10/05/2021
Hvordan kommer man i gang med Digital Patologi?
Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital begyndte forarbejdet for flere år siden. Der blev nedsat en gruppe af ”superbrugere” som løbende har arbejdet med at få alle ender til at nå sammen. Der har været fokus på både den laboratorium tekniske og den diagnostiske del af arbejdet.
I de kommende opslag vil vi berette fra flere af superbrugerne, hvordan de har bidraget til processen og hvordan de har oplevet at være med. Her vil de få mulighed for at videregive både gode og mindre gode erfaringer. Vi starter med en af de yngre læger Gayaththri Vimalathas.
Hvad er din uddannelsesstilling/arbejdsstilling og arbejdsområde/søjle?
3. års HU-læge. Jeg er aktuelt i øvre gastrointestinal patologi (ØGI) på Afd. for Klinisk Patologi, OUH.
Hvor lang tid har du mikroskoperet?
Ca. 3,5 år.
Hvordan kom du med som YL i gruppen af superbrugere?
Jeg blev spurgt af den ledende overlæge på afdelingen i sommers sidste år, så jeg er kommet relativt sent ind i processen. Jeg har ikke været en del af det store forarbejde, som ligger forud for udviklingen af systemet.
Hvordan har det været at være en af de bærende kræfter i DIPA?
Jeg anser nu ikke mig selv som en af de bærende kræfter, da jeg som tidligere nævnt er tilkommet relativt sent i forløbet. At være så tæt på test- og implementeringsfasen af projektet har dog været rigtig spændende og lærerigt.
Hvilke opgaver har du primært været involveret i?
Forud for implementeringen, har jeg primært været involveret i test og oplæring i Sectras system og efterfølgende har jeg sammen med de tre andre superbruger i lægegruppen forestået undervisning af de øvrige læger på afdelingen. Nu hvor implementeringen er igangsat består mine primære opgaver i hjælpe mine kollegaer samt møder med de øvrige superbrugere, systemadministratorer og andre relevante aktører.
Hvad ser du som den største fordel ved DIPA?
Jeg tror, at en af de store fordele og forbedringer som DIPA vil medføre, er den større nøjagtighed hvormed visse aspekter af vores arbejde kan udføres på mindre tidskrævende vis. Dette gælder både specifikke funktioner i systemet, som fx afstandsmåling, og tælling i ”high power field”(HPF), såvel som de hurtigere og mere fleksible muligheder for revision og sparring med kolleger. I sidste ende håber og tror jeg på, at det kommer patienterne til gavn.
Hvad synes du er den bedste ”feature” ved DIPA?
Afstandsmåling, som gør det muligt at angive forskellige mål med langt større nøjagtighed. Ud fra et rent uddannelsesmæssigt perspektiv tror jeg supervisionen på skærmen kommer til at være endnu mere givende, da skærmen nemmere tillader at lave mere nøjagtige nedslag i præparaterne ifht. enkelte celler, små forandringer mv.
Hvad har været sværest/mest krævende ved at være med i superbrugergruppen?
Når man kommer så sent ind i forløbet, er der en del grundlæggende viden omkring projektet, man mangler, som jeg selv har skulle indhente for at opnå det nødvendige overblik. Herudover har det som superbruger været tidskrævende at skulle tilegne sig den tilstrækkelige viden og erfaring til at undervise vores kollegaer, da vores erfaringsgrundlag forud for undervisningen var ganske sparsomt og kun baseret på testudgaven, som ikke indeholdte den fulde funktionalitet sammenlignet med den aktuelle produktionsudgave.
Hvad har været det været det bedste/sjoveste?
Det har været sjovt og spændende at være med helt tæt på test- og implementeringsprocessen og være blandt de allerførste til at afprøve systemet og efterfølgende oplære ens kollegaer. Derudover er samarbejdet med de andre superbrugere på tværs af anciennitet og faggrupper også spændende.
Hvad har været det mest overraskende under arbejdet?
Det mest overraskende for mig har været, hvor vidtrækkende denne digitalisering i virkeligheden er, og hvor langt den griber i og udfordrer vores nuværende måde at arbejde på. Det ser jeg imidlertid ikke som nogen dårlig ting, for på den anden side af opstartsproblemerne, rummer digitaliseringen muligheden for udvikling og nye perspektiver for specialet såvel som os patologer.
Hvad ser du mest frem til når AKP er fuld implementeret?
Jeg ser generelt frem til at blive mere fortrolig med selve den digitale diagnostik efterhånden som de udfordringer, der uvægerligt vil være i opstartsfasen af et så stort projekt, tilvejebringes. Jeg ser særligt frem til at opnå nogle indarbejdede rutiner og optimerede arbejdsgange ifht. både den digitale diagnostik, valg af mus, ergonomi m.v.
Har du et godt råd til dem, der skal til at implementere DIPA?
DIPA handler ikke blot om overgang til digital mikroskopi – det er kun en del af det. DIPA er på nogle områder en meget grundlæggende omstrukturering af vores arbejdsgange med et komplet nyt system, vi skal lære at manøvrere rundt i – både for læger og i laboratoriet. Det er initialt overvældende og kræver tålmodighed og åbenhed. Lige nu er patologisystemet (CGI) guldstandarden som Sectras billedsystem holdes op imod og Sectras nye billedsystem kan ikke det samme som patologisystemet – men det kan andet og mere. Ser man objektivt og nøgternt på patologisystemet og vores nuværende arbejdsgange vil man dog i virkeligheden godt kunne udpege elementer, som synes uhensigtsmæssige og besværende. Det har vi imidlertid lært at leve med og tilrettelægge vores arbejdsgange ud fra. Det tror jeg også vil være tilfældet med DIPA med tiden, efterhånden som det bliver fuldt implementeret, og vi bliver fortrolige med systemet. Desuden skal man huske på, at implementeringen af DIPA er en dynamisk proces. Særligt i denne præliminære fase har vi hver især muligheden for løbende at påvirke processen ved aktivt at deltage, stille krav og bidrage med inputs og forslag til forbedring. I sidste ende påhviler en stor del af ansvaret således os og den digitale diagnostisk bliver lige så god, som vi vælger at stille krav til den.
Har du et forslag til, hvordan du tror, fremtidens patologi kommer til at se ud?
Jeg tror og håber, digitaliseringen vil medføre at fremtidens patologi rummer en større fleksibilitet og mobilitet i vores arbejdsmåde, fx ifht. mulighederne for hjemmearbejde samt mulighederne for et tættere og mere effektivt samarbejde afdelingerne imellem, som derved kan skabe en større sammenhængskraft til gavn for patienterne.
Vi siger tusind tak til Gaya for at stille op og fortælle om sit spændende arbejde 😊
