at sidde overfor hinanden og tale om "farlige" ting som usikkerhed, frygt, skyld og skam, er vi istedet et sted hvor han føler han er tryg og i kontrol. Her oplever jeg samtalen kommer nemmere og ærligheden er dybere. Murerne er nede og lysten til at handle ind i omstrukturering af tanker udvikles og skabes.
Det er måske ikke textbook kognitiv terapi, men det er hvad der fungerer bedst for FAR.
1. Det giver os et neutralt samtalerum.
2. Det giver et rum hvor der kan øves i de forskellige tilgange med det samme.
3. FAR oplever ejerskab af forløbet, da det foregår i HANS rum.
Min pointe er at familier og familie konstellationer er ligeså unikke, som de mennesker de består af. Derfor gør jeg mit yderste i min tilgang for at kunne imødekommer familierne, forældrene og børnene i deres univers.
Nogle gange består det i at udføre kognitiv tilgang, imens man løfter tunge ting op, og sætter dem ned igen.