Træk Vejret - Kontrolleret & Bevidst

08/09/2022

Der er mange mennesker der er på langtidsvirkende medicin for astma og andre lungelidelser i mange, mange år.
Ny forskning viser en forbindelse mellem brugen af glukokortikosteroid eller glukokortikoid og ændringer i den hvide substans mikrostruktur som kan være med til at forklare udviklingen af ængstelse, frygt, depressioner og andre neuropsykiatrisk som kan forklare udviklingen af bivirkninger relateret til disse lægemidler, forklarer forskere.

New research adds to the growing body of evidence suggesting that glucocorticoids have significant effects on the brain, which could explain their neuropsychiatric side effects, experts say.

07/09/2022

En ting der er godt at vide for pårørende til mennesker med lungelidelser!

Fra 1. august 2022 har man som pårørende ret til fem omsorgsdage om året.

13/05/2022

Vi er godt klar over, at vi som ældre mister muskelmasse og -styrke. Det vi måske ikke er helt så opmærksomme på er, at det også gælder for vores diagragma!
Den er jo en muskel som alle vore andre gode muskler - denne er kendetegnet ved, at den er vores vigtigste vejrtrækningsmuskel.
Derfor er det vigtigt at vi træner vores diafragma i lighed med alle vores andre muskler, især når vi bliver ældre hvis vi vil hjælpe os selv til at holde vejrtrækningen så spænstig som mulig

The diaphragm muscle is the most important contractile district used for breathing. Like other muscles in the human body, it is subject to ageing and sarcopenia. Sarcopenia can be classified as primary (or age-related) when there are no local or systemic ...

03/05/2022

Det er dejligt at se, at der er overvejelser om hvordan uddannelsen til speciallæge skal tages op til overvejelse.
Glæder mig til at se hvor længe processen tager, hvilke områder der bliver fokuseret på, om mennesker, patienter, bliver inddraget som inspiration til forbedring af den måde vi som patienter oplever mødet med lægen med specialviden.

Hvilke behov har befolkningen for sundhedsydelser i fremtiden, og hvad betyder det for uddannelsen af kommende speciallæger. Det ser vi på ved en national konference.

16/03/2022

16/03/2022

Vi har jo mange gange talt om det at trække vejret gennem næsen vs. at bruge munden.
Heldigvis bliver der ved med at komme forskning på området.
Rosalba Courtney, som er en yderst seriør forsker og underviser har lige bedrevet denne artikel.

Purpose: Nasal disuse and mouth breathing are associated with negative structural, functional, postural, occlusal, and behavioural changes. While there is some research to suggest that nasal breathing exercises can reduce mouth breathing, clinical protocols have not been extensively investigated. Th...

20/01/2022

Selv om Omikron og div. andre vira ser ud til at være på retur - foråret nærmer sig med hastige skridt vil det være oplagt at tage et kritisk bliv på vejrtrækningen.
Vi har ændret adfærd gennem de seneste år, passet godt på hinanden, holdt distance, vænnet os til at bruge mundbind eller visur, har måske været mere nervøse og angst for vores eget helbred og vores kæres. Det påvirker også lige så stille og roligt vores vejrtrækning - og over så lang en periode kan det hurtigt blive til ubevidst ændret adfærd.
Inden den ændrede adfærd bliver permanent og arbejdet med at få styr på vejrtrækningen igen, skal den måske have et eftersyn?
Tilbage i 2018 skrev jeg lidt om vejrtrækningsvaner.
Hvis du ikke fik den læst dengang - så kommer den lige her igen

Vejrtrækningsvaner – er dine vaner gode? Eller er de til fare for din sundhed og ydeevne? af Lise Windfeld Bornerup | jan 17, 2018 | Åndedrættet Statistikker tyder på, at titusinder af mennesker over hele verden lider af omfattende, markante misforståede symptomer. Gener som følge af indlær...

12/01/2022

Årstiden er den helt rigtige for influenza i al almindelighed.
Forkølelser er måske ikke helt så årstidsbestemte - de kommer hele året!
Nu er jeg, i denne forbindelse, forskånet for influenzaer, så jeg kan ikke sige hvor godt teknikken virker.
Det kunne være virkelig spændende hvis der er nogle der har influenza for tiden, der vil efterprøve om teknikken virker.
Og meget gerne melde tilbage.
Dette er en teknik der baserer sig på fysiologiske begreber om vejrtrækning, for at undgå brugen af næsespray ved forkølelse eller influenza.
Vi skal indånde den luft, vi udånder.
Det er luft med en høj koncentration af CO2, og den er ikke giftig. Tricket er at vi skal indånde den kuldioxid vi lige har udåndet. Det kan vi gøre ved noget så simpelt som at bruge vores hænder.
Øvelsen minder meget om den vi bruge i Buteyko Åndedrætsmetoden for at blive opmærksom på hvor meget vi i virkeligheden trækker vejret.
Den luft vi indånder er forskellig fra den vi udånder!
A/ Inspired air: O2 (21 %); CO2 (0,04 %); N2 (78, %); Argon (0.9%); Water (0.0 %). B/ Expired air: O2 (16 %); CO2 (4 %); N2 (78 %); Argon (0.9%); Water (4 %).
Læg mærke til at den luft vi udånder indeholder 100 gange så meget CO2 som den vi indåndede og også mere vanddamp og mindre ilt.
Forskerens hypotese er den kendsgerning at koncentrationen af kuldioxiden i udåndingsluften kunne virke som en vasokonstriktor af næseslimhinden og gøre influenzavirus inaktiv.
På den anden side hjælper næseånding os med at bruge vores egen nitrogenoxid som vi producerer bla. i bihulerne. Vi ved at nitrogenoxid ødelægger vira, paraitter, ondartede celler i luftvejene og lungerne ved at inaktivere deres respiratoriske enzymer (Chaves, 2010; Jefferson, 2010).
Der er faktisk en interessant artikel ”Evidence for cure of flue through nose breathing.” Den fortæller om hvordan nitrogenoxid produceret i bihulerne bruger og dræber influenzavirus til at lindre influenza (Sana Jamshald, 2013). Det autonome nervesystems fysiologi hjælper os til at forstå næsedråbers virkning ved denne vejrtrækningsteknik. Almindelig forsyning af et væv eller organ, her næsen, med nerver involverer det autonome nervesystem, de parasympatiske og sympatiske nerver. Kirtlerne i næseslimhinden, og karrene har direkte adgang til de parasympatiske nerver som fører til direkte parasympatisk stigning i næsesekretion, altså snot (Golding-Wood 1963)
Husk vi taler om almindelig influenza!!!
Følg anvisningen på billederne i artiklen og brug metoden til du mærker at din næse ikke er stoppet mere. Brug derefter metoden efter behov.

https://www.researchgate.net/publication/341434203_Can_influenza_viruses_be_inactivated_by_a_nose-mouth-nose_breathing_technique