Terapihuset Fyn

12/02/2026

12/02/2026

DE TRE MØDRE I NERVESYSTEMET I

DEN FØRSTE MOR – DEN YDRE REGULERING

Barnet fødes ikke med et færdigt hus.
Det fødes med en byggeplads.

Væggene er endnu bløde.
Ledningerne hænger løst.
Hjertet banker uden dirigent.
Åndedrættet søger takt.

Den første mor er arkitekten.

Ikke i symbolsk forstand alene, men biologisk. Hendes nervesystem låner sit tempo ud. Hendes vejrtrækning lægger rytmespor. Hendes ansigt tegner de første kort over verden.

Når hun sænker stemmen, falder barnets puls.
Når hun holder rytmen, finder barnets hjerte sin variation.
Når hun kan rumme uro, lærer kroppen, at spænding kan passere uden at sprænge konstruktionen.

Murstenene hedder synkronisering.
Mørtlen hedder gentagelse.

I tusindvis af mikrobevægelser justeres fundamentet. Stressaksen finindstilles.
De autonome kredsløb lærer forskel på alarm og liv. Affekt får form uden at flyde over.

For spædbarnet er verden ikke ord.
Den er temperatur. Tone. Timing.

Reguleret eller ureguleret.

Hvis arkitekten er stabil, bliver huset fleksibelt.
Det kan bøje sig i storm uden at kollapse.
Hvis arkitekten selv ryster, må konstruktionen afstives indefra for tidligt. Hypervigilans bliver bærende søjle. Sammenklapning bliver nødudgang.

Det er ikke karakter.
Det er konstruktion.

Det, der starter som lånt regulering, bliver gradvist indbygget kapacitet. En indre rytme, der kan holde spænding og give slip igen. En kropslig vished om, at aktivering ikke er undergang.

Den første mor bygger ikke afhængighed.
Hun bygger bæreevne.

Og det, der én gang blev tegnet ind i nervesystemets arkitektur, kan omtegnes. Ikke gennem forklaring, men gennem ny rytme. Nyt samspil. Nyt tempo.

Huset er levende.
Det kan restaureres.



Illustration AI

12/02/2026

Theraplay isn’t just about helping the child — it’s about nurturing the connection between parent and child. In every session, caregivers are active participants, building warmth, trust, and joy together through playful, engaging interactions.

Want to learn more, join us for a fun, free "What is Theraplay?" session. Registration available at the linktree link in our about us section here on Facebook. New dates coming soon.

12/02/2026

Glæd dig 🧠

03/02/2026

Vigtigt - og svært, hvis du er pårørende til et menneske, der har brug for din hjælp🌿

NÅR SELV-OMSORG BLIVER EN KOLLEKTIV INVESTERING

Vi taler oftest om nervesystemet som noget individuelt. Som noget, der reagerer på vores liv, vores historie, vores belastninger.

Men nervesystemet er ikke et lukket kredsløb.
Det er porøst. Sansende. Dybt relationelt.

Det læser ikke kun sit eget stof.
Det læser rummet.
Stemningen.
Det kollektive tryk.

Uro i verden sætter sig i kroppe, længe før vi kan sætte ord på den. Krige, klimaforandringer, politiske forskydninger, økonomisk usikkerhed. Når det fælles felt er under pres, bevæger spændingen sig som usynlige bølger gennem nervesystemer.

Nogle systemer er særligt modtagelige.

Især dem, der er vant til at bære.
Holde.
Beskytte.
Træde til, når andre ikke kan.

Forældre. Omsorgspersoner. Fagpersoner, der arbejder med mennesker i krise. Mennesker, der ikke bare har et nervesystem, men ofte stiller deres til rådighed for andre.

Når det kollektive nervesystem er belastet, forstærkes deres pres. Ikke fordi de er skrøbelige, men fordi de er åbne. Resonante. Trænede i at mærke.

Men intet nervesystem kan bære for andre uendeligt.

Der findes et punkt, hvor selv det mest stabile system begynder at overtrække. Hvor vagtsomhed bliver til udmattelse. Hvor ansvar bliver til tyngde. Hvor omsorg risikerer at ske på bekostning af egen integritet.

Her bliver pauser ikke til luksus, men til vedligeholdelse.

Selv-check-ins er ikke egoisme.
De er udtryk for bevidst omsorg.

Små praksisser, der spørger:
Hvordan har mit nervesystem det lige nu?
Er jeg i kontakt – eller i overtagelse?
Bærer jeg noget, der ikke er mit?

Det kan være helt enkelt:
Et øjebliks kropslig registrering.
Et bevidst åndedrag uden krav.
En hånd på brystet og et ærligt ja eller nej.
En grænse sagt i tide, før kroppen siger stop.

Nervesystemer smitter hinanden.
Hurtigt. Voldsomt.
Som epidemier. Som brande i tørt landskab.

Men regulering smitter også.
Langsomhed. Nærvær. Pauser. Ærlighed.

I en verden i forandring har vi ikke brug for flere, der presser sig selv til at holde mere.
Vi har brug for flere, der tør praktisere bevidst omsorg – med sig selv og derfra med hinanden.

At passe på sit nervesystem lige nu er ikke en privat handling.

Det er en stille, men afgørende kollektiv investering.

03/02/2026

Telefonrådgivningen åbner igen i morgen

Har du brug for nogen at tale med om livet som familie med børn med særlige behov
Vores rådgivning er åben hver uge og er gratis og uforpligtende

Du behøver ikke være medlem for at ringe

Åbningstider

Tirsdag og onsdag kl. 9.30 til 13.30
Torsdag kl. 16.00 til 20.00
Telefonnummer: 66 44 59 70

Vi lytter og hjælper dig videre

03/02/2026

Mavepine, tårer om morgenen eller konflikter, før skoletasken overhovedet bliver pakket.

Når et barn begynder at få ondt i maven ved tanken om skolen, handler det sjældent om dovenskab. Det kan være et tegn på mistrivsel – og nogle gange det første skridt mod bekymrende skolefravær.

Her får du fem råd, der kan hjælpe dig som forælder til et barn, der mistrives og begynder at få for meget fravær: https://bedrepsykiatri.dk/raad/fem-raad-om-bekymrende-skolefravaer/

03/02/2026

03/02/2026

Nye gratis materialer om opioider – til trænere, ledere, frivillige og ansatte

Hvad gør du, hvis du som træner, leder eller frivillig bliver bekymret for, om en ung eksperimenterer med stoffer?

Det kan være svært at vide, hvordan man skal handle – og derfor har Sundhedsstyrelsen sammen med Social- og Boligstyrelsen lavet nye, gratis materialer om opioider og andre rusmidler til fritids- og foreningslivet.

Materialerne giver helt konkrete råd til:

✔️ at opdage tegn på brug af rusmidler
✔️ at tage den svære snak
✔️ at tage fælles stilling til rusmidler
✔️ at reagere på en bekymring for et barn eller en ung

De er udviklet i samarbejde med bl.a. Danmarks Idrætsforbund og andre aktører fra idræts-, kultur- og fritidsområdet – og kan tilpasses den enkelte klub eller forening.

Materialerne er en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider og skal gøre det lettere at handle i tide – uden at stå alene.

📥 Download materialerne gratis her:
👉 https://brnw.ch/21wZzOH

03/02/2026

Nye materialer om autisme og kønsidentitet: Hvis et menneske med autisme har brug for støtte i forhold til kønsidentitet, kan fagpersoner nu få hjælp i en ny materialepakke. Den indeholder både viden og konkrete redskaber til at tage en god og tryg samtale.

Der er flere autister blandt mennesker, der har en anden kønsidentitet end den, de fik tildelt ved fødslen, end i befolkningen generelt. For nogle giver dette ikke problemer. For andre kan det medføre udfordringer af forskellig art, og der er en højere forekomst af mistrivsel hos denne del af befolkningen.

VISO i Social- og Boligstyrelsen udgiver nu materialer, som henvender sig både til fagpersoner (fx på botilbud) og til unge og voksne med autisme. Rapporten og materialepakken er udarbejdet af Metodecenteret og Specialområde Autisme – med udviklingskonsulent, Maria Vilsgaard Murphy som projektleder. Materialet er udarbejdet på baggrund af interviews med fagpersoner, personer med autisme og pårørende.

Forperson for Autisme Ungdom, Thea Ingeborg Enevoldsen, kalder materialet nødvendigt og peger på, at flere unge autister har spørgsmål om kønsidentitet – og at de har brug for fagpersoner, som de kan tale med om dette emne, fordi de eksisterende materialer ofte ikke er skrevet til eller for autister:

”Vi ser et højere antal unge med spørgsmål om kønsidentitet blandt autister, og derfor mener vi, at det er vigtigt, at de omsorgspersoner og fagpersoner, som er omkring os autister til hverdag, er i stand til at svare på disse spørgsmål. Alle unge fortjener at kunne få svar på deres spørgsmål fra velinformerede fagpersoner, som ønsker at hjælpe dem”.

Se materialet her:
https://www.sbst.dk/viso/viden-fra-viso/videnstemaer/autisme-og-koensidentitet

Samtidig med materialepakken offentliggøres en rapport, hvor man kan få en mere dybdegående viden om autismen og kønsidentitet.