18/04/2026
Her i Bulgarien, hvor vi stadig er, har jeg netop haft fornøjelsen af at afholde en 1½-dags introduktion til Dance Movement Therapy (DMT) 💫
Det var nogle virkelig meningsfulde dage med både oplæg og workshops, hvor vi sammen udforskede, hvordan krop, bevægelse og følelser hænger tæt sammen – og hvordan bevægelse kan åbne for indsigt, forandring og dybere kontakt.
Vi startede med et introducerende oplæg om DMT som felt – i krydsfeltet mellem terapi, psykologi, pædagogik og kunst – med et blik på både historie, anvendelse og praksis.
Herefter arbejdede vi mere kropsligt og erfaringsbaseret i to workshops:
✨ Movement, Emotion and Embodied Leadership�Her udforskede vi sammenhængen mellem bevægelse, følelser og udtryk. Det var stærkt at opleve, hvordan små nuancer i bevægelse kan styrke nærvær, kontakt og kropsligt lederskab.
✨ Moving Home – From Adaptation to Authenticity�Her arbejdede vi med kroppens tilpasnings- og forsvarsmønstre – og hvordan vi gennem bevægelse kan finde tilbage til mere autenticitet og vitalitet. Der opstod nogle meget fine og ærlige øjeblikke i rummet.
For mig blev det endnu en påmindelse om, hvor meget kroppen rummer – og hvor lidt der nogle gange skal til, før noget begynder at bevæge sig. Og hvor vigtigt det er at skabe rum, hvor det kan få lov.
Tak til alle deltagere for jeres åbenhed, nysgerrighed og mod 🙏�
Jeg er både taknemmelig og inspireret over at mærke, hvordan interessen for DMT vokser – også på tværs af lande og fagligheder.