Bettina Berndt - Psykoterapeut MPF, B-Essens

11/11/2025

💬 Vidste du, at…
over 400.000 danskere lever med angst?
Mange ved det ikke engang – de tror bare, de “tænker for meget”
eller “er lidt nervøse af natur”.

Men angst handler sjældent om at være svag.
Det sker, når kroppen har været spændt og på vagt for længe –
og ikke helt har opdaget, at den godt må slappe af igen.

Når vi har levet i pres, krav eller bekymring i lang tid,
bliver kroppen vant til at være på vagt.
Den reagerer hurtigere, og det mindste signal kan føles som en trussel –
selvom der faktisk ikke er fare.

Jeg møder ofte mennesker, der beskriver det som at leve med “alarmklokker” indeni.
Kroppen husker, selv når hovedet siger, der ikke er noget at frygte.

At forstå det, kan skabe et lille åndedrag af ro.
For så bliver det tydeligt, at du ikke er forkert –
du har bare en krop, der prøver at passe på dig. 🌿

Erfaren psykoterapeut med speciale i angst, stress og livskriser. Stor erfaring med unges og med at få dem tilbage på sporet

09/11/2025

Et råd til mig selv for 15 år siden

Hvis jeg kunne rejse 15 år tilbage i tiden
og give mig selv ét råd,
så ville det være:

👉 "Hold op med at kæmpe imod dig selv."

Jeg følte mig ofte utryg –
som om der hele tiden kunne ske noget uforudsigeligt.
Jeg skulle tage tilløb, før jeg turde gøre noget nyt.
Selv det at tage telefonen, når jeg ikke vidste hvem der ringede,
kunne føles som et bjerg, jeg skulle bestige.

Alting skulle planlægges og kontrolleres.
Jeg var god til at “regne den ud”,
til at have styr på alt omkring mig –
indtil energien pludselig slap op.

Jeg troede længe, det handlede om at være svag,
men i virkeligheden var mit nervesystem bare på overarbejde.
Min krop var vant til at være på vagt.
Mit indre alarmcenter – amygdala – havde lært,
at verden ikke altid var tryg.

Hvis jeg kunne sige noget til hende, jeg var dengang,
ville jeg sige:
“Du er ikke forkert.
Du har bare været på vagt for længe.
Du behøver ikke forstå det hele eller have styr på alt.
Du må gerne give slip – bare lidt.
Du må gerne være træt.
Og du må gerne tro på,
at roen vil finde dig igen.”

For heling handler ikke om at fjerne noget.
Det handler om at forstå,
hvordan du blev, som du blev –
og langsomt finde hjem igen,
ét åndedrag ad gangen. 🌿

Kærlig hilsen
Bettina

08/11/2025

Der er så meget udviklingspotentiale i frygt.

Når vi skal flytte os ud af vores komfortzone, er det helt naturligt,
at frygten dukker op.
Sindets vigtigste opgave er at beskytte os – at holde os indenfor det, vi kender.

Men hvis vi skal vokse, kræver det, at vi tør se frygten i øjnene.
At hilse den velkommen, som den beskytter den egentlig er.

Frygt er ikke en modstander, du skal bekæmpe.
Den er blot energi i bevægelse. En kropslig reaktion.
Og når du møder den med bevidsthed, begynder den stille at opløses.

🌿 Næste gang du mærker frygt, så prøv:

at acceptere følelsen og hilse den velkommen

at trække vejret dybt – helt ned

at flytte opmærksomheden til dine fødder

måske endda ryste kroppen lidt, så adrenalinen kan slippe

Du behøver ikke få det “helt væk”.

Det vigtigste er, at du bliver i kontakt med nuet.
Her, i det stille øjeblik, kan du begynde at mærke din indre ro igen.

💛 Frygt er ikke endestationen.
Den er begyndelsen på noget nyt.

Jeg skriver det her, fordi jeg kender frygten indefra.
Den har fulgt mig det meste af mit liv – og lært mig mere, end nogen bog kunne.

I dag ser jeg den ikke længere som en fjende,
men som en stille påmindelse om at vende hjem – til nuet, og til mig selv. 🌿

06/11/2025

Du er ikke dine tanker, men bevidstheden der er vidne til dem!

Bevidsthed kan ikke forstås med hovedet.

Den kan ikke forklares fuldt ud.
Men den kan erfares – i et stille øjebliks klarhed.

Som når du pludselig opdager den stemme, du har hørt hele livet…
… og i stedet for at følge den, lægger mærke til, at den er der.

Det er en bevægelse væk fra identifikation –
og hjem mod noget dybere. Mere sandt.
Ikke noget du skal “nå”.
Men noget, du allerede er.

Bevidsthed viser sig ofte i det små.
En ny måde at lytte til dig selv på.
En mikropause midt i automatisk adfærd.
Et dybt åndedrag, hvor du mærker:
“Jeg har faktisk et valg.”

Det er dér, heling og transformation begynder.

03/11/2025

Og bare lige en kærlig påmindelse:

Vi har lært disse mønstre af mennesker, der selv gjorde deres bedste.
Ofte fordi de heller ikke havde lært andet.

Det handler ikke om skyld – det handler om bevidsthed.

Når vi begynder at se klart,
kan vi blidt begynde at gøre noget andet.
Noget mere sandt. Mere frit. Mere autentisk.

02/11/2025

“Jeg sagde ting til mig selv, jeg aldrig ville sige til andre”

Der var en tid, hvor jeg sagde ting til mig selv,
jeg aldrig ville sige til nogen, jeg elskede.
“Du ødelægger det.”
“Du er for meget.”
“Du burde have vidst bedre.”
Jeg troede, det var nødvendigt.
At det var sådan, man holdt sig selv på sporet.
At det var dét, der gjorde mig ansvarlig, dygtig, god.
Men den stemme var ikke fri.
Den var formet i en tid, hvor jeg havde brug for at tilpasse mig.
Hvor det at passe ind, betød tryghed.

I dag forstår jeg, at den indre dommer ikke er min fjende.
Den prøver faktisk stadig at passe på mig – bare med forældede metoder.
Og jeg behøver ikke bekæmpe den.
Jeg kan se den. Være vidne til den.
Og vælge ikke at følge den blindt.

💛 Det er ikke en kamp. Det er en bevægelse ind i bevidsthed.
Et langsomt slip – så jeg igen kan mærke, hvem jeg er under alle rollerne.

31/10/2025

“Nysgerrighed regulerer nervesystemet”

Vidste du, at nysgerrighed er en regulerende tilstand?

Når du er nysgerrig, er du hverken i alarmberedskab eller i kamp.
Du er åben. Forbundet. Undersøgende.
Og det hjælper dit nervesystem til at falde til ro.

Nysgerrighed er nemlig en modpol til dom og kontrol.
Den blødgør det, der føles hårdt, og skaber plads til åndedræt og nærvær.

Du behøver ikke forstå alt.
Men du kan øve dig i at spørge:

“Hvad sker der egentlig lige nu?”
“Hvad har jeg brug for?”
“Hvordan føles det i kroppen?”

Det er ikke terapi. Det er kontakt.
Og det er en vej hjem.
En vej til erkendelsen af, at du allerede er helt, som du skal være.

For når vi møder os selv med nysgerrighed i stedet for kontrol,
begynder noget dybt i os at falde til ro.

Selvudvikling handler ikke om at fixe eller skabe noget nyt.
Det handler om at huske, hvem vi allerede er — hele, levende og forbundet. 🌿

30/10/2025

Mange af dem jeg taler med, siger det samme:

“Jeg ved ikke, hvad jeg har brug for.”

Eller:

“Jeg kan ikke mærke noget.”

Det giver mening.
Når vi har levet længe med uro, angst eller overtilpasning –
så bliver kroppen nemt et sted, vi forsøger at flygte fra.
Ikke fordi vi ikke vil være nærværende.
Men fordi det aldrig har føltes trygt.

Derfor skal små øjeblikke som dette ikke undervurderes.
De er ikke bare “øvelser”.
De er kontakt.
Til noget inde i dig, der længes efter at blive mødt.

Jeg ved, hvordan det føles at have mistet forbindelsen til sig selv.
Og jeg ved, hvordan vi langsomt – med mildhed og bevidsthed –
kan genopbygge den.

Det er det, jeg hjælper med – hver eneste dag.
At finde hjem. Igen. Og igen. 💛

29/10/2025

At slippe kontrollen

Nogle gange prøver vi så hårdt at kontrollere livet,
at vi mister evnen til bare at være i det.

Vi planlægger, forudser, analyserer – alt sammen for at føle os trygge.
Men jo mere vi forsøger at styre alting,
jo længere væk kommer vi fra den naturlige rytme af livet.

Når vi i stedet tør give lidt slip,
opstår der noget uventet – frihed.
Et øjeblik, hvor vi igen kan trække vejret frit, mærke kroppen,
og se livet som det er – ikke som vi synes, det burde være.

Friheden bor ikke i kontrol.
Den bor i tillid.
Tillid til, at du kan møde livet, som det udfolder sig.

Men tro mig – jeg ved, at det kan være grænseoverskridende at slippe kontrollen.
For en som mig, der har levet med angst hele mit liv, føltes det i begyndelsen som at træde ud på dybt vand.

Men i takt med, at jeg opdagede, at jeg faktisk var okay – også uden at have kontrol over alting – begyndte behovet for kontrol at blive mindre.
Nye erfaringer landede i min underbevidsthed, og mit indre alarmsystem begyndte langsomt at falde til ro.

🌿 Fordelene ved at slippe kontrollen er mange:

Kroppen falder til ro, når vi ikke længere forsøger at forudsige alt.

Sindet får plads til at stilne, så intuitionen kan komme til orde.

Relationer bliver lettere, fordi vi ikke længere skal styre alt, men bare være.

Vi får adgang til noget dybere – vores essens – hvor tillid og ro bor naturligt.

Og vigtigst af alt: vi opdager, at livet faktisk bærer os, også når vi ikke holder fast.

At slippe kontrollen er ikke at give op.
Det er at åbne sig for livet, som det er – og opdage, at roen hele tiden har ligget lige bag forsøget på at styre den frem. 💛

28/10/2025

Jeg sagde ja – til alt for meget.
Til aftaler, projekter, mennesker, krav.
Fordi mit hoved sagde, at jeg kunne.

Men kroppen… den sagde noget andet.
Den begyndte at spænde op.
Jeg fik hovedpine. Kvalme. Søvnløse nætter.
Jeg lyttede ikke – for jeg ville ikke skuffe nogen.

Først da kroppen sagde helt fra, begyndte jeg at forstå:
Min grænse bor ikke i tankerne.
Den bor i kroppen.

💛 I dag øver jeg mig i at spørge:
“Har jeg plads til det her – helt indeni?”
Og lytte. Ikke bare svare.

27/10/2025

Grænser er ikke kun noget, vi sætter med ord.
De er noget, vi mærker – i kroppen.
Som en let uro, en sammentrækning i maven, en træthed, der kommer for hurtigt.
En indre visken: “Det her føles ikke godt.”

Men mange af os har lært at ignorere det.
Vi har lært at tilpasse os.
At være søde, stærke, forstående, nemme.
Måske har du endda oplevet, at det var farligt at sætte grænser.
At “nej” førte til skyld.
At egne behov var besværlige.
Og så bliver grænsen utydelig – eller helt usynlig.
Indtil kroppen siger fra.
Indtil du bliver vred, syg, udmattet eller tom.

Grænsen findes stadig.
Men den hvisker – og den skal lyttes frem.

Du må gerne begynde at mærke efter igen.
Uden forklaring.
Uden at skulle forsvare dig.
Bare stille spørge:
“Føles det her godt for mig – helt indeni?”
Du må gerne vælge dig selv.
Også selvom ingen andre forstår det endnu.
Det er ikke egoisme. Det er kontakt.
Og det er her, helingen begynder.

26/10/2025

Har du nogensinde sagt til dig selv:

“Der er jo ikke noget galt – hvorfor reagerer jeg sådan?”

Det kan føles ulogisk.
Alt ser fint ud på overfladen – men indeni føles det kaotisk.
Det skyldes ikke, at du overdriver.
Det skyldes, at din krop husker noget, dit hoved har lært at fortrænge.

Traumer, overbelastning og gamle mønstre sætter sig ikke kun som tanker.
De sætter sig i nervesystemet. I åndedrættet. I kroppen.
Og kroppen reagerer, som om det stadig er farligt.

💛 Der er ikke noget galt med dig.
Din krop har bare ikke glemt, hvordan det føltes.
Men du kan begynde at minde den om, at det er nu.
Og nu er trygt.