Psykoterapeut-Jane Magaard

26/04/2026

Jeg drager afsted til de sidste dage af min uddannelse som kropsorienteret traumeterapeut ved betterflowingesvane

Det er særligt at mærke, at denne del af rejsen nærmer sig sin afslutning.
Samtidig føles det ikke som en afslutning, men som noget der har fået dybere rødder.

Jeg tager afsted med taknemmelighed. For læring. For bevægelse. For det kroppen ved, når vi lytter.

Noget af det smukkeste ved selv at være undervejs er, at det hele tiden minder mig om, at vi aldrig er færdige – vi er i bevægelse 🤍

De næste dage kalder på fordybelse, nærvær og på at lade endnu mere lande.

25/04/2026

Mange reaktioner giver mere mening, når vi ser dem gennem nervesystemets og tilknytningens linse.

Det er noget af det, jeg igen og igen vender tilbage til i terapi og supervision:

At uro ofte er et sprog.
At beskyttelse kan ligne modstand.
At tryghed ofte skabes i relation.

25/04/2026

I denne uge har jeg selv været i supervision.
Jeg går derfra med mindet om noget vigtigt:

At det terapeutiske arbejde ikke kun bæres af teori og forståelse — men også af sansning, leg, resonans og modet til at følge det, der lige anes.

Vi kredsede om det relationelle og det kropslige. Om små signaler. Små lyde. Små impulser og hvordan kroppen ofte ved noget, før sproget gør.

Vi talte om grænser som noget levende.
Om ressourcer som noget, der kan findes, styrkes og få plads.
Om at tage sig nænsomt af det svære — ikke forcere det.

Jeg blev igen mindet om, hvor meget det legende felt kan åbne.

At tegne.
Bruge metaforer.
Lytte til kroppens sprog.
Dele rummet op, så det svære bliver mere håndterbart.

Jeg elsker supervision for det- at blive forstyrret lidt og blive mere vågen.
At hjælpe mig til at være i og med det levende 🤍

Tak for en inspirerende og givende supervision betterflowingesvane 🌱

20/04/2026

De næste dage tager jeg rundt i landet🌱

Først til Lolland Kommune, hvor jeg skal være sammen med både plejeforældre og familieplejekonsulenter.
Derefter går turen til Greve Kommune, hvor endnu en gruppe plejeforældre venter.

Fælles for dagene er det, jeg igen og igen mærker som kernen i mit arbejde:

At skabe rum, hvor vi sammen kan blive klogere på barnet
– bag adfærden
– bag reaktionerne
– bag det, der nogle gange er svært at forstå

I supervisionen arbejder vi bl.a. med:
• tilknytning
• regulering
• og spædbarnsterapiens metode

Vi stopper op ved det, der ikke blev sagt. Vi prøver at give mening til det, der stadig lever i barnets nervesystem og vi finder veje til, hvordan de voksne omkring barnet kan være med til at skabe ro, tryghed og nye erfaringer

For plejeforældre står i noget særligt.

De skal være trygge voksne
i et barns liv, der ofte er startet utrygt
De skal rumme både det, der er nu
og det, der har været.

Jeg glæder mig til to dage med nærvær, faglighed og refleksion 🌱

18/04/2026

“Jeg troede engang, jeg kunne stole…”

Der findes øjeblikke i et menneskes liv, hvor noget stille forandrer sig.
Ikke nødvendigvis med store ord – men i erfaringer, der sætter sig i kroppen.

At stole.
At læne sig ind.
At tro på, at det, der bliver sagt, holder.

Og så… ikke gøre det.

Når tillid bliver brudt – én gang eller flere – kan det begynde at forme en indre fortælling:

“Jeg kan ikke stole på andre.”
“Jeg er nødt til at klare det selv.”
“Det er sikrere ikke at håbe for meget.”

Det er ikke, fordi der er noget galt. Det er, fordi noget har været svært.

I terapi møder jeg ofte det sted. Et sted hvor der både er længsel efter nærhed
– og en beskyttelse, der siger: “pas på.” og det giver mening.
Langsomt, i et trygt rum, kan noget andet begynde at vokse frem:

En ny erfaring.
En lille smule mere tillid.
En fornemmelse af, at det måske ikke behøver være sådan altid.

At du ikke er alene med det, der gør ondt. At det er muligt at finde en vej, hvor både beskyttelse og længsel får plads.

Måske – helt stille – begynder noget i dig igen at turde tro på, at relationer kan være et sted, hvor du kan være🤍

18/04/2026

Den “dovne” forælder… eller den tillidsfulde?

Måske har du også læst "Den dovne forælders manifest" en artikel udgivet i Weekendavisen – og mærket noget i dig reagere.

For midt i provokationen ligger der en vigtig pointe:
At vores børn måske ikke har brug for, at vi hele tiden er lige ved siden af dem.
Men at de har brug for, at vi har tillid til dem.

I dag vokser mange børn op med voksne tæt på – hele tiden.
Vi vil dem det så godt.
Vi vil beskytte, støtte, hjælpe, guide…

Men nogle gange kan det også betyde,
at vi – UDEN AT VILLE DET – kommer til at tage noget fra dem:

🌱 Erfaringen af selv at kunne
🌱 Modet til at prøve og fejle
🌱 Troen på: “Jeg kan godt”

Når vi træder en lille smule tilbage, giver vi plads til noget vigtigt:

At barnet mærker sig selv og finder sine egne veje. At de opdager, at verden ikke kun er farlig – men også noget, man kan bevæge sig trygt i.

Måske er det ikke “dovenskab” – men en form for kærlighedkærlighed❤️

En kærlighed, der tør give slip lidt før og stå ved siden af… i stedet for foran.

For mig handler det ikke om enten eller men om balancen:
At være der, når barnet har brug for os – og turde træde tilbage, når det er klar.

Refleksion til dig som forælder:
Hvornår hjælper jeg måske lidt for hurtigt? og hvornår kunne jeg give lidt mere plads?

Du kan godt 💛

De kærligste hilsner herfra 🌱

16/04/2026

Tak Marianne Verronica - Sjælsfotograf & Hjemmeside med Sjæl
Jeg er taknemmelig for vores samarbejde
Det er en gave at skabe noget sammen, der kan mærkes ❤️

15/04/2026

Kæmpe anbefaling herfra 🤩
Når faglighed og hjerte følges ad ❤️

💚 Har du haft en konflikt med dit barn? og bagefter siddet tilbage med dårlig samvittighed

💚 Bliver du nogle gange drænet i forældreskabet

💚 Længes du efter mere ro, nærvær og overskud i din hverdag

🌟 Så er denne workshop for dig 🌟

🗓️ Lørdag den 30. maj 2026
🕙Klokken 10-13
📍Det Kreative Hus - Haderslevvej 1 - 6200 Åbenrå

På denne lille intime workshop ( kun 8 pladser) får du konkrete værktøjer, så du kan

💚 Bevare roen - også når dit barn ikke kan

💚 Håndtere og forebygge konflikter

💚 Forstå nervesystemet hos dig selv & dit ban

💚 Skabe mere ro, nærvær og balance i hverdagen

🥗 Workshoppen er incl. en sund og lækker frokost

Prisen for det hele er 799kr

💌 Tilmelding sker ved at sende mig en besked- Skriv Workshop 💚 Så kontakter jeg dig.

Glæder mig til en formiddag med masser af læring, nærvær og god energi 🌱

Kærlig hilsen
Malene

15/04/2026

Nogle gange kan grænser ikke bare tales frem – de må mærkes.

I dag arbejdede jeg med en dreng, hvor vi sammen lagde en snor på gulvet.
En cirkel. Et rum. Hans rum.

Inde i cirklen placerede han det, han ville. Det var hans trygge rum.

Vi øvede os i noget helt grundlæggende – og samtidig noget af det sværeste:
At mærke, hvornår noget er for tæt på.
At sige stop.
At opdage, at man må flytte sin grænse.

At den ikke er forkert.

Grænser er ikke kun ord. De er kropslige. Sansede og levede.

For mange børn – især dem, der har oplevet, at deres grænser er blevet overskredet –
skal de genopdages.

Her.
I et trygt rum.
I et tempo, der kan mærkes 💛

11/04/2026

Der er noget i mig, der rigtig gerne vil forstå.

Forstå hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Forstå mine mønstre. Forstå det, der bliver aktiveret i mødet med andre.

Jeg kender så godt den bevægelse…. at prøve at tænke sig frem til ro.
Måske også at komme til at kigge lidt hårdt på mig selv undervejs.
Som om forståelsen i sig selv burde være nok.

Men det er den ikke altid.......

Det jeg igen og igen bliver mindet om – både i mig selv og i mødet med dem, der kommer hos mig –er, at noget først for alvor begynder at falde til ro, når det, jeg får øje på, bliver mødt på en anden måde.

Med lidt mere blødhed 🤍Lidt mere tålmodighed🤍 Lidt mere hjerte 🤍

Det lyder enkelt…men det er ikke altid let.

For mange af os har lært at være opmærksomme, men ikke nødvendigvis at være kærlige i den opmærksomhed. Så det er også en øvelse. En form for træning.

At opdage…og så blive.
Ikke for at fikse, men for at være med det. Måske er det netop her, at noget begynder at lande – ikke kun i hovedet, men i kroppen.

🤍

11/04/2026

At være nybagte forældre 🤍
Når du holder dit barn – holder du også dets følelser

Måske er du helt ny i det her.
Måske mærker du kærligheden – og samtidig tvivlen.

Gør jeg det rigtigt?
Forstår jeg mit barn?

Det vigtigste er ikke, at du gør det perfekt. Det vigtigste er, at dit barn mærker dig.

Når dit barn græder, er det ikke kun et behov, der kalder. Det er et nervesystem, der søger ro og du er roen.

I din favn.
I din stemme.
I dit blik.

Her begynder samreguleringen.
Dit barn mærker din rytme, din varme, din tilstedeværelse – og langsomt falder noget til ro indeni.

Ikke fordi du “fik det til at stoppe”, men fordi dit barn blev mødt.

Over tid bliver det til en indre erfaring:
Verden er et sted, jeg kan være i.
Der er nogen, der passer på mig.
Jeg er ikke alene.

Og det starter lige her – mellem jer 🤍

Kærligst Jane Magaard
Psykoterapeut MPF

05/04/2026

Der er noget særligt ved pauser…
De gør os klar igen.

Jeg har haft dage med ro, nærvær og tid med dem, jeg holder af.
Nu begynder jeg stille at vende tilbage.

Til samtalerne.
Til fordybelsen.
Til de mennesker, jeg får lov til at følges med.

Jeg glæder mig 💛