18/04/2026
Trappen på den smukke Tisvildeleje Strand fører dig ned mod vandet i et roligt, men sikkert tempo. Hvert trin inviterer til at mærke underlaget, vægten i fødderne, balancen i kroppen. Trin for trin.
At kontakte kroppen i terapi kan føles som netop denne vandring. Ikke et spring direkte ud i det åbne, men en gradvis tilnærmelse. Først mærker man måske kun overfladen: fingerspidserne, tænderne mod hinanden i munden, spændingerne i skuldrene, kontakten til jorden. Som fødder på trætrinene, lidt forsigtigt, lidt afventende. Går det an?
Men jo længere ned man bevæger sig ned, desto mere åbner landskabet sig. Der bliver plads til at sanse mere, tillade et bredere perspektiv og tage oplevelsen af havet ind. Havet som ligger der foran os med sin smukke overflade og det usynlige dyb.
Måske når vi helt ned til vandkanten og dypper fødderne forsigtigt... mærker, oplever, sanser... går det an eller ej. Vandet er stadig virkelig koldt her i april, kan jeg hilse dig og sige!
I terapi handler det ikke om at springe ud fra den højeste klippe, men netop om at dyppe fødderne. At give plads til pauserne, til usikkerheden, til det der dukker op undervejs. At lade kroppen være guide, ikke projekt. I terapi bør det ikke handle om hverken overvældelse af følelser eller forløsning. Det handler om at udvide din kapacitet, så du kan holde fødderne i vandet, samtidig med at du sanser din oplevelse og træffer dit eget valg om, hvor længe du du kan være der.
Men hvordan inddrager man så kroppen i terapi? Er det måske noget med åndedrætsøvelser og "hvad mærker du?" ..... jeg kan afsløre at det noget mere end det 😀
Du har mulighed for at blive klogere til temadagen d. 9. maj (hvor der er 2 pladser tilbage) eller til efteruddannelsen fra september (hvor der er alt for mange pladser tilbage...)
Læs mere på min hjemmeside 🌿🌿🌿
