06/01/2026
Vi er trådt over mange tærskler den seneste tid.
Stadig er verden, som den var sidste år.
Men det kan ikke fortsætte.
For vi er ikke, som vi var sidste år.
Vi mærker, at noget må forandres.
Vi kan ikke længere ignorere smerten, sorgen, skuffelsen, forvirringen, stressen, angsten.
Vi kan godt forsøge - for en stund - men smerten larmer øredøvende i vores krop.
Vi er trådt over tærsklen.
Ingen vej tilbage - hvorfor skulle vi også det?
Nu er vi her, hvor vi ønskede at være.
Her, hvor vi er stærke nok til at se vores dybeste skygger, vores dybeste sår i øjnene.
Her, hvor vi møder ægte healing og transformation.
Nu er vi her.
Vi har gået langt.
Vi er klar.
Energierne bevæger sig.
Og Universet vidste mig, at jeg gik igennem døre, der smækkede bag mig.
Jeg standsede ikke op. Jeg fortsatte.
For jeg behøver ikke standse op, lave lister og gøre status over, hvad jeg har opnået og lært.
Jeg behøver ikke omsætte det til ord.
Det er dybt forankret i min krop og i min sjæl.
Jeg ved det allerede. Ordløst. Rent energetisk.
Jeg er videre.
Og det vil kun bremse mig, hvis jeg skal til at intellektualisere over min personlige udvikling nu.
Momentum bygges op.
Energien flyder frit.
Det nye venter allerede.
Der er ingen grund til at blive hængende i Mellemrummet længere.
En spændende, ny verden venter på os.
Når vi har gravet os gennem murbrokkerne af det gamle.
Vi er ikke kommet for at standse nu.
Vi er dem, vi selv har ventet på.
Nu er det vores tid.
✨️🖤💫
