21/12/2025
Jeg var på kirkegården forleden,
for at indlede min juleferie.
Ikke for at blive i sorgen.
Men for at give den plads.
Det er seks år siden,
vi holdt den sidste jul med mine børns far.
Og jeg ved nu,
at savnet ikke følger kalenderen.
Ofte mærkes julens tomhed
længe før jul.
Som en tyngde i kroppen.
Som træthed.
Som at kroppen siger fra,
før vi selv forstår hvorfor.
Nogle gange opdager man det først,
når man standser op
og giver det plads.
Og når man gør det,
fylder det mindre indeni.
Som en ventil,
der forsigtigt bliver åbnet.
Så der igen bliver lidt mere plads.
Julen rummer mere end glæde.
Lys og liv må gerne stå
side om side med det, der gør ondt.
Vi har brug for begge dele.
🌿 Glædelig jul.
Vær nænsom mod det, der lever i dig.
