03/09/2024
I lørdags var jeg på vej op til en god veninde. På vejen kom jeg forbi en mark med rødkløver, og jeg tænkte "rødkløver! Den mangler jeg faktisk hjemme i mit urteparadis". I går morges, da jeg var på vej på arbejde blev mit øje fanget af farven, og se hvad der er dukket op midt i græsset derhjemme 🥰🥰
Denne får lov at gå i frø, som jeg så samler, og så skal den op af græsplænen 🫣 rødkløver har nogle super trælse rødder, og breder sig hurtigt, så den kommer i en stor krukke i stedet.
Rødkløver indeholder planteøstrogener (må derfor ikke indtages ved brystkræft har jeg hørt) og er derfor en rigtig kvinde urt 😉 skulle eftersigende være god som the/tinktur/urteinfusion ved bl.a. overgangsalder og tage toppen af hedeture, rastløshed og irritabilitet. Den skulle ligeledes være god ved Menstruationssmerter. Jeg har også hørt nogle sige den er god ved osteoporose, men det har jeg ikke kunnet finde noget om.
I følge Med24: Rødkløver indeholder ca. 10 gange mere isoflavon end sojabønnen, som er den næst rigeste bælgplante, som indeholder isoflavon.
Rødkløver er en af de få planter, som indeholder alle fire vigtige isoflavoner. Sojabønnen indeholder kun to - genistein og daidzein.
Rødkløver indeholder ingen toksiske substanser, sådan som anti-nutritive faktorer, der forekommer i andre bælgfrugter.
Endnu engang skal jeg selv lave tinktur, og måske the - hvis jeg finder flere 😉 ellers må det blive næste pr 🥰