17/11/2024
Denne weekend deltog vores aktivitetsleder i det årlige årsmøde for Røde Kors Samaritter. Her samles aktivitetsledere fra hele landet for at evaluere samaritarbejdet, udveksle erfaringer og lægge planer for fremtiden.
Mødet sætter fokus på, hvordan vi kan sikre høj kvalitet i vores indsats, både lokalt og nationalt. Deltagerne diskuterer, hvad der fungerer godt, og hvor vi kan gøre det endnu bedre, samtidig med at vi arbejder ud fra de nationale strategier, som styrer samaritternes indsats i hele Danmark.
Det er en vigtig del af arbejdet med at skabe tryghed og sikkerhed ved arrangementer. Tak til vores aktivitetsleder for at repræsentere os og være med til at gøre en forskel! 💪⛑️