08/04/2026
Urinprøver... læs lige med her:
Vi elsker jeres opfindsomhed når det gælder indlevering af urinprøver - men det er ikke altid opfindsomhed er så godt 🙂
Hvorfor er det vigtigt at aflevere urinprøver i et rigtigt urinprøveglas?
Når du skal aflevere en urinprøve, er det vigtigt, at den bliver opsamlet i et rent og godkendt urinprøveglas eller et rent plastikkrus (udleveres i klinikken) – det går altså bare ikke med syltetøjsglas, plastikbøtter, medicinglas eller andre beholdere hjemmefra.
Hvorfor så det?
Urinprøveglas er sterile eller rene på en måde, der sikrer, at prøven ikke bliver forurenet under opsamling og transport.
Uegnede beholdere kan indeholde rester af sukker, sæbe eller bakterier, som kan påvirke resultatet. Det kan føre til forkerte svar og i værste fald forkert behandling.
De rigtige glas er designet til formålet – de er tætsluttende, nemme at håndtere og passer til laboratoriets udstyr.
Så hvad skal du gøre?
👉 Brug altid et urinprøveglas udleveret fra klinikken eller apoteket
👉 Følg vejledningen for, hvordan prøven skal tages
Opslaget må ikke kopieres
Lægerne Banepladsen 😊