Klok-Akupunktur v. Christina Klok

Klok-Akupunktur v. Christina Klok Professionelle akupunkturbehandlinger, fertilitetslaser og gravidmassage udført af højtuddannet R.A.B. akupunktør og erfaren jordemoder.

Fertilitetsrådgivning online. Underviser på AkupunkturAkademiet. Obstetriske akupunkturkurser for jordemødre. Højtuddannet akupunktør (R.A.B.) og erfaren jordemoder i Randers med akupunkturspeciale i fertilitet, graviditet og gynækologi. Gravidmassage gennem hele graviditeten på specialdesignet briks med plads til maven. Undervisning af jordemødre i akupunktur under fødsler, til gravide og barslende samt undervisning af akupunkturstuderende på AkupunkturAkademiet.

I dag er det min fødselsdag, og i dagens anledning får du lige en række tilfældige fakta om din behandler i Klok-Akupunk...
14/11/2025

I dag er det min fødselsdag, og i dagens anledning får du lige en række tilfældige fakta om din behandler i Klok-Akupunktur:

🎯 Jeg har fundet min personlige og faglige vej i livet, men har ellers ingen retningssans. Det er ikke mig, du skal spørge om vej eller bede pege “mod nord”!

🎯 Jeg har en udpræget svaghed for babyer. Og buksedragter. Og engelsk bagedyst på tv.

🎯 Jeg har en tiltagende lav grænse for bu****it og er helt slukket overfor f.eks. udsagn til kvinder med hormonelle forstyrrelser om, at de bare skal “lukke munden og lette røven” for at tabe sig.
Luk.

🎯 Jeg har ikke arbejdet på fødegangen i 19 år. Alligevel spørger jeg stadig de gravide: “Skal du føde her hos os?”
(Men i december er jeg inviteret med til fødsel. Her hos os)

🎯Jeg kan ikke døje den énsidige brug af BMI-skalaen i forbindelse med fertilitet og graviditet.
Kig på konen! Og ikke kun i en tabel. Og spørg ind!

🎯 Jeg har fertilitet og graviditet som mit faglige hjertebarn og gør mit yderste for at være din faglige advokat på din vej.
Og jeg elsker det.

Det er Halloween, og inden længe venter julefrokoster og familiesammenkomster.Og dermed er det også sæson for “small tal...
31/10/2025

Det er Halloween, og inden længe venter julefrokoster og familiesammenkomster.
Og dermed er det også sæson for “small talk” og møder med familie, som man måske ikke har set længe, og som derfor lige synes, at de “skal opdateres”.

Emnet familiedannelse er en privat sag, der kan være rar at dele med andre, men når man selv vælger det.
Du skylder ingen forklaring.

25/10/2025

“Husker du at finde dine åndehuller i det her?”, spurgte jeg her i ugen en fertilitetsklient på briksen om.
Hun gennemgik et hårdt behandlingsforløb på fertilitetsklinikken, der især mentalt trak tænder ud.
“Mit åndehul er især her!”, svarede hun.

Og det er det, akupunktur kan: Give både krop og sjæl et velfortjent hvil og restituering.
Og det har vi allesammen brug for - og skal huske at gøre.

Jeg finder især mine åndehuller på gåture i naturen og nyder næsten dagligt naturen omkring klinikken.
Endnu bedre er det at trække stikket i og omkring vores fristed “Skovhuset” tæt på hav.
Lige nu sætter Henrik lavvu op på grunden og graver noget “bålrende”, fælder et træ og “makker rundt” derude - kæmpe åndehul for ham - og jeg dalrer rundt ude og inde, holder gang i brændeovnen og skal helt klart også se noget Bagedyst på tv snart. Egentlig synes jeg, programmet nemt bliver kedeligt, men jeg “zoner helt ud” imens.

Husk dine åndehuller og “lav ingenting” med den bedste samvittighed.
Naturen lukker ned nu omkring os, for kun med dvale og restituering samler den kræfter til at kunne spire og springe ud igen.
Det gælder også dig 🧡

“For syv sytten”, det gik hurtigt!Det er vildt at tænke på, at det i dag er 17 år siden, at Klok-Akupunktur slog dørene ...
01/10/2025

“For syv sytten”, det gik hurtigt!

Det er vildt at tænke på, at det i dag er 17 år siden, at Klok-Akupunktur slog dørene op.
Men tiden flyver jo som bekendt, når man har det sjovt - og meningsfuldt.

Jeg elsker at se jer på briksene og gøre mit bedste fagligt og personligt til at hjælpe jer på vej.
Og altid holde fast i faglig og saglig behandling og vejledning i en tid med flere og flere inputs fra diverse sociale medier og uigennemskuelige trends og forestillinger. (Jvnf. bl.a. dagens nyheder og tiltagende trend på tiktok om at “bevare tyndhed” i graviditeter og fremvise unaturlige, trimmede kroppe lige efter fødsler … Kan vi snart begynde at tage billeder igen, hvor man (både børn og voksne) ikke altid poserer, please?)

Hvis der er en enkelt ting, jeg savner ved at være selvstændig, er det fraværet af kolleger i det daglige.
Derfor elsker jeg også at komme ud at undervise andre uddannede akupunktører og holde kurser for jordemødre.

Det passer helt perfekt ind mit arbejdsliv med variationen af klinikarbejde og så også møde andre “ude i verden” til undervisning og til min egen fortsatte faglige udvikling på kurser og efteruddannelse.

Jeg er lige, hvor jeg skal være.
Og du er altid velkommen, hvis du har brug for mig og mine ydelser.

Derfor fortsat:
Velkommen hos jordemoder, akupunktør og underviser Christina Klok i Klok-Akupunktur.
Specialiseret i behandling af fertilitetsudfordringer, graviditeter, gynækologiske prblemer og smerter.

Jeg starter fødselsdagen helt perfekt: At rede gravidbriksen op til tidligere fertilitetsklient ♥️

Når ens hormoner vælger, at dagen starter kl. 04.30, og man så ovenikøbet skal kapere, at idiot-præsidenten og hans sola...
23/09/2025

Når ens hormoner vælger, at dagen starter kl. 04.30, og man så ovenikøbet skal kapere, at idiot-præsidenten og hans solariechef optræder med at sige, at paracetamol i graviditeten er direkte årsag til autisme hos barnet, så må morgenkaffen være ekstra stærk!!!

Ikke kun er det en stor nedgørelse af alle mennesker med neurodiversitet og endnu en “skyld og skam” til kvinder, det er også direkte løgn.
Og påstanden er da også fremført uden nogen som helst form for dokumentation ud over to mødre ved siden af tumperne, der takker både Gud og tumpen selv.

Gravide skal undgå medicin, når man kan. Også paracetamol. Men medicin kan være en nødvendighed. Og medicinsk, faglig vejledning skal du have af en kompetent fagperson. Ikke uduelige mennesker med en skadet forstand.
(PS: Hvis jeg absolut skulle tage imod faglig vejledning fra en tidligere heroinmisbruger, så vælger jeg Keith Richards fra Rolling Stones. Selv ham ville jeg have mere tiltro til!)


“Hvornår er det nu, at jeg skal gå til tandlæge?”, lød det i dag fra briksen.Spørgsmålet kom i forlængelse af tidligere ...
29/08/2025

“Hvornår er det nu, at jeg skal gå til tandlæge?”, lød det i dag fra briksen.

Spørgsmålet kom i forlængelse af tidligere oplevelser omkring det nogle gange at være mere sensibel og have lavere smertetærskel end på andre tidspunkter.

Det handler om hormoner. Og om hvor du er henne i din menstruationscyklus.

Skal du til tandlæge og bores i, have en voksbehandling eller andet, der kan gøre “naller”, så planlæg det gerne til omkring ægløsning (rundt regnet 14 dage før menstruationsstart).
Her er du “på toppen”, mens du senere mod menstruationsstart er langt mere påvirkelig og sensibel - også over for de små prik af en tynd akupunkturnål.

Jeg har diskuteret det med min kosmetolog også .
Vi kom til at snakke om den fælles oplevelse af fænomenet under en voksbehandling, hvor jeg meget spontant kom til at kalde hende noget grimt (hun ka’ ta’ det!), og hun udbrød: “Har du menstruation?!”

Har du også oplevet det?
(Altså ikke at give din kosmetolog en sviner, men det at smerte og ubehag er kraftigere i slutningen af cyklus …)

Gode spisevaner har stor indflydelse på fertiliteten.At spise regelmæssigt, ikke at springe måltider over, ikke underspi...
20/08/2025

Gode spisevaner har stor indflydelse på fertiliteten.

At spise regelmæssigt, ikke at springe måltider over, ikke underspise eller overspise og spise ordentlig mad af ordentlige råvarer og undgå for meget junk og sukker har kæmpe betydning for både vores fysiske og mentale velbefindende.
Og ikke mindst for fertiliteten!

I akupunkturens verden, i Traditionel Kinesisk Medicin, er fordøjelsessystemet et helt centralt omdrejningspunkt for hele vores krop.

Med mad og madvaner kan vi nære vores krop. Eller dræne den.
Og har kroppen ikke overskud, så kan det hurtigt gå ud over kønshormonerne, ægløsning kan udeblive og cyklus blive ureglmæssig eller menstruationen helt udeblive.

Det betyder ikke, at hormonelle forstyrrelser nødvendigvis har baggrund i forkerte vaner, men ved bl.a. at styrke fordøjelsessystemet med f.eks. akupunktur og kostvejledning kan kroppen hjælpes på rette vej.
Ikke blot til at opnå en graviditet, men også til at have en sund og god graviditet 🔆



Hvis du ønsker at styrke din naturlige fertilitet, måske samtidig med fertilitetsbehandling på klinik som insemination, ...
03/08/2025

Hvis du ønsker at styrke din naturlige fertilitet, måske samtidig med fertilitetsbehandling på klinik som insemination, IVF-behandling eller fryseforsøg eller gerne vil skyde genvej til at blive gravid “derhjemme”, så er du landet det helt rigtige sted.

Hos Klok-Akupunktur tilbydes du højt specialiserede akupunkturbehandlinger, evt. kombineret med laserterapi for at booste ægcellerne og give øget blodgennemstrømning i underlivet eller online fertilitetsrådgivning med, hvordan du i din hverdag med simple, men vigtige ændringer kan gøre en stor forskel på vej til ikke kun en positiv graviditetstest, men også en sund og stærk graviditet.

Og du er altid velkommen til at booke en gratis samtale omkring netop din eller jeres situation.
Se mere på klok-akupunktur.dk




“Vi venter vores mirakelbaby efter 4,5 år i behandling …”Det er ualmindeligt nemt at komme tilbage i klinikken efter en ...
28/07/2025

“Vi venter vores mirakelbaby efter 4,5 år i behandling …”

Det er ualmindeligt nemt at komme tilbage i klinikken efter en i øvrigt fantastisk sommerferie i det nordjyske, ikke mindst når der er kommet denne anmeldelse af Klok-Akupunktur fra tidligere fertilitetsklient:

“Tak til Christina for akupunktur og laserbehandling under fertilitetsbehandling med adenomyose samtidig med en helt rå og sårbar sorgproces. Der er så varm en stemning og der er plads til tårer. Hun er enormt vidende på fertilitetsbehandlingen, medicinen og dens (bi)virkninger, hvilket er super dejligt at blive hørt i og akupunkturbehandlingen tilpasset hertil også. Vi venter vores mirakelbaby efter 4,5 år i behandling og jeg kommer absolut igen når vi skal i gang med nummer 2 🤍”

Skal jeg også hjælpe til med at styrke din krops fertilitet, så kontakt mig uforpligtende for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Velkommen igen efter sommerferie hos Klok-Akupunktur, jeg glæder mig til at tage imod dig 🤍

Adresse

Middelfartvej 3
Randers
8940

Åbningstider

Mandag 10:00 - 16:00
Tirsdag 10:00 - 18:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 18:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4528107714

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Klok-Akupunktur v. Christina Klok sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Klok-Akupunktur v. Christina Klok:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram