05/11/2025
Fællesskabet, der tidligere hørte til under Annes Hus – Yoga og Støtte, åbner nu igen – som en del af Sansestøttende praksis 💚
Jeg glæder mig, for fællesskaber kan noget særligt.
Det giver et trygt rum for unge voksne (18–30+) med autisme og ADHD, hvor vi arbejder med ro, rytme og regulering.
I morgen mødes vi igen, og jeg introducerer Glimmerskortene – et materiale, jeg har udviklet med afsæt i Deb Danas fortolkning af Stephen Porges’ polyvagale teori.
Hvad er glimmers?
Små øjeblikke, hvor kroppen mærkes i sig selv.
Glimmers er sanselige markører – mikroøjeblikke, hvor nervesystemet får et glimt af ro og forbindelse.
Et blik. En lyd. En duft. Et åndedræt.
Når vi lægger mærke til dem, bliver det lettere at finde tilbage til regulering, nærvær og tryghed.
Kortene er inddelt i fire kategorier – naturglimmers, relationelle glimmers, sanseglimmers og kropsbaserede glimmers – og fungerer som små visuelle piktogrammer for regulering:
en socialpædagogisk måde at gøre kroppens signaler synlige og skabe samtale om dem.
Og nogle gange behøver vi slet ikke tale om dem – bare være stille et øjeblik og mærke.
Kortene er en del af mit arbejde i Sansestøttende praksis – og bruges i praksisforløb. 🧘♀️🧠