26/08/2021
Mit “trykker-hjerte” er så småt begyndt at spire på ny og den næste tid er mere eller mindre planlagt til fordybelse, udvidelse og erfaringer i mit felt . (Efter pause med graviditeter, barsel osv ..)
Jeg har lyst til så småt at begynde at dele lidt ud igen .
Særligt efter at have været ude og haft en lille sjæl i min favn igen . Fordi jeg nærmest havde glemt hvilken optur mit job giver mig. Hvilke overvældelser der følger med og hvor meget mening alting giver!
Der er så mange lag i behandlingerne .
Den fysiske berøring, healing, energi og kemien mellem os.
Størstedelen af mine klienter kommer måske fra forløb hos både læge, kiropraktor, kranio sakral ....... og alle ting kan være SÅ godt og gavnligt, men nogle gange er det noget andet som skal til. Måske en anden behandlingsform, måske en anden behandler ? - det kan være mange ting!
Jeg var ude hos en lille ny. En lille ny som græd og græd og græd. Forældrene havde den smukkeste mavefornemmelse og turde stole på den. De vidste godt at tingene ikke skulle være sådan, på trods af at møde ord og sætninger som “kollik, det går over senere, låsninger .....” MEN den skal man simpelthen ikke godtage som forældre .
Jeg bliver så ked af det, når forældrene får at vide at det bare er sådan det er lige nu og muligvis “normalt” .
Nej nej nej ..... Der kan være mange årsager, men et barn skal ikke være så ked af det og se ud til at have ondt! Ville vi godtage selv at have det sådan?!
Det blev til den fineste behandling, hvor baby kom igennem hele paletten. Nydelse, overgivelse, hårdt arbejde, smil og gråd. Og alt er okay .
Det hele var så fint og tydeligt. Når jeg fysisk kunne mærke ubalancer, vidste jeg at baby ville blive ked. Fordi der var den fineste forbindelse og så meget kontakt til lille selv.
Jeg var der. Mor var der.
Hun blev holdt så blidt, talt til, beroliget.
Vi fik både talt graviditet, fødsel, den første tid. Fordi det er så fundamentalt, vigtigt og ikke mindst healende. Både for mor og baby. Fordi vores baby bare er i kontakt med mor. De er ÉT.
Det hele gav så god mening. En kombination af fødsel, medicin, stress, ondt i maven, gråd. Meget gråd.
Efter første behandling kom der bedre flow i afføring, en ny kontakt, mere ro. MEN en del af processen var også en baby der havde den største og voldsomste gråd-reaktion efterfølgende og den helt store udrensning!
Men vigtigt, så havde jeg forberedt forældrene kærligt på det her.
Og igen tilbage på sporet med ro, søvn, flow i afføring og ny fin kontakt.
Ofte skal kroppen igennem en proces efter behandlingerne. Hvor der bliver udrenset og gjort plads til det nye .
Både helt fysisk ved fx afføring, men måske også en bearbejdelse af de følelser der er indvolveret.
Dette her skriv er et eksempel på de behandlinger jeg laver.
Jeg er ikke tilbage i klinikken endnu, men jeg er så småt ved at se min opstart derude. Men lige nu er fokus på at udvide min viden, min erfaring og samle alt det guld der ligger derude, så jeg kan byde endnu flere velkommen i mine hænder, når tiden er.
De aller kærligste hilsner fra Matilde ✨