NordiskNaturterapi

NordiskNaturterapi Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra NordiskNaturterapi, Alternativ og holistisk helsepleje, Odense.

Bynatur kan noget særligt - for mig. For ikke så lang tid siden blev jeg opmærksom på denne lille skønne plet. Midt i et...
23/08/2025

Bynatur kan noget særligt - for mig. For ikke så lang tid siden blev jeg opmærksom på denne lille skønne plet. Midt i et boligområde og et sted jeg kommer forbi en gang i mellem når jeg er ude og gå med Rosa.

Og i dag havde jeg husket min telefon. Jeg bliver ærlig talt helt glad i låget når jeg møder de her små “vild med vilje” områder. Mere af det - mere vild med vilje natur i byen og i forstadshaverne🪲🦋🐝🐞

For lige præcis et år siden var jeg i South Dakota igen. Dejligt gensyn🫶🏻Jeg har igennem årene hjulpet mine kontakter så...
21/08/2025

For lige præcis et år siden var jeg i South Dakota igen. Dejligt gensyn🫶🏻Jeg har igennem årene hjulpet mine kontakter så godt jeg kunne - både privat og gennem .
I denne weekend kan områdets unge deltage i Hunkpati Youth Horse Camp. En camp jeg havde fornøjelse af at deltage i sidste år. En camp der støtter op om sunde relationer og fællesskab. Men også indsigt i oprindelig amerikansk visdom og ceremonier.

De er desværre ikke i mål med den økonomiske del. Så Wilfred har rakt ud og bedt om hjælp. Så har du mulighed for at hjælpe lidt - gør det en stor forskel for både arrangørerne og ikke mindst de unge.
Du kan overføre dit bidrag via MOBILPAY: box29510. Boxen hedder “South Dakota”.

Har du spørgsmål er du velkommen til at række ud. På forhånd tak🙏🏼

Ja - jeg ligger på gulvet og kan næsten ikke løfte min arm😅 For jeg er endelig kommet i gang med at træne min krop igen🏋...
22/06/2025

Ja - jeg ligger på gulvet og kan næsten ikke løfte min arm😅 For jeg er endelig kommet i gang med at træne min krop igen🏋️ Senfølger efter coronavirus og en leddegigt - udløst af det. Ja så har der ikke været meget overskud eller energi til at tage fat på den del.

Jeg cykler til alt og går ture flere gange om dagen så det er ikke fordi jeg er inaktiv. Det har været en proces - det er det sådan set stadigvæk - for det er helt afgørende at jeg ikke presser min krop over evne. Og de evner har ikke været så store🥹

Det har hjulpet mig meget at jeg har kunnet læne mig op af læge Pia Norup. Hun har skrevet bøger om lige præcis mine udfordringer. Jeg har taget de 10 fundament-regler til mig. Og det er årsagen til at jeg nu er kommet i gang med at styrketræne.

Så har du udfordringer der ligner mine - kan jeg varmt anbefale hende. Og ja - hun er også med i udsendelse “kan man spise sig rask” på DR. Så ikke snyd ikke dig selv for at se det program💪🫶🏻

Elsker Odense’s natur og åndehuller. De små blomster der er så modstandsdygtige at de vokser imellem revner i fortovsfli...
18/06/2025

Elsker Odense’s natur og åndehuller. De små blomster der er så modstandsdygtige at de vokser imellem revner i fortovsfliserne - der hvor man bare tænker. Her kan intet gro.Det gør mig glad og er en evig reminder om naturens skønhed og gaver🫶🏻

Jeg er utrolig taknemmelig for, at der er mennesker der ikke klipper deres hæk før den er afblomstret. For så er der mad til små bestøvere og fugleungerne får fred til at flyve fra reden når de er klar. Men også taknemmelig for den lille skov der ligger tæt på mit hjem. På byens natur og den lille kat, der lå så fint i vindueskarmen og nød livet😻

Der er så mange små magiske øjeblikke - hvis du giver dig tid til at sanse og opleve livet omkring dig❤️

Da jeg tog det her billede, som er et af mine ynglingsbilleder. Var jeg langt væk fra Danmark. Jeg var i South Dakota. L...
11/02/2025

Da jeg tog det her billede, som er et af mine ynglingsbilleder. Var jeg langt væk fra Danmark. Jeg var i South Dakota. Lidt uden for Ft. Thompson i et område der hedder Big Bend. Jeg var fyldt af taknemmelighed over endelig at være tilbage. Jeg elsker den del af USA af hele mit hjerte. Både på grund af menneskerne, men den vilde natur og de åbne vidder - taler også til mit hjerte.

Lige der blev jeg klar over at når jeg kom hjem til Danmark, så måtte jeg prøve for at lægge de sidste 3 år bag mig - og komme videre. Hvis du nogen sinde selv har befundet dig i en krise i dit liv - så ved du også hvor svært det er at komme sig - det tager tid.

Kort fortalt - så blev jeg efter en mild infektion med den virus vi ikke må snakke om på de sociale medier. Ramt at svære senfølger og med det kom der også en autoimmune sygdom med i kølevandet. Jeg har været meeeget stille på profilen - for jeg har simpelthen ikke haft overskud eller energi til andet end at dele stories i ny og næ - og scrolle når jeg var bundet til min seng eller sofa på grund af fatique og manglende overskud.

Men lige der midt i den det land, som lige nu tilhører det oprindelige folk. Der hvor jeg føler mig så meget hjemme. Kunne jeg mærke at jeg skulle være mere åben om mit forløb. Om hvordan jeg stille og roligt har kæmpet mig tilbage. Dele dem der har inspireret mig til forandring - givet mig modet til at takke nej til medicin og holde fast. Og vælge en vej med fokus på kost, bevægelse og sunde vaner - både fysisk og psykisk.

Er alt godt nu så tænker du. Nej det er det ikke, men jeg er godt på vej. Og klar til at dele ud igen.

Min personlige ynglings årstid. Er tiden omkring efterårs jævndøgn. Naturen giver slip og trækker energien ned i røddern...
21/09/2024

Min personlige ynglings årstid. Er tiden omkring efterårs jævndøgn. Naturen giver slip og trækker energien ned i rødderne. Og vi mennesker burde gøre det samme, men det er ikke så enkelt i det samfund vi lever i.

Det er nok den mest betydningsfulde af alle naturens højtider - for mig. Det er den ceremoni jeg ikke springer over. Uanset hvad. For jeg kan mærke så tydeligt hvordan naturen bliver stille. Jeg mærker skiftet. Og jeg fyldes af enorm meget taknemmelighed for de indsigter og den visdom jeg har modtaget. Men også en stor taknemmelighed for de oplevelser. Og de mennesker jeg har mødt. Som har næret min krop, min sjæl og mit hjerte.

Glædelig efterårsjævndøgn. Må i alle finde tiden til at lave. Om ikke andet en lille markering. Eller ceremoni. Og må overgangen til den mørke tid. Blive fyldt med lys, ro og nærvær🍂🕯️🙏🏼

Nu går turen snart til South Dakota. Jeg glæder mig, men det bliver lidt anderledes for mig denne gang. Et fordi jeg ikk...
14/05/2024

Nu går turen snart til South Dakota. Jeg glæder mig, men det bliver lidt anderledes for mig denne gang. Et fordi jeg ikke rejser alene og fordi det bliver i privat regi og ikke i kraft af at være stifter af en forening. MEN det betyder ikke at det bliver en klassisk ferie, for jeg kan selvfølgelig ikke tage derover uden at involvere mig. Hvilket også er årsagen til at den tidligere foreninger er blevet til et fællesskab.
Der er allerede to initiativer som jeg på forhånd gerne vil støtte op omkring. Det ene er Crow Creek Family Enrichment og Hunkpati Youth Horse Camp, hvor vi også skal være med som frivillige. Så kære følger - dig som har en interesse i det oprindelige folk, ved der er behov for hjælp og hvor børnene har en stor plads i jeres hjerter❤️. Til jer har jeg en lille bøn - skulle du have mulighed for at støtte op økonomisk henover de kommende måneder, vil det være en kæmpe hjælp. Alle der donerer penge vil blive inviteret ind i en lukket gruppe, hvor I kan følge med og se hvad pengene bliver brugt på. Og så er det super vigtigt for mig at få formidlet at pengene går ubeskåret til børn og unge mens vi er der. Du kan hjælpe ved at indbetale via mobilpay og sende penge til “box29510” - navnet er South Dakota. Husk at skrive både bogstaver og tal. På forhånd tak🙏🏼 I kærlighed, Pia

Det har ligget lidt i luften på det sidste - det gør det altid op til efterårsjævndøgn. Altså efterårets kommen… efterår...
23/09/2023

Det har ligget lidt i luften på det sidste - det gør det altid op til efterårsjævndøgn. Altså efterårets kommen… efteråret med dets smukke farver, den lidt køligere luft og naturens symbolik og budskaber.
Glædelig efterårsjævndøgn 🍂🦔🌎

Se nu den lille smukke  blomst, som stadigvæk blomstrer selvom resten af den "vild med vilje" frøblanding jeg puttede i ...
03/11/2022

Se nu den lille smukke blomst, som stadigvæk blomstrer selvom resten af den "vild med vilje" frøblanding jeg puttede i altankasse - er afblomstret for i år.

Der står den så fin og spinkel, men ret så modstandsdygtig. Som en lille budbringer minder den os om, at selv om vores liv kan være udfordrende så er der masser af liv og muligheder trods dårlige odds.

Her op til valget går der mange tanker igennem mit hoved.Hvad er det for et samfund vi ønsker fremadrettet for vores bør...
31/10/2022

Her op til valget går der mange tanker igennem mit hoved.

Hvad er det for et samfund vi ønsker fremadrettet for vores børn og børnebørn - hvilket samfund ønsker jeg mig.

Et paragimeskift er uundgåeligt, det har det kaldt på længe. Og jeg glædes over at der er nogle politiker der har mod, vilje og hjerte til at gøre op med vækstparadigmet.

Personligt syntes jeg at vi er nødt til at vende tingene på hovedet. Der er alt for mange der ikke trives i vores samfund. Og hvis vi har brug for inspiration skulle vi kigge i Bhutan's retning og konceptet bruttonationallykke. De har vendt det hele på hovedet og selvom de er et af verdens fattigste lande, er de et af klodens lykkeligste nationer. Det hele drejer om at finde balancen mellem det moderne og traditionelle liv.

har skrevet en fin artikel om bruttonationallykke. Du kan finde et link til den i min historie.

Og så vil jeg ellers bare sige at uanset hvad og hvilken fremtid du stemmer på - så vil jeg ønske dig et godt valg!

Min stemme bliver GRØN og den går til Alternativet🌍

Allehelgensaften er nok den af naturens højtider jeg har haft svært ved at finde min vej i.Det har været en glemt højtid...
30/10/2022

Allehelgensaften er nok den af naturens højtider jeg har haft svært ved at finde min vej i.

Det har været en glemt højtid, som i middelalderen hvor Danmark - stadigvæk var katolsk - blev fejret over 2 dage. Først hyldede man martyrerne og helgenerne på allerhelgen den 1. november. Dagen efter var det allesjælesdag hvor man bad for de døde.

Denne tradition gled ud af vores kultur og i dag er den vendt tilbage primært som Halloween. Og i folkekirken markeres det med en gudstjeneste og lys, samt en fejring af troens forbilleder og de døde.

Jeg kan ikke se mig selv i nogen af dem fordi det i sin grundessens handler om at omfavne døden og mørket. Som den helt naturlige del af livet det er. Men også om at mindes og ære vores afdøde og udvise taknemmelighed og respekt.

Da vi ikke har en masse historiske kilder i Norden som vi kan læne os op ad - så kan det være svært, som det har været for mig at finde sit ståsted i højtiden.

I min optik er vi derfor nødt til at fejre det udefra det der er meningsfuldt for os selv. Jeg er stadigvæk i proces og nysgerrig - så fejre du Allehelgensaften? Hvis ja - hvordan?

Hver eneste dag påvirker vi jorden, med de valg vi træffer og efteråret er ikke undtagelse. Naturens cyklus er smuk og e...
29/10/2022

Hver eneste dag påvirker vi jorden, med de valg vi træffer og efteråret er ikke undtagelse.

Naturens cyklus er smuk og efterårets gave til jorden og til os. Når bladene falder fra træerne er det en påmindelse om den uendelige cyklus af liv og dø, som er dybt inspirerende. MEN der ligger også en anden gave som mange overser.

Bladene er gaven - dem så mange har så travlt med at få fjernet fra deres haver - så er det uvidenhed, måske danskernes store behov for at "gøre rent" i vores haver (for vi skal for alt i verden signalerer at vi har styr på vores s**t, eller har vi nu også det) eller er vi så uforbundet med naturen at vi ikke ser den smukke cyklus og de gaver der ligge i den?

Uanset hvad, så er det et faktum, at hvis vi lod "haveaffaldet" altså ordet er jo også bare helt forkert. Det skal jo omdøbes til "haveguldet" - for lod vi det ligge kunne vi lagre 600. 000 tons co2 om året ifølge KU.

De smukke blade er virkelig guld for jorden og for os - så her en lørdag formiddag er det mit håb og ønske, at vi tænker i guld og ikke affald og sætter naturen fri i den cyklus der er god for os alle♻️🍂🌍👣

Adresse

Odense
5000

Telefon

20846590

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når NordiskNaturterapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Nordisk Naturterapi

Her handler det om:

Kvindefællesskaber i naturen

Personlig udvikling

Urter