24/11/2024
- Hvis barnets første tydelige ord (udover ”mor” og ”far”) først kommer senere end ved 2-års alderen
- Hvis første sætning først er ved 2 ½ år eller senere
- Hvis barnet sjældent smiler som en måde at invitere til socialt samspil med andre (selv i situationer, hvor det er trygt ved de tilstedeværende)
- Hvis det sjældent søger direkte øjenkontakt, (og/eller har svært ved at ”modulere” denne på en hensigtsmæssig måde (bliver f.eks. meget stirrende) eller sjældent bruger ansigtsudtryk som en måde at understøtte det, som barnet siger (f.eks. smiler når det siger noget sjovt)
- Hvis det sjældent bruger gestikulationer til at understøtte det, som det siger, eller som en måde at kommunikere i det hele taget (f.eks. nikke til at sige ”ja”, ryste på hovedet som nej, eller på anden måde f.eks. bruge kropssprog i sin kommunikation)
- Hvis barnet ofte gentager det som bliver sagt (uden at blive bedt om det)
- Hvis barnets udtale er meget ”melodi-løst”, hvor der f.eks. tales i samme toneleje hele tiden og/eller at konventionelle ”melodier i sproget” ikke anvendes (at vi går op i tone, når vi stiller et spørgsmål, og ned i tone, når vi konstaterer), at der lægges usædvanlige tryk i sætninger eller at nogle ord/sætninger altid udtales på præcist samme måde. (Her er det naturligvis vigtigt, at det ikke bare handler om en særegen dialekt for barnets lokalmiljø)
o Ligeledes at barnet har svært ved at forstå ting, hvis andre bruger melodi eller udtaler ting en smule anderledes, end vedkommende plejer (Så hvis f.eks. pædagogen i børnehaven giver barnet en kendt besked udtalt på en anderledes måde end normalt, får barnet svært ved at forstå hvad det bedes om)
- Hvis det ofte bytter rundt på ”du” og ”mig”, f.eks. ved at sige ”du er tørstig”, når det mener ”jeg er tørstig” (At bytte rundt på ”jeg” og ”mig” tæller ikke her, da det er meget almindeligt for mange mennesker, selv uden udviklingsvanskeligheder)
- Hvis det ofte bruger såkaldt ”stereotype” vendinger/sætninger. Hvilket skal forstås som sætninger, hvor det virker til at meningen med sætningen enten virker bizar eller ikke-kommunikerende til andre. F.eks. at barnet kommenterer hvad det selv laver, uden at det er et forsøg på at invitere andre til kontakt, eller at det gentager sætninger i alle mulige kontekster, uden at det egentligt har relevans for den pågældende situation.
- Hvis det ofte opfinder ”nye” ord, eller bruger ord med helt private betydninger, f.eks. ”varm regn” for damp. (Denne kan være særdeles svær at skelne fra en normal udvikling, da det er helt normalt for børn i deres sproglige udvikling at lege med at sammensætte forskellige ord, lave ”fjolle-stavelser” osv. Så her er det ekstra vigtigt at bruge konteksten og hvorvidt barnet virker socialt rettet i sin leg med sproget, når man skal vurdere på dette symptom. For et autistisk barn vil disse lege typisk virke meget mere akavet og med begrænset forventninger/rettet-hed ift. til at inddrage andre i det)
- Hvis det ofte er svært at opretholde en samtale med barnet, på et alderssvarende niveau, fordi det f.eks. ikke spontant opsøger at snakke ”bare for at snakke”, ikke følger spontant op med udsagn på det andre siger til det eller hvis det f.eks. kun kan dette når der tales om det der interesser barnet i særlig grad.
- Hvis barnet ofte kommer med upassende udsagn og/eller anden kropslig kommunikation. F.eks. virker upåvirket af at et andet barn græder og bare bliver ved med at tale om det, barnet selv er optaget af. Det kan ligeledes også være f.eks. at grine ved en begravelse eller andet lignende, men her er det vigtigt at være opmærksom på at det er helt normalt at børn ikke forstår og har lært de sociale kompetencer godt nok til at begå sig passende i sådanne komplekse situationer. (Så hos førskolebørn vil det typisk være mere relevant at kigge på almindelige dagligdagssituationer for barnet.)
- Hvis barnet har vedvarende svært ved at skelne imellem hvad der er relevant at snakke med andre om, ift. hvor godt barnet kender dem. Så hvis det f.eks. hyppigt går op til fremmede og begynder at snakke om at det har tisset i bukserne en gang, eller dets særlige interesser, uden at ”checke ind” med vedkommende om de er interesseret. Eller omvendt virker til at have vedvarende svært ved at dele ud af mere personlige ting med f.eks. bedsteforældre eller andre kendte voksne. (Igen, dette kan være helt normalt i perioder af børns udvikling, så det er vigtigt at det ikke ”bare” er enkeltstående begivenheder eller noget som sker i afgrænset perioder af barnets liv)
