11/12/2025
Der sker noget interessant i parforholdet, når vi taler seksualitet mellem mænd og kvinder – noget vi ofte møder her i klinikken.
Mange mænd forventer helt ubevidst, at deres partner skal udfylde et hul fra barndommen: at hun skal være omsorgsfuld, rummende og givende på samme måde, som en mor burde have været.
Og mange kvinder tager – lige så ubevidst – denne rolle på sig, fordi den vækker gamle kønsroller og noget velkendt i nervesystemet.
Men hvad gør det ved seksualiteten?
Når dynamikken begynder at ligne mor-søn og ikke mand-kvinde, så mister vi den polaritet og spænding, som seksualiteten lever af.
For der er ingen sunde mænd, der ønsker at gå i seng med deres mor – og ingen sunde kvinder, der ønsker at gå i seng med deres søn.
Så langsomt siver intensiteten ud af forholdet.
Ikke fordi kærligheden mangler, men fordi rollerne er blevet forvredet.
Når savnet til s*x og nærhed så begynder at fylde, opstår frustrationen.
Og ofte er det her, mænd – i desperation og forvirring – kommer til at give skylden til hende:
“Hun vil ikke…” “Hun er lukket…” “Hun tænder ikke…”
Men det vigtige spørgsmål er faktisk:
Hvordan endte vi her?
Hvilken andel har jeg i dynamikken?
Og hvad er det egentlig, jeg længes efter, men ikke får sagt højt?
Når vi får øje på mønstret – og når ansvaret bliver delt og ikke placeret – kan vi begynde at genetablere kontakten, spændingen og det voksne møde mellem to mennesker, der vil hinanden.