anemettedam.dk - Natur, Terapi & Bevægelse v/Vadehavet

  • Hjem
  • Danmark
  • Ribe
  • anemettedam.dk - Natur, Terapi & Bevægelse v/Vadehavet

anemettedam.dk - Natur, Terapi & Bevægelse v/Vadehavet Sundhedsfremmende Naturterapi, Åndedrætsterapi og Bevægelse tilbydes i de naturskønne omgivelser ved Vadehavet, inde som ude.

www.anemettedam.dk

Balance 🤍 Ro 🤍 Sindsro

STILHEDENS MAGI - Bring stilheden i tale. 14.  - 18. maj 2026PAUSE - STILLE - VÆREVelkommen til dage, hvor vi sammen und...
09/03/2026

STILHEDENS MAGI - Bring stilheden i tale.
14. - 18. maj 2026
PAUSE - STILLE - VÆRE

Velkommen til dage, hvor vi sammen undersøger stilheden.

Tag del i et ophold på Refugiet, hvor vi lader stilheden få både plads og tid, og hvor vi samtidig bringer den i tale ved at besinde os på og sammen formulerer, hvad det er stilheden og fordybelsen, roen og eftertanken kan give og nære.

Sammen oplever vi og sætter ord på, hvordan det ordløse og lydløse kan fungere som et fristed, hvor tankerne kan flyve, følelserne fylde. Vi værner om stilheden og har fokus på de øvelser og gode praksisser, der gør den mulig i hverdagen.

Fra guidede meditationer til langsomme, mærkbare vandreture i skoven, gennem højtlæsning i smukke rammer og stemningsfuld morgen- og aftensang.

Hver dag er der mulighed for at tage del i rammesat stilletid i det gamle klosters Kapitelsal og i Refugiets rolige Havesal.

Sammen med mindfulness-underviser og natur- og åndredrætsterapeut, Ane Mette Dam, sætter vi i øvelser åndedrættet i centrum og bliver guidet i den blide, ældgamle kinesiske bevægelseskunst, Qigong. Nærvær og balance i krop og sjæl.

Anders Laugesen, mangeårig DR-vært på programmer om religion og spiritualitet bl.a. Pilgrim, besøger os til foredrag om ”Stilhedens rum” og de erfaringer med fordybelse, bøn og meditation, han gennem et langt liv har gjort sig.

Musikken kan åbne døre til både følelsens og tankens fordybelse. Søndag aften afrunder vi med en improviseret musikalsk oplevelse i selskab med pianist og komponist, Lau Laursen, der i 40 år har arbejdet i spændingsfeltet mellem musik og meditation.

Tid til at tænke efter og til at falde ind i refugierytmen. Nyd Refugiets skønne rammer, køkkenets gode mad og atmosfæren fra det gamle kloster og kirken.

Medvirkende:
Lau Laursen, musiker og komponist; Anders Laugesen, journalist og tidl. TV- og radiovært på DR

Dagene ledes og faciliteres af: Peter Wagner Mollerup, forstander på Løgumkloster Refugium og psykoterapeut (ID); Ane Mette Dam, fysio-, natur- og samtaleterapeut; Michael Kruse Nielsen, programkoordinator på Refugiet.

GLÆDELIG 1. MARTS - DEN BLÅ ANEMONEHvad var det dog der skete?Mit vinterfrosne hjertes kvartsmå smelte ved at se det,den...
01/03/2026

GLÆDELIG 1. MARTS - DEN BLÅ ANEMONE

Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejerssæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: "Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden", da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!

(Kaj Munk, 1943)

19/02/2026

MAGISK & EVENTYRLIGT ❄️☀️🎶

13/02/2026

VINTERENS MAGI ❄️
En fredags tur i det klare, lyse, friske og rolige, hvor en dyne af noget fortryllende masse har beklædt naturen og minder om at lysere tider er på vej 🤍
En dejlig start på weekenden 🙏

Naturterapi kan også foregå om natten i fuldmånens skær 🌕
05/02/2026

Naturterapi kan også foregå om natten i fuldmånens skær 🌕

04/02/2026

Stop op - Giv tid - Sans form og farver, dufte, lyde, vinden der kærtegner dit ansigt, jorden under dig... og lad dit åndedræt fyldes med naturens næring 💛

SILHUETTER blev min følgesvend på mandagens solskinstur ☀Ja i disse kolde dage kan det godt varme lidt at tænke på de de...
23/01/2026

SILHUETTER blev min følgesvend på mandagens solskinstur ☀

Ja i disse kolde dage kan det godt varme lidt at tænke på de dejlige solskinsdage, som vi kunne bade os i først på ugen.
For mandag eftermiddag startede min vandring mod diget i solskin, hvor jeg oplevede den smukke solnedgang ved Mandø Ebbevej.

Så skete der noget helt magisk og guddommeligt, efter solen var gået ned, hvor naturen blev forvandlet af det flydende guld fra solens stråler, med havblik og fuglenes musik.
Jeg sugede det hele til mig under den korte tur på dige-strækningen til Digehytten, hvor jeg havde planlagt at vende snuden hjemad.

Men ak… naturen og tranerne kaldte mig ud på en noget længere strækning på diget og jeg stod pludselig i det fantastiske scenarie, hvor silhuetterne fangede min opmærksomhed.
Hvor mørket blev særdeles fremtrædende og smukt, kun fordi lyset og farverne var en del af silhuetternes kulisser.

Med dejlige sanse-oplevelser gik jeg hjem gennem den dunkle skov… uden lygte… og mobilen var flad på strøm.

Jeg var havnet i et mørkebad, hvor underlaget og vejen blev sanset og følt og hvor skovens små sagte lyde omfavnede mig med tryghed.
Indimellem bildte jeg mig selv ind, at jeg også skulle huske at være lidt bange, men det hørte hurtigt op, for den tanke forsvandt med det samme… måske fordi jeg havde sanserne åbne i fuld flor… og der ikke var tid til at være bange, fordi tiden stod stille og oplevelsen var så intens.

Mandagens solskin og mørke har forplantet og lagret sig så dejligt i hele mit system, hvor dagen også brillerede med et afsluttende brag, hvor en symfoni af nordlys viste sig på himlen.

Jeg håber, at kunne viderebringe blot et sandkorn af oplevelserne fra dagens fotos.

I ønskes alle en god weekend ☀

I taknemmelighed og glæde,
Ane

'Det vi giver opmærksomhed, det vokser' ❤️Tak Annette Benedicte Aagaard for at være en del af din sårbare og smukke Omso...
19/01/2026

'Det vi giver opmærksomhed, det vokser' ❤️
Tak Annette Benedicte Aagaard for at være en del af din sårbare og smukke Omsorgs-retræte, hvor jeg med stor ydmyghed fik lov til at informere og guide i åndedrættet og QiGong... Og ikke mindst være i den fine menneskelige energi med samtaler og sang 🙏

Adresse

Sdr. Kirkevej 17 D, Vester Vedsted
Ribe
6760

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når anemettedam.dk - Natur, Terapi & Bevægelse v/Vadehavet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til anemettedam.dk - Natur, Terapi & Bevægelse v/Vadehavet:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram