Lev dit liv

Hjem
Danmark
Ribe
Lev dit liv

Min mission er at hjælper mennesker med at opnå et mere harmonisk, nærværende og autentisk liv, Min side handler om at få et liv i balance.

Verden er fuld af alt for mange børn, unge og voksne der mangler overskud, og energi til, at hverdagen kan fungerer optimalt. Rigtig mange føler sig ikke hele inden i, det gælder desværre også børnene. Alt for mange sidder fast i gamle og uhensigtsmæssige mønstre, som blokerer for alt det gode i livet. Og det er det jeg arbejder med i min klinik - at hjælpe dig med at få et liv i balance, med at slippe alt det gamle du ikke har brug for mere, og støtte alt det gode i dig, til at vokse om blomstre endnu mere. Kroppen er så god til at fortælle dig, når noget er galt, eller ikke fungerer, det er det jeg lytter til, og finder frem til. På den måde rydder vi op i årsagen til hvorfor du har det, som du har det. Du kan læse meget mere på min hjemmeside www.livlotussimonsen.com

07/04/2026

Du mærker det ikke altid som “hormoner”.

Men du mærker det som:

træthed
uro i kroppen
humørsvingninger
en følelse af ikke helt at være dig selv

Jeg møder mange kvinder, der tror, de skal tage sig sammen.

Men det er sjældent dér, det ligger.

Kroppen forsøger ofte at regulere noget, den har været i for længe.

Vi producerer over 100 forskellige hormoner.

De arbejder sammen.
I rytmer.
I samspil med hele kroppen.

Og når kroppen bliver belastet over tid, så begynder det samspil at forskyde sig.

Ikke fordi kroppen gør noget forkert.

Men fordi den prøver at passe på dig.

Jeg har uddannet mig inden for BodyTalk & BodyIntuitive med fokus på hormoner.

Og det jeg arbejder med, er ikke at “fikse” hormoner.

Men at støtte kroppen i dens egen evne til at regulere og skabe balance.

For hormoner står ikke alene.

De hænger sammen med:

kroppens rytmer
nervesystemet
det liv du lever
og de påvirkninger du har været i

Kroppen har også brug for næring.

Vitaminer og mineraler er en del af det samlede billede, når kroppen skal fungere og regulere sig selv.

Derfor arbejder jeg altid med helheden.

De kvinder, der kommer hos mig, beskriver ofte efterfølgende:

bedre søvn
mere ro i kroppen
større overskud
en følelse af at være mere i balance

(Oplevelserne er individuelle og kan variere)

Jeg arbejder med kvinder, der fx kommer med:

PMS
overgangsalder
uro i kroppen
humørsvingninger
uregelmæssig cyklus
stress
lav energi
og en følelse af, at kroppen ikke helt samarbejder

Noget af det, jeg også fordyber mig i lige nu, er epigenetik.

Hvordan vores gener påvirkes af det liv, vi lever.

Af vores kost.
vores tanker
vores følelser
vores belastninger

Det betyder, at kroppen hele tiden tilpasser sig.

Og det er præcis derfor, vi ikke kan se kroppen isoleret.

Vi er nødt til at se helheden.

Det handler det ikke om at gøre kroppen forkert.

Men om at forstå den.

Og støtte den i det, den allerede forsøger.

Hvis du kan genkende det…

så er det måske ikke dig, der skal kæmpe mere.

— Liv

06/04/2026

Du kan ikke se stress.
Men stress påvirker blandt andet dine hormoner.

Og din krop.

De 3 stresslindrende lydfils sessioner er ikke bare “ro på en lydfil”.

De er skabt til at støtte kroppen i det, der sker, når du er belastet.

Lad mig gøre det konkret.

Når du er under pres over tid, stiger kortisol.

Kortisol er ikke farligt.
Det er dit overlevelseshormon.

I balance hjælper det dig med at:

• vågne om morgenen
• fokusere
• reagere hurtigt
• mobilisere energi

Men når kortisol er forhøjet over længere tid:

– påvirkes amygdala (hjernens alarmcenter), så den bliver mere følsom
– kan du opleve at blive mere reaktiv
– kan søvnen blive forstyrret
– kan kroppen have lettere ved at lagre fedt (særligt omkring maven)
– kan kroppen blive i en vedvarende “på”-tilstand

Samtidig kan niveauet af DHEA falde.

DHEA kaldes ofte “kilden til ungdom”, fordi det blandt andet er forbundet med:

• cellefornyelse
• hormonbalance
• modstandskraft
• energi
• restitution

I balance er DHEA med til at understøtte kroppens håndtering af belastning.

Ved længerevarende pres kan niveauet falde –
og kroppen kan opleves mindre modstandsdygtig.

Derudover påvirkes oxytocin.

Oxytocin er kærligheds- og tryghedshormonet.

I balance forbindes det med:

• ro i nervesystemet
• tillid
• social tryghed
• bedre regulering
• følelse af forbindelse

Ved længerevarende belastning kan niveauet falde.

Og så kan verden opleves mindre tryg.
Relationer kan føles mere krævende.
Indre ro kan være sværere at finde.

Det stopper ikke der.

Stress påvirker også cytokiner.

Cytokiner er signalstoffer i immunforsvaret.

I balance bidrager de til at:

• regulere inflammation
• beskytte kroppen
• støtte kroppens naturlige helingsprocesser

Ved længerevarende belastning kan inflammatoriske processer øges,
hvilket blandt andet kan påvirke:

– energi
– humør
– restitution
– oplevelsen af smerte

Og ja.

Vi arbejder også med tarmfloraen.

Din tarm producerer signalstoffer, der kommunikerer direkte med hjernen.

I balance kan en sund tarmflora støtte:

• stabilt humør
• bedre søvn
• mindre inflammation
• hormonel balance

I ubalance kan den være med til at forstærke:

– uro
– træthed
– stressrespons
– inflammatoriske processer

De 3 stresslindrende lydfils sessioner arbejder med helheden.

Med regulering.
Med nervesystemet.
Med det indre pres.

Ikke ved at “fikse” dig.
Men ved at støtte kroppen i at finde tilbage til balance.

Du får:

• 3 stresslindrende lydfils sessioner
• en konkret vejrtrækningsrytme
• hjernebarksøvelsen
• en klar plan for brug
• adgang via en brugervenlig platform
• mulighed for at downloade det hele

Og det foregår hjemme hos dig selv.

Du får 3 sessioner til samme investering som én session hos mig.

Det betyder, at du sparer 2400 kr.

Ikke fordi værdien er mindre.

Men fordi jeg ønsker, at flere får adgang til regulering, før kroppen råber.

De 3 stresslindrende lydfils sessioner er også en måde at lære mit arbejde og tilgangen at kende på.

Hvis du kan mærke, at din krop har været på arbejde for længe…

Så er det måske tid til at begynde at regulere – ikke bare holde ud.

Se mere i kommentarfeltet

Lydfilerne er ikke en medicinsk behandling, men et redskab til afspænding og støtte til kroppens egen regulering. Ved helbredsmæssige udfordringer anbefales det at kontakte egen læge.

— Liv

03/04/2026

Du kan godt mærke det på dit barn.

Ikke nødvendigvis i det, hun siger.

Men i det, hun gør.

Den måde hun kigger på andre.
Den måde hun lige tjekker stemningen.
Den måde hun retter sig ind – uden at du helt ved hvorfor.

Som om hun hele tiden er lidt på arbejde i relationer.
• Sagde jeg noget forkert?
• Kiggede hun mærkeligt på mig?
• Er jeg stadig med?

Og måske tænker du:

“Hun er bare lidt følsom”

Men kroppen fortæller noget andet.

For den her måde at være i verden på…
sætter sig.

Ofte i maven.

Som uro.
Som spænding.
Som noget der ikke rigtig slipper igen.

Jeg ser det ofte hos børn,
der ikke er forkerte.

Men som er blevet rigtig gode til
at mærke alle andre –
og glemme sig selv.

Lise var en af dem.

Hun var 12 år,
da hun kom ind ad døren.

Ikke fordi der var noget galt.

Men fordi hun følte, der var.

Og da vi begyndte at arbejde,
blev det tydeligt:

Hun brugte enormt meget energi på
at være den rigtige.

Ikke fordi hun ville.

Men fordi det føltes tryggere.

Og det var dét,
hendes krop reagerede på.

Ikke hende.

Men det hun havde lært.

Da det begyndte at slippe,
skete der noget stille – men tydeligt:

Hun stoppede med at forlade sig selv.

Hun begyndte at mærke:
• hvad hun følte
• hvad hun havde lyst til
• hvad der var hendes

Og kroppen fulgte med.

Maven faldt til ro.
Spændingen slap.

Ikke fordi verden ændrede sig.

Men fordi hun gjorde.

Hvis du kan genkende det her i dit barn,
så er det ikke noget,
du bare skal vente på går over.

Og det er ikke fordi,
du gør noget forkert.

Men nogle mønstre ændrer sig først,
når de bliver mødt rigtigt.

— Liv

03/04/2026

Langfredag.

En dag mange kender.
Men de færreste forstår, hvad den handler om

Langfredag markerer den dag, hvor noget slutter.

Ikke symbolsk.
Men helt reelt.

Den tager udgangspunkt i fortællingen fra Bibelen,
hvor Jesus bliver korsfæstet.

Alt kulminerer her.

Det, der begyndte at krakelere Skærtorsdag…
falder helt sammen.

Langfredag minder os om,
at der findes tidspunkter i livet,
hvor noget slutter.

Ikke fordi vi vil det.
Ikke fordi vi er klar.

Men fordi det ikke kan fortsætte.

Og det er her, den bliver relevant i dag.

For vi kender det godt.

Ikke som en bibelsk fortælling.
Men som noget i vores eget liv.

Det øjeblik hvor noget ikke bare er ved at ændre sig…

men faktisk er slut.

Hvor du ikke længere kan forklare det væk.
Ikke længere kan tilpasse dig ud af det.
Ikke længere kan holde sammen på det.

Hvor noget bryder.

En relation.
En forståelse.
Et billede af dig selv.

Og der er ikke noget at gøre ved det.

Det er dér, Langfredag lever i os i dag.

For vi er så vant til at ville videre.

Forstå.
Skabe mening.
Komme hurtigt ud på den anden side.

Men Langfredag stopper os.
Den siger:
Bliv her et øjeblik.

Bliv i det, der gør ondt.
Bliv i det, du har mistet.
Bliv i det, der ikke blev, som du troede.

Ikke for at blive der for altid.

Men fordi noget skal have lov til at afslutte.

Og hvis vi er ærlige…
så er det noget af det sværeste.

For vi vil så gerne videre,
før vi egentlig har været i det

Vi lukker ned.
Distraherer os.
Skynder os at finde mening.

Men kroppen ved det godt.

Når noget ikke er sørget.
Når noget ikke er afsluttet.

Så sætter det sig.

Som uro.
Som træthed.
Som en følelse af, at noget stadig “hænger”.

Langfredag minder os om noget vigtigt:

At ikke alt kalder på handling – nogle ting kalder bare på, at vi er med det.

Så hvis du står i noget lige nu…

Noget der gør ondt.
Noget der er slut.
Noget du ikke kan ændre.

Så er der ikke noget galt med dig.

Du er ikke bagud.
Du gør ikke noget forkert.

Du står bare i din egen Langfredag.
Og det, vi kan lære af den dag…

er ikke at være stærk på den måde, vi plejer at tænke.

Men at kunne blive.

Blive i det, der gør ondt…
uden at flygte fra det.

Blive i det, der er afsluttet…
uden at prøve at holde det i live.

Blive i det, der er svært…
uden at skynde sig videre.

For det er ikke dér, du går i stykker.

Det er dér, noget i dig slipper.

Og det føles ikke som frihed i starten.

Det føles som tomhed.

Men det er ofte lige præcis dér…

noget nyt får plads

Og måske er det det, vi har brug for at forstå:

At der findes dage i livet,
hvor det ikke handler om at løfte sig.

Men om at give slip.

Og stole på…

at selv det, der føles som en afslutning,

ikke er slutningen på dig.

— Liv

02/04/2026

Skærtorsdag.

En dag mange holder fri.
Spiser lidt ekstra godt.
Er sammen med dem, de holder af.

Men hvorfor har vi den egentlig?

Skærtorsdag er en del af påsken.
En dag, vi har beholdt, fordi den minder os om noget helt grundlæggende:

At være sammen.
At være nærværende.
At stoppe op.

Den tager udgangspunkt i en fortælling fra Bibelen,
hvor Jesus sidder med sine nærmeste for sidste gang.

De spiser sammen.
Deler brød og vin.

Det, vi i dag kalder nadveren.

Og det er derfor, vi stadig holder den dag:
For at minde os om fællesskab.
Om nærvær.
Om det at være sammen – også når noget er svært.

Men det stopper ikke der.

For midt i det hele…
ved Jesus godt, at noget er ved at gå i stykker.

At én vil forråde ham.
At det, han kender, ikke fortsætter, som det plejer.

Og alligevel bliver han.

Han rejser sig…
og vasker deres fødder.

Ikke fordi han skal.
Men fordi han vælger at møde dem, som de er.

Også selvom alt ikke er, som det burde være.

Og det er her, parallellen bliver tydelig.

For vi står ikke med den samme historie i dag.
Men vi står med den samme følelse.

Hvor mange sidder ikke i dag ved et “bord”…

med mennesker, hvor noget har ændret sig?

Hvor du stadig er der.
Stadig deltager.
Stadig smiler.

Men indeni ved du godt,
at det ikke længere føles, som det gjorde engang.

Hvor mange mærker ikke…

at de overtilpasser sig lidt mere, end de egentlig har lyst til?

At de holder sammen på noget,
som allerede er begyndt at give slip?

Og hvor mange ved ikke godt…

at der er noget, der skal ændres –
men bliver siddende alligevel?

Det er dér, Skærtorsdag rammer os i dag.

Ikke som en fortælling.
Men som et spejl.

For det kræver noget at blive siddende,
mens du kan mærke, at noget er ved at ændre sig.

Ikke fordi det er rigtigt.
Men fordi det er trygt.

Og det er måske det mest menneskelige af det hele:

At vi ofte bliver…
længe efter vi har mærket, at noget ikke længere er sandt.

Vi bliver i relationer, der føles skæve.
Vi bliver i roller, vi er vokset fra.
Vi bliver i måder at være på, som ikke længere passer.

Ikke fordi vi ikke ved det.

Men fordi det er svært at være i det øjeblik,
hvor sandheden bliver tydelig.

For det øjeblik føles sjældent klart.

Det føles uroligt.
Uafklaret.
Som noget, vi ikke helt kan sætte ord på.

Og det var præcis dér, den aften var.

Ikke i en løsning.
Men i en erkendelse.

Så hvis vi skal tage Skærtorsdag ind i vores tid…

så handler den ikke om, hvad du skal gøre.

Men om, hvad du tør se.

Hvor i dit liv sidder du stadig ved et bord,
du egentlig er vokset fra?

Hvor mærker du, at noget ikke længere er helt rent for dig –
men du bliver alligevel?

Hvor holder du fast…
ikke fordi det føles rigtigt,
men fordi det føles kendt?

Og måske endnu vigtigere:

Hvor har du lært at overhøre dig selv,
for at få det hele til at hænge sammen?

Det er ikke spørgsmål, der skal besvares hurtigt.

Det er spørgsmål, der skal mærkes.

For det, vi kan lære af Skærtorsdag…

er ikke at gøre noget anderledes med det samme.

Men at stoppe med at ignorere det, vi allerede godt ved.

At blive ærlig nok til at mærke:

Det her føles ikke længere som mig.

At turde være i det sted,
hvor noget er ved at slippe…

uden at skynde sig videre til det næste.

At forstå, at det ikke er et tegn på, at noget er galt.

Men et tegn på, at noget er ved at forandre sig.

Og måske er det dér, det hele vender.

Ikke når du handler.

Men når du stopper med at lade som om.

Skærtorsdag er ikke slutningen.

Det er det øjeblik,
hvor du ikke længere kan ignorere dig selv.

Og hvor noget nyt begynder…
ikke udenpå.

Men indefra.

— Liv

01/04/2026

Lise er 12 år, da hun kommer ind ad døren.

Ikke fordi der er noget “galt”.

Men fordi hun føler, at der er noget galt med hende.

Hun siger ikke så meget i starten.
Men kroppen fortæller det hele.

Hun har ondt i maven.
Ofte.
Især når hun er sammen med andre.

Ikke sådan “jeg har spist noget forkert”-ondt.
Men den der stille, konstante uro.
Som om noget hele tiden er på vagt.

Når vi begynder at arbejde, bliver det tydeligt:

Lise bruger enormt meget energi på at mærke andre.
Hun scanner sine veninder.
Deres ansigter.
Deres tone.
Deres små ændringer.

- Sagde jeg noget forkert?
- Kiggede hun mærkeligt på mig?
- Er jeg stadig med?

Hun justerer sig hele tiden.
Retter sig ind.
Holder sig selv tilbage.
Gør sig “rigtig”.

Ikke fordi hun vil.
Men fordi hun har lært, at det føles tryggere sådan.

Og det er her, det sætter sig.

I maven.
I spændingen.
I uroen.

For kroppen ved godt, når vi går imod os selv.

Den begynder at hviske.
Så råbe.
Til sidst larme.

Ikke for at være besværlig.
Men for at blive hørt.

I hendes session arbejder vi ikke med at “fikse” Lise.
For der er ikke noget, der skal fikses.

Vi arbejder med det sted i hende,
der begyndte at tro,
at hun skulle være anderledes
for at høre til.

Og da det slipper…

så sker der noget.

Ikke fordi hun bliver en “ny”.

Men fordi hun stopper med at forlade sig selv.

Hun begynder at mærke:
- Hvad føler jeg egentlig?
- Hvad har jeg lyst til?
- Hvad er mig?

Og kroppen følger med.

Maven falder til ro.
Spændingen slipper.
Blikket bliver roligere.

Ikke fordi verden omkring hende ændrer sig.
Men fordi hun gør.

Det her er det, jeg ser igen og igen:

Børn, der tror, de er forkerte,
men som i virkeligheden bare har lært
at tilpasse sig for meget.

Og når det mønster slipper,
så kommer de tilbage til sig selv.

Ikke som en bedre version.

Men som den, de hele tiden har været.

Hvis du genkender noget i dit barn,
så stol på det, du mærker.

Det går ikke altid over af sig selv.

Men det kan ændre sig.
Når vi møder det rigtigt.

— Liv

01/04/2026

Selvkoncept er ikke noget, du siger højt.

Det er det sted i dig,
hvorfra du lever.

Det er:
det du forventer uden at tænke over det
det der føles normalt for dig
det du automatisk falder tilbage i

Det er ikke dine mål.
Det er ikke dine ønsker.

Det er din indre standard for, hvad der er muligt for dig.

Du kan godt ønske noget andet.

Mere ro.
Mere lethed.
Mere flow.
Mere synlighed.
Mere af dig.

Men hvis dit selvkoncept stadig siger:
“jeg skal lige være lidt mere klar”
“jeg skal lige forstå det hele først”
“jeg skal lige sikre mig”

så er det dér, du lever fra.

Og så vil dit liv stille og roligt forme sig efter det.

Ikke fordi du gør noget forkert.
Men fordi du er tro mod det, der føles sandt i dig.

Selvkoncept er ikke noget, du tænker dig til.

Det er noget, du gentager dig ind i.

Gennem:
dine små valg
dine reaktioner
den måde du møder dig selv på

Og det er derfor, det kan føles så mærkeligt.

For du kan godt mærke, at der er mere i dig.
Du kan godt se det.

Men du lever stadig fra det sted, du har kendt længst.

Det er ikke et problem.

Det er bare et mønster, der er blevet trygt.

Og her begynder det at skifte.

Ikke når du prøver at ændre alt.
Men når du begynder at lægge mærke til:

“Hvad er det egentlig, jeg allerede tror om mig selv?”

For der ligger det.

Ikke i det du siger, du vil.
Men i det du ubevidst forventer.

Og det, du forventer…
det er det, du giver videre.

Giv det videre — ubalanceret

Når du lever fra et selvkoncept, der ikke længere passer dig, giver du videre:
• at du skal holde igen lidt endnu
• at du skal være sikker før du bevæger dig
• at du ikke helt kan stole på det, du mærker
• at det er bedre at tilpasse sig end at stå i sig selv

Giv det videre — balanceret

Når du begynder at leve fra et selvkoncept, der er i tråd med dig, giver du videre:
• at det er trygt at være sig selv
• at det er nok at mærke og handle derfra
• at du ikke behøver forklare din plads
• at du godt må vælge dig selv

Og her er det, de fleste overser.

Du ændrer ikke dit selvkoncept ved at tænke anderledes.
Du ændrer det ved at handle anderledes – længe nok til, at det føles sandt.

For hvis dit hoved siger én ting
men din krop og dine handlinger gør noget andet
så opstår der det, man kalder kognitiv dissonans.

Kort sagt:
det er den indre uro, der opstår, når det du tænker
ikke stemmer overens med det du gør og føler.

Og der vil dit system altid vælge det, der føles mest velkendt.

Så ændringen sker ikke i store spring.

Den sker i det, du gør – igen og igen.

Små handlinger kan være:
• at du svarer med det samme i stedet for at vente og overtænke
• at du siger “det har jeg lyst til” uden at forklare hvorfor
• at du stopper dig selv midt i at gøre dig mindre
• at du tager en beslutning uden at vende den 10 gange
• at du siger nej uden at pakke det ind
• at du deler noget, før det føles helt perfekt
• at du bliver i en samtale, hvor du normalt ville trække dig
• at du mærker en impuls – og handler på den

Ikke perfekt.

Men konsekvent.

For hver gang du gør det, sender du et nyt signal til dit system:

“det her er også trygt”
“det her er også mig”

Og langsomt begynder det at føles mindre fremmed.

Det er sådan, du får det bevidste og det ubevidste til at mødes.

Ikke ved at overbevise dig selv.

Men ved at leve det, du gerne vil være – i små doser, igen og igen.

Så det ikke længere er noget, du prøver.

Men noget, du er.

Og dér…

forsvinder modstanden.

Ikke fordi du har kæmpet den væk.

Men fordi du ikke længere lever fra det sted, den hører til.

— Liv

31/03/2026

Mange tror, at det handler om symptomer.

Det, der gør ondt.
Det, der larmer.
Det, der kan mærkes lige nu.

Men det, jeg ser igen og igen, er noget andet.

At symptomet sjældent er problemet.

Det er et signal.

Et udtryk for, at noget længere inde i systemet ikke hænger sammen, som det skal.

Og det er dér, mit arbejde ligger.

Ikke i at fjerne symptomet.
Men i at forstå, hvad kroppen forsøger at fortælle.

Det kræver noget andet end bare at “gøre noget”.

Det kræver faglighed.

Og det kræver ansvar.

For det, jeg gør i en session, er ikke tilfældigt.

Jeg arbejder ud fra BodyTalk – et system udviklet af John Veltheim.

Han havde en omfattende faglig baggrund som kiropraktor og arbejdede derudover med blandt andet akupunktur, traditionel kinesisk medicin, osteopati, neurologisk forståelse og filosofi.

Det er det fundament, BodyTalk er bygget på.

En dyb forståelse af kroppen – ikke som enkeltdele, men som et sammenhængende, intelligent system.

Og det har en betydning.

For det betyder, at jeg ikke arbejder ud fra gæt.

Jeg arbejder ud fra et system, hvor kroppen selv prioriterer, hvad der er vigtigst.

Det kræver, at jeg kan aflæse det præcist.

At jeg ikke blander min egen mening ind i det.

At jeg ikke forsøger at styre processen.

Det er det ansvar, jeg står med.

At holde rummet.
At holde retningen.
Og samtidig træde til side, så kroppen kan få plads.

Det lyder måske enkelt.

Men det er det ikke.

For hvis jeg går ind og arbejder med det forkerte…
eller på det forkerte tidspunkt…

så mister vi det vigtigste:

Adgangen til det, kroppen faktisk er klar til.

Det er derfor, det her ikke handler om at kunne en teknik.

Men om at forstå, hvad man arbejder med.

For at kunne praktisere BodyTalk kræver det, at jeg løbende opdaterer min uddannelse.

Hvert 2. år skal min viden, mine teknikker og min forståelse genopfriskes og udvikles.

Det er ikke tilfældigt.

Det er en del af det professionelle set up.

Og det er en tryghed for mine klienter.

Fordi det betyder, at jeg ved, hvad jeg gør.
At jeg forstår det, jeg arbejder med.
Og at jeg hele tiden holder mig skarp i mit fag.

Og det er også derfor, det gør en forskel.

Når vi ikke arbejder på symptomet –
men på det, der ligger bag…

så begynder kroppen selv at regulere.

Ikke fordi noget bliver presset igennem.

Men fordi noget bliver forstået.

Og får lov til at give slip.

— Liv

30/03/2026

Mange synes, at det jeg laver er mystisk og uforklarligt.

Og samtidig oplever jeg, at flere og flere bliver åbne over for det, der ikke nødvendigvis kan forklares – fordi det i sidste ende bliver underordnet, når man kan mærke, at det gør en reel forskel til det bedre.

Men de færreste stiller spørgsmålstegn ved kroppens intelligens, når et sår heler.

Selvom vi ikke kan forklare præcis, hvordan kroppen gør det – og ikke forstår alle de processer, der ligger bag – så har vi alligevel en grundlæggende tillid til, at kroppen ved, hvad den skal for at skabe balance igen.

Og det er den krops intelligens og bevidsthed, jeg arbejder med.

Det ser vi som helt naturligt.
Noget kroppen bare gør.

Og ja…
det kan godt se sådan ud.

Stille.
Enkelt.
Næsten for enkelt.

Men det er ikke det samme som, at det er let.

Det, jeg arbejder med, er et håndværk.

Jeg er uddannet BodyTalk Practitioner – en professionel uddannelse, der bygger på et system udviklet af John Veltheim.

Han havde en baggrund som kiropraktor og arbejdede dybt med både vestlig medicin og østlige forståelser som akupunktur og kinesisk medicin – kombineret med filosofi og bevidsthedsarbejde.

BodyTalk er vokset ud af det fundament.

Og også ud af noget meget menneskeligt.

En periode, hvor hans egen krop blev alvorligt belastet – blandt andet af Epstein-Barr virus – og hvor det ikke var mere behandling, der gjorde forskellen…

men en ny forståelse.

I den proces begyndte han at udvikle de teknikker, som senere blev til BodyTalk, og oplevede selv en markant forandring i sin tilstand.

Ikke mod at gøre mere.
Men mod at fjerne det, der stod i vejen.

Og det er præcis dér, BodyTalk har sin kerne.

At kroppen allerede ved.

Men at noget kan blokere for den naturlige kommunikation i systemet.

Noget uforløst.
Noget ophobet.
Noget, der stadig fylder – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt.

Når det får lov til at slippe…

så begynder kroppen selv at regulere.

Det er derfor, jeg ikke arbejder ud fra en agenda.

Jeg går ikke ind og beslutter, hvad der skal fikses.

Jeg arbejder med det, kroppen selv viser er klar.

Det kræver neutralitet.

At jeg kan holde mig tilbage.
Ikke presse.
Ikke styre.

Men aflæse og følge det, der faktisk er sandt i kroppen.

For i det øjeblik jeg begynder at ville noget bestemt på dine vegne…

så mister vi adgangen til det vigtigste.

Det, der reelt er klar til at give slip.

Det er også her, mange misforstår det.

For det ser roligt ud.

Men det kræver en dyb forståelse at arbejde på den måde.

At kunne skelne.
Prioritere.
Og støtte kroppen uden at overtage processen.

Det er ikke en teknik, man bare udfører.

Det er et håndværk.

Og det er også derfor, det virker.

Ikke fordi noget bliver lagt ovenpå.

Men fordi det, der har stået i vejen længe…
får lov til at forsvinde.

Og når det sker, kan det føles som magi.

Men det er det ikke.

Det er kroppen, der endelig får plads til at gøre det, den hele tiden har forsøgt.

BodyTalk er ikke en erstatning for lægelig behandling, men et supplement, der arbejder med kroppens egne reguleringsmekanismer.

— Liv

29/03/2026

Mange tror, at det jeg laver er hokus pokus.
At jeg bare sidder og holder mine klienter lidt i hånden.
Og at det ser nemt ud.

Og jeg forstår det godt.

For udefra kan det se enkelt ud.
Stille.
Nænsomt.

Men det er ikke det samme som, at det er simpelt.

Det, jeg arbejder med, er et håndværk.

BodyTalk er udviklet af John Veltheim, som var kiropraktor og derudover havde uddannelser og erfaring inden for blandt andet akupunktur, traditionel kinesisk medicin, osteopati, filosofi og bevidsthedsarbejde.
Det er dét fundament, BodyTalk er bygget op af.

En af de vigtigste forskelle i det her arbejde er denne:

Jeg er ikke den, der “helbreder”.

Kroppen er.

Som John Veltheim stod for, handler det ikke om, at behandleren gør noget ved klienten.
Men om at facilitere, at kroppen selv kan begynde at regulere igen.

Det kræver noget helt andet.

At være behandler kan ofte handle om at gøre.
At fikse.
At gå ind og ændre.

At være facilitator kræver, at du kan holde dig tilbage.

At du kan lytte.
Aflæse.
Forstå, hvad kroppen faktisk prioriterer – uden at blande din egen agenda ind i det.

Og det er her, det bliver tydeligt:

Teknikkerne i sig selv er ikke nok.

Hvis forståelsen ikke er der, så virker teknikkerne ikke.

Det er ikke noget, man bare kan lære udenad.
Det er noget, der kræver træning.
Erfaring.
Og en vedvarende skarphed i både teknikkerne og forståelsen bag.

Det er derfor, det er et professionelt håndværk.

Og det er også derfor, at International BodyTalk Association stiller krav til, at uddannelsen vedligeholdes.

Hvert 2. år skal teknikkerne opdateres og genopfriskes, så både forståelsen og det faglige niveau forbliver skarpt.

Det er en del af det professionelle set up.

Det er også derfor, det virker.

Og hvorfor mine klienter opnår dybe og ofte markante forandringer – fordi arbejdet bygger på et gennemarbejdet system og en præcis forståelse af de teknikker, jeg anvender i hver session.

Og det er derfor, det – selvom det ser stille ud –
stiller høje krav til mig i hver eneste session.

Så ja…

Det kan godt se nemt ud.

Men det, der sker under overfladen, kræver noget helt andet.

Noget, der ikke handler om at gøre mere.

Men om at forstå mere.

— Liv

28/03/2026

Det her er det, der sker
det her er det, jeg ser igen og igen

Mange leder efter svar på deres barns adfærd.

Men adfærd er ikke problemet.

Adfærd er det, der kan ses.
Det er ikke det, der skaber det.

Det, der skaber det, ligger under.

I kroppen.
I nervesystemet.
I det, barnet har stået i – uden at kunne sætte ord på det.

Det er derfor, det ikke ændrer sig,
selvom der bliver forklaret, justeret og forsøgt.

det her er det, jeg ser igen og igen

Når det, der ligger under, bliver mødt rigtigt…
så ændrer adfærden sig.

Ikke fordi barnet lærer at opføre sig anderledes.

Men fordi barnet ikke længere har behov for at reagere på samme måde.

Og det er præcis det, jeg arbejder med,
når børn og deres forældre kommer til mig.

Der hvor det ikke handler om at fikse.
Men om at forstå og møde det, der faktisk er på spil.

— Liv

Adresse

Tangevej 6A Ribe Sundhedscenter
Ribe
6760

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	07:30 - 12:15
Tirsdag	07:30 - 17:15
Onsdag	12:45 - 17:15
Torsdag	07:30 - 12:15

Internet side

http://www.livsimonsen.dk/, https://klinik-liv-simonsen.planway.com/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lev dit liv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Lev dit liv:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Ribe?

Del

Type

Alternativ og holistisk helsepleje