HypnoCare

HypnoCare Hypnose og personlig udvikling
Få bedre selvtillid og selvværd💪🏻 Eksamen m.m. med ro og overskud. Jeg oplever, at de bl.a.

I min praksis er alle velkommen, men mit hjerte banker særligt for unge, der ofte oplever at befinde sig i en verden med stort præstationspres, stress og en følelse af aldrig at være helt god nok. Jeg er selv mor til to teenagere, så jeg ved også fra mit eget personlige liv, hvad der rører sig i de unge. Jeg har mange års erfaring med unge og oplever, at de i høj grad kan bruge hypnoterapi til at styrke troen på sig selv og opnå et liv i bedre balance. Jeg har gennem mine 22 år som lærer og mentor for unge oplevet, at mange unge i dag går og tumler med de samme udfordringer, som jeg gjorde, da jeg var ung. Jeg har ofte i mit arbejde savnet at kunne hjælpe dem til at ændre deres selvopfattelse, så de kunne udnytte deres fulde potentiale gennem mere tro på deres egen værdi. Med hypnoterapien har jeg endelig fået det redskab, der kan hjælpe unge med at leve et liv uden negative overbevisninger, der hæmmer dem i at leve livet fuldt ud. Mine mange erfaringer med unge har gjort det tydeligt for mig, at mange unge i dag kæmper med udfordringer, der gør det svært for dem at leve det frie og bekymringsløse ungdomsliv, de ønsker sig. stresser over en perfekthedskultur og et ideal, som er svært at leve op til, hvilket går hårdt ud over deres selvværd. Gennem hypnoterapi har jeg oplevet at kunne hjælpe unge til at leve et liv i større balance med tro på dem selv. Jeg har gennem mere end 20 år undervist både børn, unge og voksne i primært dansk. Efter mange år i folkeskolen og som voksenunderviser, overtog jeg i 2016 en sprogskole, hvor jeg sammen med min forretningspartner udviklede og tilbød ekstraundervisning til folkeskole- og gymnasieelever. Derudover stod vi for sprogkurser til erhvervslivet. Sprogskolen er efterfølgende overdraget til min forretningspartner, og jeg har de seneste år arbejdet på flere dagskoler med udfordrede børn og unge.

04/09/2023
Jeg synes, jeg oplever, at det bliver mere og mere almindeligt at afbryde andre, når de taler/fortæller en historie for ...
16/08/2023

Jeg synes, jeg oplever, at det bliver mere og mere almindeligt at afbryde andre, når de taler/fortæller en historie for lige at dreje samtalen over på noget lignende, man selv har oplevet. Personligt oplever jeg det som enormt grænseoverskridende, og jeg har for længst besluttet, at jeg ikke vil have mennesker, der konsekvent gør det tæt på mig. Jeg synes, det er så ødelæggende for den gode samtale, og jeg synes, det er manglende respekt for den, der er i gang med at fortælle. Det er anstrengende igen og igen at opleve, at man ikke får fortalt det færdigt, man var i gang med men bliver tvangsindlagt til at høre på den, der egentlig skulle lytte.

Desværre oplever mine unge klienter også ofte præcis den situation, hvilket får dem til at føle sig uinteressante og kedelige og ikke værd at høre på. Det går desværre hårdt ud over selvværdet. Jeg kan kun opfordre til, at vi alle bliver lidt bedre til at lytte og stille interesserede spørgsmål til den, der taler i stedet for at have så travlt med selv at få ordet. Det ville gøre samtaler langt bedre og mere givende, og vi ville hjælpe hinanden til følelsen af at have noget spændende at fortælle, som andre rent faktisk gider at lytte til. Hvilket igen ville øge vores selvværd.


Forleden havde jeg en klient, der kom til mig, fordi hun havde et stort ønske om at arbejde med sit selvværd. Hun fortal...
16/08/2023

Forleden havde jeg en klient, der kom til mig, fordi hun havde et stort ønske om at arbejde med sit selvværd. Hun fortalte, at hun var forberedt på, at det ville tage lang tid, måske år, at komme i mål. Underforstået, at når hun først var i mål, ville hun stå tilbage med et tårnhøjt selvværd, der ville holde langt ud i fremtiden. Sådan er det bare ikke helt…..At holde sit selvværd højt kræver, at du holder fokus på det og sørger for at leve dit liv på en måde, der hjælper dit selvværd i den rigtige retning. Og hvordan gør man så lige det? Det gør man bl.a. ved at sørge for at være bevidst om de ubevidste ting, man gør, som holder ens selvværd nede. Mønstre, tanker, overbevisninger som du måske slet ikke var klar over havde så stor en effekt på dit selvværd, på dit liv.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om man får pauser i en travl hverdag, og om man får søvn og motion nok. Det spiller nemlig også ind på dit selvværd. At arbejde med sit selvværd er en gave til dig selv, som uundgåeligt vil smitte positivt af på dine relationer, skolegang, arbejde og psykiske velbefindende.

Har du lyst til at høre, hvordan mit selvværdsforløb vil kunne hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig for en gratis samtale.

https://www.hypno-care.dk/kontakt

Jeg har skrevet det før, og jeg gør det lige igen: Jeg elsker, når kvinder hjælper hinanden. Den følelse, jeg får, når e...
06/08/2023

Jeg har skrevet det før, og jeg gør det lige igen: Jeg elsker, når kvinder hjælper hinanden. Den følelse, jeg får, når en anden kvinde ser, hvad jeg har brug for og lige løfter mig, er simpelthen noget af det bedste. Det er egentlig relativt nyt for mig sådan at have øje for det, men jeg kan mærke, at det fylder mere og mere i min bevidsthed. Jeg bliver selv mere og mere bevidst om at være noget for andre kvinder, og jeg bliver simpelthen så glad, når jeg mærker det helt specielle fællesskab, der opstår, når kvinder står sammen og løfter hinanden. Uden misundelse, bagtanker eller skjulte dagsordener. Jeg er i gang med at starte et netværk for selvstændige kvinder og mærker der en ægte interesse i at spille hinanden gode, og det betyder simpelthen så meget. Jeg øver mig i hele tiden at blive bedre til lige at løfte de kvinder, jeg møder på min vej bare en lille smule. Hvad enten det er mine klienter, veninder, netværksgruppe eller andre, jeg møder. Og jeg bliver så glad, når andre gør det samme for mig. Jeg håber, at flere og flere kvinder vil opleve, hvor fantastisk det er at være med til at løfte andre kvinder. For det ER rigtigt, hvad Madeleine Albright sagde: ”Der er et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden.”

Behøver vist ikke at skrive, hvilken film, vi så🌸
27/07/2023

Behøver vist ikke at skrive, hvilken film, vi så🌸

Jeg hører igen og igen mine unge klienter tale om ”de populære”. Dem, som andre gerne vil hænge ud med og være venner me...
27/07/2023

Jeg hører igen og igen mine unge klienter tale om ”de populære”. Dem, som andre gerne vil hænge ud med og være venner med. Dem, som tilsyneladende har det nemt og altid er inviteret til fester og altid er omringet af andre, altid får opmærksomhed. Når jeg hører om ”de populære” får jeg altid lyst til at spørge: ”Er de populære eller bare magtfulde”? For mig er der nemlig stor forskel. Desværre er det nemt at komme til at forveksle de to begreber.

Ordet populær er, i hvert fald i min verden, positivt ladet. Er man populær, er det fordi, andre kan lide at være sammen med én. Man er én der får andre til at grine, én der fylder på den gode måde, én der samler og sætter ting i gang. Én hvor andre har det godt med sig selv og verden, når man er i nærheden af dem.

Er man derimod magtfuld, er man én der er prestige i at kende og blive set sammen med. Man er bevidst om sin egen magtfuldhed og er ikke bange for at bruge den. Man har altid en hale af mennesker hængende efter sig, man er én alle kender. Problemet er bare, at folk ikke søger den slags populære mennesker, fordi de kan lide at være sammen med dem. Tværtimod er andre ofte bange for den slag mennesker, der skalter og valter med andre menneskers liv efter deres forgodtbefindende. Den slags popularitet er som regel overfladisk og tager ikke hensyn til andre. Man ved aldrig rigtig, om man er inde eller ude, og man har svært ved at være sig selv, da man altid er på vagt og for alt i verden skal prøve at passe ind.

Så næste gang du tager dig selv i at tale om ”de populære”, så spørg lige dig selv, om de mennesker virkelig er populære, eller om de i virkeligheden bare er magtfulde. Og spørg så også lige dig selv, hvem du helst vil bruge din tid på.

Det her er en klientudtalelse, som jeg er særlig stolt af. Forløbet med denne unge kvinde har været en fantastisk opleve...
18/07/2023

Det her er en klientudtalelse, som jeg er særlig stolt af. Forløbet med denne unge kvinde har været en fantastisk oplevelse, og jeg er så glad og taknemmelig over, at jeg fik lov at opleve, hvordan hun udviklede sig i lyntempo. Nu er hun lige blevet student, og foran hende venter der så meget frihed og dejlige oplevelser. Jeg ved, at hun vil tage imod det hele med en god portion selvværd og en erkendelse af, at det er ok at lave fejl, for hun ved nu, at fejl er nødvendige for al udvikling.

31/05/2023

Når jeg har klienter til mit selvværds- og selvtillidsforløb, oplever jeg ofte, at de kæmper for at finde deres plads socialt. Mange af dem føler sig ofte så forkerte og akavede socialt, at de har svært ved at slappe af sammen med andre og har hele tiden en følelse af at være kedelige og lidt udenfor fællesskabet. Det slider på dig at have det sådan og det dræner dig for energi og holder dig fast i en ond cirkel. Det du udsender, når du har det sådan er nemlig ikke noget, der tiltrækker andre, og så bliver det bare sværere og sværere at ”slå igennem” socialt.

Jeg hører også mine klienter fortælle om situationer, hvor de igen og igen får overtrådt deres egne grænser for, hvad de egentlig har lyst til at finde sig i, og de fortæller, at de ikke får sagt fra i situationen. Det kan fx være ”kække” kommentarer fra andre om deres udseende eller noget, de har sagt eller gjort. Mens det står på griner de bare og prøver at lade som om, de er helt cool med det, men indeni gør det pokkers ondt. Bagefter bruger de lang tid derhjemme på at analysere situationen og får ofte overbevist sig selv om, at det virkelig ER dem, der forkerte, akavede, grimme, kiksede osv. De kommer ind i en ond cirkel, hvor det bliver sværere og sværere at få sagt fra, hvilket går ud over selvværdet.

Den gode nyhed er, at du faktisk kan lære at stå stærkere i dig selv socialt – det behøver ikke engang at være en uoverskuelig opgave. Hvis du har lyst til at høre mere om, hvordan du kommer i gang, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 26 20 99 37 eller gennem mit website https://www.hypno-care.dk/kontakt

24/05/2023

Er du træt af at sidde med en klump i halsen og uro i kroppen ved tanken om, at eksamen nærmer sig?.

Drømmer du om at kunne fremlægge og gå til eksamen med ro og overskud og virkelig vise, hvad du kan og få den karakter, der afspejler din kunnen?

Så er forløbet ”Eksamen og fremlæggelse med ro og overskud” som skræddersyet til dig. Her vil du hurtigt og effektivt i rolige omgivelser lære at kunne fremlægge og gå til eksamen på en rolig og afslappet måde, hvor du er i stand til at præstere dit allerbedste og få det resultat, du ved, du fortjener.

Mellem sessionerne får du en hypnose-lydfil med hjem, som du skal lytte til for at få et optimalt udbytte. Mange oplever, at lydfilen har den ekstra bonus at virke afslappende og beroligende og virker som et frikvarter i en travl hverdag. Som en ekstra gevinst booster forløbet din selvtillid generelt.

Forløbet vil i høj grad tage udgangspunkt i dig og præcis din måde at opleve dine udfordringer på.

Da hypnoterapi er en særdeles hurtig vej til forandring, vil du med et forløb på kun 2 sessioner være klar til eksamen. Der er afsat 90 min. til hver session.

Book gratis telefonsamtale via min kontaktformular https://www.hypno-care.dk/kontakt
eller på telefon: 26 20 99 37.
Sessionerne finder sted i min praksis på Egebækvej 98, 2950 Nærum.
5 min.

Jeg oplever ofte, at mine klienter ikke er opmærksomme nok på den måde, de tænker på, agerer på og omgås andre mennesker...
24/04/2023

Jeg oplever ofte, at mine klienter ikke er opmærksomme nok på den måde, de tænker på, agerer på og omgås andre mennesker på. De har en drøm om et liv med mere ro, overskud og glæde men ryger lynhurtigt ud i situationer, der ikke hjælper dem i den retning.

Jeg arbejder meget med at lære mine klienter, at dine tanker skaber dine følelser, der skaber din adfærd. Hos mig starter det hele med dine tanker, og får du styr på dem ligger verden for dine fødder.

Jeg har lige været til min mormors 93-års fødselsdag. I en alder af 47 jeg er simpelthen så heldig stadig at have min mo...
23/04/2023

Jeg har lige været til min mormors 93-års fødselsdag. I en alder af 47 jeg er simpelthen så heldig stadig at have min mormor. Jeg har altid været meget glad for min mormor, men jeg tror først, jeg som voksen er blevet klar over betydningen af at have mennesker i mit liv, der har kendt mig altid og elsker mig betingelsesløst.

Jeg ved ikke, om det er den sidste fødselsdag, jeg skal fejre for min mormor, men jeg ved, at hun har haft stor betydning for mig og på en eller anden måde altid vil være med mig. Jeg ved også, at jeg gør, hvad jeg kan for at have mennesker i mit liv, der måske ikke ligefrem elsker mig betingelsesløst, men som er der for mig og vil mig det bedste. Det tror jeg er vigtigt.

Adresse

Egebækvej 98, Bygning J
Nærum
2850

Åbningstider

15:00 - 18:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når HypnoCare sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til HypnoCare:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram