31/01/2025
FREDAG - DAG 5 ” NUL SUKKER I 1 UGE ” - SUKKERETS VEJ OG VIRKNINGER I KROPPEN
Af: Charlotte Leander
Det ligger i nærmest i vores DNA, at sødt simpelthen er lækkert! Vores forfædre kunne finde frem til det ugiftige ved at smage, om det var sødt og brugte derudover bær, frugt og honning som en god energikilde. Gennem tiden kom det raffinerede sukker til, og sidenhen en eksplosion af måder at bruge det på. Det har sneget sig ind alle steder, selv i det, der skulle være mad. Og det er sket samtidigt med, at vi forbrænder mindre og mindre sukker qua vores livsstil. Måske glemte vi undervejs at mærke efter, hvad raffineret sukker gør ved os? Ville vi have det bedre, hvis vores ”lækkerier” bestod mere af bær og frugt end det raffinerede sukker, pakket ind i kage, slik og sodavand?
Der er rigtig meget forskning på ernæringsområdet. Nogle resultater peger i modsatte retninger. Det kan være frustrerende. Noget ligger dog fast, andet er der ret bred enighed om og noget helt tredje er der uenighed om.
I det nedenstående har jeg skitseret sukkerets vej i kroppen, hvad vi ved om for højt sukkerforbrug og lidt om mine erfarede abstinenssymptomer.
HVAD BRUGES GLUCOSE TIL? HVORDAN REGULERES DET?�Glucose, fra alle former fra kulhydrater, omsættes til energi i alle kroppens celler. Særligt hjernen er meget afhængig af løbende at få tilført glucose. Derfor er det smart, at kroppen kan lagre glucose i både muskler og lever, hvorfra der kan frigives glucose, hvis det er for lidt til rådighed. Der er kun plads til en vis mængde glucose-lager i muskler og lever, så når alle lagerpladserne er taget, bliver rest-glucosen, omdannet til fedtceller og lagret som fedt. Hvis glucoselagret er opbrugt, kan kroppen også selv danne det ud fra protein og fedt.
�Det er insulinets opgave så at sige at lukke glucosen ind i cellerne. Når vi spiser meget sukker, i sær det raffinerede, stiger blodsukkeret hurtigt og markant. Kroppen regulerer blodsukkeret ved at udskille en stor mængde insulin fra bugspytkirtlen, så glucosen hurtigt kan blive lukket ind i cellerne og blodsukkeret normaliseres. Det kan nemt ske, at blodsukkeret falder til et lavere niveau end før det store sukkerindtag, fordi kroppen er blevet presset til at være lidt for effektiv, kan man sige. Det kan derfor starte en spiral, hvor man ender med at spise mere end man har behov for, blot for at stabilisere blodsukkeret. �
STABILT BLODSUKKER: VIGTIGT OG HVORDAN?�Målet er altid, at blodsukkeret holdes stabilt. Kroppen sørger hele tiden for, at det hverken er for lavt eller for højt. Vores indtag af kulhydrater skal gerne være på et niveau, så kroppen kan følge med og nemt regulere blodsukkeret. Der skal være en god balance mellem brug af sukkerdepoter, tilførsel af sukker og ny lagring. Motion er derfor også en vigtig faktor i evnen til at regulere blodsukkeret. Når vi bruger af sukker-lagrene, kan der fyldes op igen og sukkeret bliver ikke til fedtceller, hvis der skulle være overskud.
Blodsukkeret holdes også stabilt ved at indtage sukker i form af fuldkornsprodukter og grøntsager, evt. sammen med protein/fedt, så optagelsen gøres langsom.
INSULIN-RESISTENS
Hvis vi over tid har et højt forbrug af sukker, udfordrer vi reguleringsprocessen. Vi presser kroppen til at løse en opgave, der er umulig i det lange løb. Men kroppen har altid kreative løsninger klar, som umiddelbart kompenserer, men ved en varig tilstand ender med at have negative konsekvenser. I dette tilfælde opstår insulinresistens. Der sker det, at cellerne ”forsvarer” sig mod det store sukker-udbud ved at blive dårligere og dårligere til at lukke sukker ( glucose) ind. Insulinet har ikke længere den rigtige nøgle til låsen på cellen, og som modsvar udskilles en større og større mængde insulin for igen at kompensere. Hvis tilstanden varer ved, ender det på et tidspunkt med at blodsukkerret bliver højere og højere, fordi det ikke længere kan reguleres til et normalt niveau. Muligheden for udvikling af diabetes 2 opstår og dermed risko for følgesygdomme.
INSULIN-RESISTENS OG SYGDOMME
Man taler om metabolisk syndrom, som kendetegnes ved, at man har insulin-resistens i kombination med f.eks. overvægt, højt blodtryk og/eller forhøjet kolesterol. Man kan have tilstanden uden at vide det og uden at have fået konstateret Diabetes 2. Insulin-resistensen har konsekvenser for fedt-stofskiftet, der gør, at der simpelthen flyder mere fedt i blodet, hvilket giver risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Der har i mange år været fokus på anti-inflammatorisk kost, hvor blandt andet det raffinerede sukker anses for at være en af kilderne til inflammation i kroppen.
I forskerkredse er der også ret meget enighed om, at sukker kan skabe inflammation. �Forskning viser, at høje blodsukre kan ændre cellernes funktions og påvirke immunsystemet�til at skabe inflammation i kroppen.
Andre sygdomme er også i fokus. Eksempelvis ved man, at der er en sammenhæng mellem Diabetes og demens, herunder også Alzheimers, men der er flere forskellige forklaringer på sammenhængen. Om det skyldes insulin-resistens generelt, en lokal insulinresistens i hjernen eller noget helt andet, er der delte meninger om.
KROPPENS HORMONER GENERELT
I 2024 holdt kostvejleder, Berit Gammelby, foredrag i Sundhedshuset. Jeg hæftede mig særligt ved, at hun fortalte om vigtigheden af, at have styr på sit insulin for at have styr på resten af kroppens hormonbalancer.
SUKKERAFHÆNGIGHED
Der er enighed om, at sukker kan skabe en form for afhængighed. Nogle mener, at afhængigheden skal betragtes som en spiseforstyrrelse snarere end som en følge af, at sukker stimulerer hjernens belønningssystem (dopamin). Som jeg ser det, kan det sagtens være to sider af samme sag.
Jeg kender i hvert fald følelsen af at være ”høj” på sukker. Jeg kender også følelsen af at skulle tage ” en kold tyrker” som en afvænningsstrategi efter juleferien, hvor jeg stadig til en i vis grad følger trop med resten af befolkningen og spiser diverse traditionsrige julegodter. Og selvom det nu er lang tid siden, husker jeg tydeligt abstinens-symptomerne fra de utallige gange, hvor jeg, efter en længere periode med for højt sukkerforbrug, pludseligt er stoppet. Det kunne indebære irritabilitet, rysteture og general utilpashed i omkring 1 uge. Så ganske uvidenskabeligt, føles det naturligt for mig at betragte mine erfarede symptomer på stop af sukkerindtag, som abstinenser. Jeg er mange gange gennem tiden blevet overrasket over, hvor hurtigt sukkertrangen faktisk forsvinder. Min erfaring er, at det klart afhænger af, hvor solidt og langvarigt et sukkerindtag, der er bygget op. Det er vigtigt at huske, at spisemønstre generelt tager tid at ændre på, og at man også kan være afhængig af sine vaner.
TARMBAKTERIER
I disse år forskes der meget i tarmbakteriernes betydning for vores sundhed på rigtig mange niveauer, og der er meget, vi endnu ikke ved med sikkerhed. I forhold til sukker er der meget, der tyder på, at sukker fordrer de ”forkerte” bakterier i vores tarm, og at der af denne grund banes vej for nedsat immunforsvar.
KRÆFT
Nyere forskning viser, at både højt niveau af sukker og også insulin kan stimulere kræftcellerne til vækst. Der er dog ikke konsensus på dette område.
🙋♀️
SUNDHEDSHUSETS "Nul sukker i 1 uge" udfordring – en uge med fokus på at skære ned på sukker varer fra mandag den 27. januar til og med søndag den 2. februar, og vi inviterer alle til at deltage.
Vi håber SÅ meget, at I vil være med! 🥰
Del JERES “sukker” input, historier, erfaringer og kommentarer i kommentarfeltet nedenfor, hver dag gennem hele ugen poster vi en artikel om temaet..
Vi trækker lod imellem alle input, som vi får i løbet af udfordringen og 2 heldige personer vinder en gratis 30 min. behandling i SUNDHEDSHUSET.
(Vi offentliggør disse tirsdag den 7. februar her på Facebook).
Læs meget mere om SUNDHEDSHUSET på vores hjemmeside: sundhedshuset.eu
