01/03/2026
🎉 5 ÅRS JUBILÆUM – TAK FOR TILLIDEN! 🎉
Det er med stor glæde og stolthed, at jeg kan fejre, at min klinik fylder 5 år! min klinik fylder 5 år! 🥳
For fem år siden startede jeg med en drøm om at skabe et sted, hvor faglighed, nærvær og manuel behandling går hånd i hånd. Siden da er der sket meget – både i klinikken og privat. Udover at have udviklet min virksomhed og hjulpet en masse skønne mennesker, er min familie også vokset med to børn 💛
Det har været fem år fyldt med læring, udvikling, travlhed, glæde – og en god portion jonglering mellem klinikliv og familieliv.
Gennem årene har jeg haft fornøjelsen af at:
-Hjælpe mange klienter til en hverdag med færre smerter og bedre bevægelse
-Arbejde med alt fra sportsskader og rygproblemer til genoptræning efter operation
-Udvikle mig fagligt og investere i den nyeste viden og behandlingsmetoder
-Skabe et trygt og professionelt rum med fokus på hele mennesket
Og rejsen stopper ikke her!
I løbet af 2027 vil der ske spændende udvikling i klinikken – både i form af forbedrede faciliteter og et ekstra løft i fagligheden gennem relevante kurser og videreuddannelse.
Jeg glæder mig til at kunne tilbyde jer endnu bedre rammer og endnu højere kvalitet i behandlingen.