28/10/2025
SKYND DIG AT FÅ NOGET, DU KAN BLIVE ULYKKELIG OVER (at miste) ✨
Det er et halvt år siden, jeg mistede min mor. Dagene og månederne har været omskiftelige. Jeg bevæger mig i et nyt landskab. Et landskab der kan virke uforudsigeligt.
Når du mister en, du elsker, er det ret nærliggende at forbande kærligheden langt væk, fornægte en guddommelig kraft og pakke livet ned. Det har jeg brugt tid på og gør det stadig på de tungeste dage.
Jeg ser på min mand, mine sønner, mine dyr, havens efterårsfarver, naturens helende stilhed og tænker: 'Du må være sindssyg, Rikke, at du tillader dig at omgive dig med al den kærlighed, når du skal miste det hele en dag'. For min mors død har endegyldigt tydeliggjort for mig, at vi ikke kan have livet uden også at erkende døden.
Johannes Møllehave sagde: 'Jeg kan ikke elske uden at vide, at ulykken bor i at sige ja. Men hvis det skulle få en til at mene, at man skulle lade være med at binde sig, så vil jeg svare: Tværtimod. Skynd dig at få noget, du kan blive ulykkelig over'.
Den udtalelse er helt i tråd med den måde min mor levede på. Hun elskede livet, lyset, børnene, blomsterne, familien, det gode måltid. Hun samlede på kærlighed.
Og det ville være dumt at overhøre både min mor og Johannes Møllehave. Så jeg sætter mig for at samle på endnu mere, jeg kan bliver ulykkelig over. Jeg søger at fylde min hverdag med liv.
Jeg drikker morgenkaffe i haven i varm fleece, mens katten snuser rundt og får skæld ud af fuglene. Bemærker oktobers tysthed og de sidste hindbær på stikkende grene.
Lytter til min mands evindelige telefonmødesamtaler et sted i huset og luner mig ved genkendelsen og trygheden i det. Han er her. Han deler sit liv med mig.
Jeg strigler min hoppe og begraver mit ansigt i hendes stride man.
Jeg inviterer mine sønner på aftensmad og lytter stolt til deres fortællinger om deres seneste vandretur med rygsæk.
Jeg køber halloween-slik for mange hundrede kroner, pynter indgangsdøren med græskar og lys og håber, at jeg den kommende fredag aften skal gå i pendulfart mellem sofa og hoveddør og få besøg af kvarterets børn, uddele slik, beundre deres kostumer og lytte til deres lyse stemmer.
Jeg vander mine planter. Jeg sætter grene i vaser. Jeg spiser rejemadder og drikker hvidvin med min far.
Jeg er Solveigs datter. Jeg samler på alt det, jeg kan blive ulykkelig over ✨
