14/12/2025
Der er en særlig følelse i ventetiden fra, når man ved noget skal ske og til det sker.
Et mærkeligt vakuum uanset om det man venter på er godt eller skidt.
Et mærkeligt vakuum, hvor det gamle er ved at slippe, men det nye ikke er en realitet endnu.
Som de sidste uger på et arbejde, du har sagt op fra.
Som tiden fra I har besluttet at I skal skilles, til I fortæller børnene det - eller til en af jer flytter.
Som ventetiden på at huset bliver solgt - du bor der stadig, men en del af dig er på vej videre.
Som tiden i ventesorg, hvor du ved, du snart skal miste en, du elsker, men de er her stadig. Lidt endnu.
Som tiden mens babyen stadig er i maven, men du ved, du skal igennem en abort lige om lidt.
Som som som
Som så mange tidspunkter i livet, hvor tiden føles asynkron.
Noget er ved at ende, men det nye er ikke en realitet endnu.
Som cirkusartisten, der har sluppet trapezen - sendt sit hjerte forud - og venter på at gribe fat i den næste svingende trapez.
Et øjeblik i
tomhed
uvished
utålmodighed
Hvordan mon det hele ender?
Et menneskeliv 🙏
Genkender du?