27/10/2025
Når jeg snakker med klienter, så er der nogle ting, der ofte går igen, og som jeg derfor har lyst til at dele:
Mange fortæller, at de motionerer flere dage om ugen, ofte hård træning. Nogle gør det ovenikøbet hver dag. Og de kan ikke forstå, at deres T-score alligevel bliver værre 🏋️♀️🏃♀️🤸♀️
Men hvis knoglerne ikke får de rigtige næringsstoffer fra kosten og fra kosttilskuddene, så hjælper det ikke at motionere, for så mangler de jo det, de skal bygges op af.
Det er IKKE nok at spise kalk og D-vitamin, som lægerne anbefaler.
Knoglerne skal naturligvis have ALLE de næringsstoffer, som de har brug for, hvis de skal blive stærkere.
Hvis en person er underernæret og svag, så giver vi jo også vedkommende noget næring, så han/hun kan blive stærk igen.
Det samme mener jeg, at vi bør gøre med vores knogler 😊
Jeg har tidligere skrevet om, hvilke tilskud jeg - og mange andre - har gode erfaringer med:
En Multivitamin gerne fra Nani, Tricatione, Bone and Muscle Support, D-vitamin og gerne ekstra C-vitamin.
Jeg har skrevet om dem i et opslag d.28/9 og jeg beskriver mere detaljeret i mine bøger, hvorfor jeg har valgt netop dem.
Bøgerne kan købes hos mig eller lånes på biblioteket 📘
Hvor meget man bør tage af de forskellige tilskud er individuelt, og måske vil man derudover have gavn af andre produkter også. Det kræver en dybere snak om kosten, tilskuddene, blodprøvesvar, eventuelle sammenfald, andre sygdomme, T-scores + evt. andet.
En tlf.konsultation varer en time, så vi får vendt mange emner ☎️
-----
Jeg taler også med mange, der har spist voldsomt mange forskellige kosttilskud, uden at det har virket. Tilskud, som de har set andre anbefale på nettet, som de har fundet i reklamer - eller de tager tilskud, der er blevet anbefalet af en anden terapeut.
Bl.a. har mange taget utrolig høje doser af D-vitamin, så niveauet i blodet er så højt, at det ikke engang kan måles! 😲
Det bør ligge på ca. 125 nmol.
Jeg tror ikke på, at 15-20 forskellige tilskud i mega høje doser er godt for vores krop. Den skal trods alt forholde sig til alt det, der kommer indenbords, og den skal rense det overskydende ud igen.
Eksemplerne, som jeg har hørt om, har i hvert fald vist, at de ikke har gjort noget godt for knoglerne.
-----
Mange fortæller også, at de er vegetarer eller veganere, så de får som regel mange grøntsager, og det er jo fint. Problemet er bare, at de ofte ikke får nok protein.
Vi skal have en del protein for at kunne opbygge både muskler og knogler, og hvis ikke vi spiser kød, så skal vi være meget påpasselige med at få det via linser, bønner, kikærter, æg, evt. fisk, etc. - og ofte er et proteintilskud nødvendigt. Man kan evt. tilsætte det i sin smoothie, hvis man tager sådan en 🥦🫐🥕🥒🫑
Vi skal have ca. 1,0 - 1,5 gram protein pr. kg. legemsvægt om dagen, så man kan selv regne ud, hvor meget man får (på nettet).
------
Mange er også frygtelig bange for at få knogleskørhed, fordi deres mor havde det. Men, vores forældre var slet ikke bevidste om kostens betydning for knoglerne - og de indtog helt sikkert ikke D-vitamin. Det er først de senere år, man har fundet ud af D-vitamins betydning, og manglende D-vitamin gir afkalkning af knoglerne.
-----
Og sidst - men ikke mindst - fortæller rigtig mange, at deres læge er blevet meget sur og vred over, at de ikke vil tage den ordinerede, kemiske medicin, og mange bliver ovenikøbet truet med både plejehjem og dødsfald, hvis ikke man "makker ret"! ☹️
Ja, det er desværre vilkårene - indtil videre.
Men vi må holde fast i vores egen autoritet - vores egen indre styrke. For uanset, hvad vi vælger, så er det VORES krop og VORES beslutning - og det må lægerne vænne sig til at acceptere 🥰
Vi bliver flere og flere, der vælger at gå den naturlige vej, så lægerne bliver forhåbentlig snart nysgerrige overfor, hvad det er, vi gør.
En læge sagde på et tidspunkt: "Jeg ved ikke, hvad du gør, og jeg vil ikke vide det, men fortsæt endelig."
Måske vil han en dag gerne vide det...🙏
-----
Det var lige lidt fra mig - husk venligst, at dette IKKE er en gruppe, men en side, hvor jeg lægger opslag op om det, der ligger mig på sinde.
Vil man i en gruppe, der hjælper hinanden med ideer til, hvordan man kan opbygge sunde knogler uden medicin, så er der denne: https://www.facebook.com/groups/302495864417230
Og husk at nyde det skønne efterår - både ude og inde ;-) 🍁🍂🍄
www.knogleskorhed.dk
(Det livsbekræftende billede er malet af Inge Look)