Grundsø Coaching

Grundsø Coaching Coaching, stresscoaching, hypnose, tankefeltterapi, foredrag og undervisning

Coaching, Stresscoaching, Hypnose, Foredrag om stress, arbejdsglæde, selvværd o.a., Workshop i stresshåndtering, Undervisning i Stresshåndtering - bl.a. 6 år i Vejle for Jobcenterets kunder.

13/08/2024

Er der noget at sige til at jeg elsker mit arbejde?
Endnu en livsbekræftende evaluering - denne gang fra en dejlig kvinde som har været i forløb med stresscoaching.

”Hej Lene 🌻

Troede jeg havde brug for at besøge dig igen, men det blev ikke nødvendigt.

Har derfor aldrig nået at få sagt dig tak for at hjælpe mig på rette vej, da jeg næsten selv havde opgivet håbet. Du fik mig til at finde vilje og håb igen

26/06/2024

Måske har du - ligesom Anna - brug for lidt hjælp og støtte i en udfordrende situation. Så er du velkommen til at kontakte mig.
Du er også velkommen til at få en gratis snak i 15 minutter.
Ring på 22 48 48 82
Eller det kunne tænkes du kender een - og du er meget velkommen til at dele opslaget:-)

Udtalelse:
"Jeg har haft flere forløb hos Lene og jeg har hver gang, været utrolig taknemmelig for de redskaber og resultater hun hjælper mig med at opnå. Livet går op og ned og når det har været sværest, har jeg altid søgt hjælp hos Lene. Hun har hjulpet mig igennem en stor sorg, stress og en livskrise, så hendes kompetencer er meget alsidige. Lene er en varm og anerkendende person, som er utrolig rar at snakke med.
Anna Stærk Stenvang
Sygeplejerske"

08/02/2023

INTET SKIDT – UDEN DET ER GODT FOR NOGET ANDET!
Stress er lige nu på rigtig manges læber. Først meldte Jacob Ellemann-Jensen, at han var sygemeldt på grund af stress. I dag læste jeg at Mikkel Hansen holder pause pga. stress.

Det der er godt - i mine øjne - er, at det er mænd vi kender, mænd vi måske ser op til, der nu – også – er stressramte. (så selvfølgelig ønsker jeg ovennævnte det bedste - men sidegevinsten er at de måske kan hjælpe andre)!

Det betyder meget at de står frem, for det gør det nok lettere for andre – især mænd – at erkende at man alle kan få stress.

Siden jeg startede som stresscoach i 2007 har jeg haft flest kvinder i min klinik. Og dengang var det virkelig et tabu, at man kunne få stress. Det skulle helst ikke meldes ud, hverken til den øvrige familie eller kollegaer. Mange af mine klienter har haft den overbevisning at det var en svaghed at få stress. Og hvis man har den overbevisning i bagagen, så tager det lidt tid at erkende, at det kan ramme én selv.

Mit håb er, at når vi kan se og høre, at mange bliver ramt af stress, at vi så endelig kan gøre noget for at forebygge stress. Og at vi mennesker bliver opmærksomme på, at når kroppen sender signaler, så er det fordi der ikke er balance i kroppen. Hvis vi lytter i god tid, så behøver det ikke tage så lang tid, inden vi igen er i balance.

Måske får nogle brug for hjælp, og der er så mange dygtige mennesker i vores samfund, som har specialiseret sig i at hjælpe andre igennem en stressperiode.

Jeg oplever at menneskers motivation til at gøre noget ved det ligger i smerten. Men vi behøver ikke vente til vi har haft ”smerte” nok i form af ondt et eller andet sted i kroppen, synsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, dårlig mave, hjertebanken og/eller søvnbesvær og andet – i lang tid.

Mit store ønske er, at vi som befolkning kan skrue noget ned for tempoet i samfundet. (ja, det kan lyde meget svært – men ikke umuligt) Vi kan jo tage små skridt i den retning. Både arbejdsgiver og én selv kan gøre noget.
- Fx kan man lukke ned for mails efter kl. 21.00.
- Man kan lade mobiltelefonen holder lange pauser.
- Man kan tage sin søvn meget alvorligt, det er her kroppen
restituerer og hjernen får lidt pause.
En god ting er at gå i seng samme tid hver aften og stå op på samme tid hver morgen. Og 8 timer er godt for de fleste J
- Man kan lave afslapningsøvelser/mindfulness, samt lave vejrtræningsøvelser = hjernen får pause
- Man kan gå en tur i naturen og være i nuet. Bruge alle sine sanser derude.

Og sidst men ikke mindst, så skal KRAV og RESSOURCER passe sammen. Ellers er det vigtigt at justere kravene ned;-)

Jeg håber inderligt, at vi bliver bedre til at passe på os selv og hinanden, så vi ser meget færre gå ned med stress

Ja relationer er SÅ vigtige❤️
03/10/2022

Ja relationer er SÅ vigtige❤️

Her er fire forskningsstøttede måder at opbygge øjeblikke af tilknytning og forbindelse med såvel fremmede som nære og kære.

Ja naturen kan noget😉
03/10/2022

Ja naturen kan noget😉

En times gåtur i naturen kan ifølge et nyt studie reducere aktiviteten i amygdalaen - et center i hjernen, der blandt andet håndterer stress. (Foto: Shutterstock)

08/03/2022

Endnu en tilfreds klient efter et stressforløb. Jeg er meget taknemmelig for at få mulighed for at være med til at hjælpe andre med at få det godt.
Måske kender du også nogle, der som "A" har brug for lidt hjælp, læs hvad det gjorde for hende.!
"Efter opstart på nyt job som nyuddannet sygeplejerske, ny titel som mor og husejer måtte jeg erkende, at jeg ikke havde kræfter eller overskud til min hverdag mere og jeg var ramt af stress.
Jeg sov meget dårligt om natten og gik med en konstant uro i kroppen, samt en følelse af at mine batterier var helt brugt op.
Jeg opsøgte derfor Lene Grundsø, da jeg tidligere havde haft god erfaring med et forløb hos hende, da jeg var yngre og usikker på min fremtid.
Jeg følte mig fra første session set og hørt af Lene og jeg følte mig i trygge hænder. Hun gav mig gode konkrete strategier til at arbejde med mig selv og gav mig styrke til at tro på mig selv.
Efter mit forløb hos Lene har jeg nu fået nogle gode værktøjer, jeg kan bruge når stressen melder sig i hverdagen og jeg har lært mig selv meget bedre at kende.

A. Stenvang – sygeplejerske

Nb. Tak for din hjælp, det har gjort en kæmpe forskel i mit/vores liv at være i et forløb hos dig. "

15/12/2021

Noget om hvordan det er at være stressramt - rigtig godt beskrevet. Pas på hinanden - og døm ikke andre. Vi ved ikke hvad der sker inde i andre.
Lånt men et vigtigt budskab ❤️
Et godt budskab!!!
Stress er ikke en sygdom, men en sindstilstand som kræver NOSSER at komme igennem og måske aldrig bliver helt sig selv igen 🙏
ALT er forandret den dag det pludselig sker, uanset årsagen.
En kvinde ser sin stresssygemeldte kollega komme susende forbi i bil. "Sig mig lige... hvad drøner hun rundt efter? Pjækker hun bare? Hun burde da være hjemme, når hun er sygemeldt med stress"
En bekendt ser selvsamme sygemeldte kvinde i Fakta i gang med at handle ind. "Helt ærligt, ja ja stress og min bare r.., hun går da bare og hygger sig"
Manden derhjemme kommer hjem fra arbejde: " Nå, er det endnu en dag, hvor JEG skal rydde op efter DIN morgenmad på bordet. Du kunne da godt lige have ryddet op efter dig selv og hentet børnene. Nu skal jeg hen i børnehaven igen så sent og jeg har faktisk passet mit arbejde, imens du har slappet af herhjemme."
Pædagogen i børnehaven: "Seriøst? Nu sender hun sgu manden efter børnene igen ved lukketid. Istedet for selv at komme og hente dem til middag og være nærværende sammen med dem. At hun vil være det bekendt."
MEN hvad de ikke ser og ved, er at den stressramte kvinde har brugt 3 timer på at komme op af sengen og i bad den morgen. At hendes tanker ikke giver mening eller sammenhæng, men flyver flyvsk rundt og forvirrer hende.
De ved ikke hun vinker og hilser med et stort smil i bilen, for at dække over hvor skidt hun har det.
Ingen ser, hun sidder i bilen i 10 minutter og samler mod, inden hun går ind i Fakta for at forsøge at handle.
Ingen ser hvor forvirret hun er inde i butikken, og hvordan hylderne nærmest føles, som om de skråner ind over hende. Hvordan bogstaverne på indkøbssedlen flyder ud, så hun må gå igen efter blot 4 minutter uden varer.
Ingen ser hun går hjem og græder. Føler sig fortabt, som et kæmpe udueligt menneske, som ikke engang kan gøre selv de mest basale gøremål i livet længere. Hun kæmper med flovheden over, ikke engang at kunne magte og overskue sine egne børn, men vælger at lægge sig på sofaen resten af dagen indtil manden kommer hjem, så hun i det mindste kan give dem omsorg og opmærksomhed, når de kommer hjem kl. 17.00.
1,5 måned senere er kvinden - efter masser af ro - klar til at gå på café med en veninde, handle lidt, holde sommerferie med sin famille i udlandet m.m.
Men igen... hvad folk ikke ser, er at kvinden kun har været på café dén pågældende dag og intet andet.
At hun må bede sin mand om at pakke alt det praktiske til sommerferien og at hun lukker øjnene i flyveren hele vejen for at samle sig, til at kunne begå sig i den forvirrende lufthavn, når de lander.
At hun imens resten af familien og vennerne ser på butikker, ligger på hotelværelset og samler kræfter, så hun i hvert fald i det mindste kan være med til at komme med ud at spise til aften på en restaurant, efter et besøg på et spændende marked.
Alt for mange ved ikke, hvad det vil sige at være syg af stress, før de selv mærker det på egen krop.
Vis ALTID respekt og ha' forståelse for, at du ikke kender historien bagved eller ved hvad der foregår bag den lukkede dør.
Har du overskud så kopiér meget gerne budskabet!

I sidste uge var jeg inviteret til Herning - til Senior Erhverv Midtjylland for at holde foredrag om Stress og LIvsglæde...
04/11/2021

I sidste uge var jeg inviteret til Herning - til Senior Erhverv Midtjylland for at holde foredrag om Stress og LIvsglæde for en gruppe ledige medlemmer. Hver gang jeg holder foredrag er jeg taknemmelig for at få lov til at være med til at inspirere andre mennesker.

10/09/2021

Wau. Har lige, på DR2, set en meget stærk film “The railway Man”. (Filmen er autentisk) I denne film er det vildeste eksempel på hvad tilgivelse kan gøre for mennesket.
Bl.a. arbejder jeg tit med tilgivelse når jeg laver hypnose, og jeg har også set mange gode eksempler på hvor stor betydning det kan have.
Når man er vred på nogen er det som at drikke gift selv, og tro at det dør den anden af.
Så tilgivelse i min verden er ikke at acceptere det skete, men at sætte sig selv fri.

06/05/2021

Hvad enten jeg laver coaching, stresscoaching eller hypnose - så elsker jeg at være med til at et menneske kommer videre i sit liv og får det meget bedre. - så har du brug for en hjælpende hånd, eller kender du een som har det, så er du velkommen hos mig! - Del gerne 😉
Læs her hvordan en ung pige blev glad igen:

"Jeg havde ikke været rigtig glad i lang tid, og jeg synes det var svært at arbejde med uden nogen konkrete værktøjer. Jeg var meget træt og ked af det og faktisk også en del vred på alt det, der ikke gik, som jeg inderst inde gerne ville have det til.

Det var min mor fik mig til at gå til coach. og det var måske en smule intimiderende, når man ikke har prøvet det før. Men også utroligt rart at vide og mærke, at rummet var frit til at sige, hvad man ville.

Og jeg er blevet utroligt bevidst om, hvordan jeg behandler mig selv, samt hvordan jeg gerne vil have at andre skal behandle mig. Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv og mine følelser, som jeg nu tænker meget over. Jeg føler, at de følelser, jeg har er mere berettiget, fordi jeg har nemmere ved at komme til bunds i, hvor de kommer fra.

De 3 vigtigste ting, som er sket for mig er: Jeg har fået lært hvordan jeg ønsker relationer til andre mennesker. Jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg passer på mig selv. Jeg kan mærke en livsenergi, der næsten kilder i fingrene og tæerne.

Det var specielt rart at føle, at der var en, der havde helt styr på, hvor vi var sidste gang. Altså at have sådan en følelse af ikke at blive “glemt” mellem besøgene. Og jeg synes, at Lene tager utroligt godt imod en og formår at vurdere, hvad der er brug for lige der, hvor man er.

Desuden bliver man holdt godt i hånden, og føler på en eller anden måde, at hun kan give en kontakt til en selv.
L. Thygesen
Studerende
24 år"

Adresse

Odense
5220

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4522485882

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Grundsø Coaching sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram