Falk Fysioterapi

Falk Fysioterapi Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Falk Fysioterapi, Fysioterapeut, Listrupvej 17, Nykjobing.

  er slt for denne gang. Konferencen har budt på masser af inspiration og ny viden, som lige skal bundfælde sig. Umidde...
01/06/2024

er slt for denne gang. Konferencen har budt på masser af inspiration og ny viden, som lige skal bundfælde sig.

Umiddelbart har canadiske CanChild, med Peter Rosenbaum i front, sat de dybeste spor hos mig.
Deres “F-words” (functioning, family, fitness, fun, friends, future) har gennemsyret deres oplæg, fra positionering og mobilitet hos børn i kørestol, til deres store arbejde med familiecentreret praksis. En praksis langt de fleste fagpersoner bekender sig til, og alligevel hører vi desværre om udbrændte forældre med systemstress, som bruger alt for meget energi på at navigere mellem forskellige fagfolk og systemer, i stedet for at bruge al deres energi på trivsel i familien.

Hvis du skal læse én artikel i dag, så spring ud i "The 'F-words' in Childhood Disability: I swear this is how we should think!"

Du finder den, og meget andet godt her: https://www.canchild.ca/en/research-in-practice/f-words-in-childhood-disability

  er i fuld gang, og vha. af et legat fra Elsass Fonden er jeg så heldig at være en del af det🤗👏Det er virkelig inspirer...
30/05/2024

er i fuld gang, og vha. af et legat fra Elsass Fonden er jeg så heldig at være en del af det🤗👏
Det er virkelig inspirerende, at være omgivet af så mange mennesker der brænder for, at alle mennesker, uanset hvordan motorik, sanser eller kognition fungerer, har ret til at være en fuldgyldig del af samfundet 🤩🤸‍♀️👩‍🦽👫

Vigtigt indspark til en debat, der desværre ofte er unuanceret, og præget af uvidenhed og egne synsninger. Tak Pernille ...
18/04/2024

Vigtigt indspark til en debat, der desværre ofte er unuanceret, og præget af uvidenhed og egne synsninger. Tak Pernille Darling 🙏👏

Hvad er alternativet? svarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, når man spørger til den eksplosive stigning i ADHD- og autismediagnoser. For selvom symptomerne ikke er så tydelige for alle, som de var tidligere, så sender rammerne langt flere børn og unge ud i mis...

Hvert år afholdes EACD konference i en europæisk storby 👩‍🏫🌇Her præsenteres den nyeste forskning og viden, med relevans ...
27/02/2024

Hvert år afholdes EACD konference i en europæisk storby 👩‍🏫🌇

Her præsenteres den nyeste forskning og viden, med relevans for familier og fagpersoner der har med børn med handicap at gøre 🤸‍♀️👩‍👦👩‍🦼

Jeg deltog for år tilbage, da København var værtsby.

I år er jeg så heldig at få muligheden igen, når EACD løber af stablen i Belgien, takket være et legat fra Elsass Fonden. 😊🙏👏

Jeg glæder mig helt vildt til at blive inspireret og opdateret med ny viden..!!! 🤩🤓

21/06/2023

Børn under 5 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre.
Derfor er det også vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.
Sundhedsstyrelsen har netop udgivet nye anbefalinger for fysisk aktivitet og stillesiddende tid.
Anbefalingerne er delt op i to. En for børn under 1 år og en for børn ml. 1-4 år.
Du kan også her finde gode ideer til fysiske aktiviteter for det mindre barn.
Læs med her

https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Boern-under-5-aar

Hurra - godt nyt til alle med skæve fødder 😁😉Jeg er begyndt at forhandle såler fra Align Footwear 🥳👟🏃Det gør jeg fordi j...
20/05/2023

Hurra - godt nyt til alle med skæve fødder 😁😉
Jeg er begyndt at forhandle såler fra Align Footwear 🥳👟🏃

Det gør jeg fordi jeg er vild med tankerne bag sålen. Sålen retter hælens stilling op vha. 3 støttepunkter på siderne af sålen, således at muskler, led og ledbånd får en mere hensigtsmæssig stilling.
Til gengæld er der frihed til at musklerne under svang og forfod kan arbejde.
Den forbedrede stilling af hælen gør, at muskulaturen får bedre arbejdsbetingelser. De får mulighed for at blive stærke, og arbejde med det formål de er tiltænkt - nemlig at sikre god fodafvikling, støddæmpning, og danne et godt fundament for et aktivt liv 😊🙏💪

Sålerne fås fra str. 32-48

🌸Jeg kører åbningstilbud frem til d. 1.7. Du kan lige nu få et par såler for 450 kr, og to par for 800 kr. (normalpris 499 kr pr par). 🌸

Jeg har tilfredshedsgaranti på 60 dage - så hvis sålerne mod forventning ikke fungerer for dig, kan du levere dem retur og få pengene tilbage.

Kontakt mig på tlf. 28 83 40 01 eller mail kontakt@falkfys.dk

Prøv vores patenteret indlægssåler i 60 dage. Fuld tilfredshed eller pengene retur! Hvis det lyder som noget for dig så klik her! »

Stilhed før “stormen” 😊🌸☀️Jeg sidder her i min klinik og nyder solen, hestenes gumlen, og solsorten der har indtaget den...
03/04/2023

Stilhed før “stormen” 😊🌸☀️
Jeg sidder her i min klinik og nyder solen, hestenes gumlen, og solsorten der har indtaget dens yndlingsplads på taget af stalden, mens jeg venter på dagens første børn.
I morgen er det ferie. God påske..!! 🤗🐣🌼

Læring opstår i et samspil mellem krop og sanser, når kreativiteten får lov at blomstre 🌸🌱🤸‍♀️Udover øget indlæring, får...
15/03/2023

Læring opstår i et samspil mellem krop og sanser, når kreativiteten får lov at blomstre 🌸🌱🤸‍♀️
Udover øget indlæring, får vi også børn der er bedre i stand til at mærke deres egne behov og grænser, og bliver bedre i stand til at regulere deres nervesystem.
Dvs. børn i bedre fysisk og mental trivsel, med bedre forudsætninger for at mestre deres tilværelse.
Kjeld Fredens er på en vigtig mission 😊🙏💪

Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens. Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os st....

22/02/2023

Denne lille film giver et fint indblik i den anderledes måde sansebearbejdning opleves på hos autistiske mennesker. Et vældig følsomt sansesystem kan gøre at hverdagen kan være overvældende og overstimulerende. Men det betyder også at alle de rare og smukke ting i livet opleves ekstra intenst.

11/02/2023

Tjek det originale opslag, det er det sjoveste kommentarspor ever..! 😂
I hvert fald hvis man kender til autisme, ADHD eller anden form for neurodivergens.
Her er rollerne byttet om, og alle fordommene får tørt på 😝🫣

18/01/2023

"Kan det passe, at der er flere og flere der får en ADD/ADHD diagnose?, er det ikke bare et modefænomen"?.

Svaret er JO og NEJ, men svaret findes i simpel matematik. Hvis ADD/ADHD er arveligt med et sted mellem 60-80%, vil der statistisk set blive født flere og flere børn der er disponeret rent genetisk (med mindre de kun får børn med hinanden og nøjes med at få1-2 børn).

Så jo, statistisk set vil der blive født flere børn med den genetiske sårbarhed, og med det miljø generne får at udspille sig i i Danmark, vil der kun være få børn, hvor denne sårbarhed ikke vil komme til udtryk.

Gentikken kan vi ikke gøre noget ved, men miljøet kunne vi i høj grad justere på til gavn for alle🙏

Del eller like hvis du er enig😉

2022 nærmer sig enden - og sikke et år for Falk Fysioterapi 🥳🤩Det første år som selvstændig vil altid være noget særligt...
30/12/2022

2022 nærmer sig enden - og sikke et år for Falk Fysioterapi 🥳🤩

Det første år som selvstændig vil altid være noget særligt, og jeg må konkludere at jeg ikke har fortrudt ét sekund 😊🙏❤️

Jeg har gennem de sidste år fordybet mig i børns mentale helbred, og særligt hvilken rolle jeg som fysioterapeut kan have, ift. forebyggelse og behandling af børn med overbelastede nervesystemer. Og i år har ikke været en undtagelse.

Jeg har i år bl.a. været på kursus hos Pernillefys, som har formået at give den komplicerede neurofysiologi, der udspiller sig når vi er mentalt belastede gennem længere tid, et mere simpelt og letforståeligt sprog, så børn og familier efter en kort intro, alle ved hvad der menes, når vi taler om myggen, og søhesten der har brug for mad.

Jeg arbejder ud fra Pernilles principper, men med mit eget twist.
Jeg er jo så heldig at bo omgivet af dyr og den smukke Falsterske natur. Det er faktorer vi fra forskningen ved har gavnlig effekt ift. stress. Det er derfor naturligt for mig at inddrage i behandlingen.

Jeg er desuden i år blevet certificeret i den lydterapeutiske metode Safe & Sound Protocol (SSP), som er en effektiv måde at stimulere vores vagusnerve, og dermed den del af nervesystemet der bringer tryghed og ro.
Metoden er et rigtig effektivt supplement til den behandling jeg allerede tilbyder.
Den første dreng jeg anvendte metoden til, sagde efter første gang han lyttede til musikken, “jeg kan mærke det nede i min mave - det føles som om der er mere stille og roligt i min krop”.
Efter endt behandling, med stressreducerende tiltag i hverdagen, søheste-mad i form af fysisk aktivitet, grin, kram og frisk luft helt ned i lungerne, samt SSP, var drengens søvn, humør og energi markant forbedret.
Tænk at få lov at være en del af den rejse 😊🙏

Jeg har været så heldig at holde ferie her mellem jul og nytår.
Indimellem familiehygge og flæskesteg, har jeg genbesøgt teori om sanseintegration og sansebearbejdning.
Det er også et område jeg altid har haft stor interesse for.

Det er igennem vores sanser at vi oplever verden og mærker vores egen krop, og det er igennem kompliceret og kontinuerlig sortering, tolkning, sammenligning med tidligere erfaringer, og samarbejde imellem sanseområder, at vi udvikler motorik, kommunikation og sprog, sociale færdigheder, følelsesmæssig regulering, opmærksomhed og eksekutive funktioner.

For de fleste sker denne udvikling helt naturligt. For andre ikke. Nogle grupper af børn kan være særligt disponerede for forstyrret sansebearbejdning. Det gælder fx børn med autisme, ADHD eller præmature børn. Men alle børn kan have udfordringer i den retning.

For nogle betyder det, at de har svært ved at sortere i sanseindtryk, og måske bliver overvældede af hverdagens sanseindtryk. Det kunne typisk være børn der kan ende med et overbelastet nervesystem, som beskrevet tidligere.
Det kan også være børn der har svært ved at få motorikken til at fungere. Som måske virker lidt klodsede og hele tiden er to skridt bagud i forhold til kammeraterne på legepladsen eller i idrætshallen, og har svært ved at lære nye færdigheder.

Fælles for børn med forstyrret sansebearbejdning er, at det har negativ påvirkning af deres mulighed for at indgå i hverdagen på lige fod med jævnaldrende, det trækker på energien, og det giver dårligere forudsætninger for udvikling på alle de andre tidligere nævnte områder.

Det gode er, at hjerner er plastiske. Det vil sige at hjernen og nervesystemet kan påvirkes til at reorganisere sig selv, gennem regelmæssig påvirkning. Gennem sanseintegrationstræning kan vi påvirke barnets evne til sansebearbejdning, og give det bedre forudsætninger for at indgå i dagligdagens aktiviteter, i sociale relationer, udvikle sprog, regulere sig selv følelsesmæssigt, og udvikle evne til koncentration, organisering og planlægning.

Jeg tilbyder både træning her i min klinik, samt rådgivning i gode aktiviteter man kan gøre hjemme.

Som noget nyt tilbyder jeg nu også integrated listening system (iLs), som er en multisensorisk metode, der kan “speede processen op” ved sanseintegrationstræning. Ved denne metode suppleres den sansemotoriske træning med lytning til klassisk musik, der er filtreret på en måde der stimulerer hjernen til større udvikling. Der sker ligeledes stimulation af det vestibulære system og vagusnerven, via let vibration på kraniet - såkaldt boneconduction.
Metoden blev jeg introduceret til af Ingelis Arnsbjerg fra Sans og Samling, på et skønt kursus inkl. spa og ren forkælelse 🧖‍♀️

Hvis du kigger godt efter på billederne, vil du opdage at drengen på billederne i nogle tilfælde har høretelefoner på. Han er i gang med et forløb med iLs.

Læg i øvrigt mærke til min nye, superfede hængekøje i 4 lag lycra 🤩🤸‍♀️
Den indbyder i høj grad til leg, der udfordrer styrke og udholdenhed, core-stabilitet, balance, motorisk planlægning, samt stimulation af muskel-led sans og den vestibulære sans.
Den er også helt fantastisk til at ligge og lade sig omslutte af, når der skal ro på kroppen igen. Jeg elsker den allerede..! 🤩

Det blev en lang smøre…

Det jeg egentlig primært ville frem til er at ønske alle

🎆🌟GODT NYTÅR🌟🎆

Jeg håber 2023 vil bringe lykke og glæde.

De bedste hilsner

Annmarie - Falk Fysioterapi
www.falkfys.dk

Adresse

Listrupvej 17
Nykjobing
4800

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

+4528834001

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Falk Fysioterapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Falk Fysioterapi:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram