Psykolog Lars Andersen

05/04/2026

🌿 Udtrapning af angst- og depressionsmedicin kræver tid – og den rette forståelse 🌿
For lidt over 3 uger siden, var jeg på et 3 dages kursus hos Anders Sørensen, som er Psykolog og ph.d i psykiatri, hvilet var superspændene.

Mange oplever, at det er svært at stoppe med medicin mod angst og depression.
Men det største problem er ofte ikke selve udtrapningen – det er misforståelsen af det, der sker undervejs.
Når man trapper ned, kan kroppen reagere med uro, angst, søvnproblemer eller tristhed.
👉 Det er ofte abstinenser – ikke et tilbagefald.
Alt for mange tolker disse symptomer som “bevis” på, at de stadig har brug for medicinen.
Resultatet? Man stopper udtrapningen – eller starter op igen.
⚠️ Samtidig sker udtrapning ofte alt for hurtigt
Kroppen og hjernen har brug for tid til at tilpasse sig. For hurtige reduktioner øger risikoen for kraftige reaktioner og fejltolkninger.
💡 Derfor er det vigtigt:
✔️ At trappe meget gradvist ned
✔️ At kende forskel på abstinenser og tilbagefald
✔️ At få psykologisk støtte undervejs
Hos mange gør netop den psykologiske støtte forskellen – fordi man lærer at forstå og håndtere reaktionerne i stedet for at blive overvældet af dem.
Du kan få støtte til processen her:
👉 www.psykologlarsandersen.dk
Du behøver ikke stå alene i det ❤️

Billedet er AI genereret.

26/03/2026

Mobilafhængighed – når telefonen styrer opmærksomheden
Mange oplever i dag, at mobilen næsten automatisk ryger op af lommen: i køen i supermarkedet, under samtaler eller lige inden sengetid. Det kan føles som en vane, men for nogle udvikler det sig til mobilafhængighed — en tilstand hvor man gentagne gange tjekker telefonen, selv uden behov, og hvor fraværet skaber uro.
Vær opmærksom på, at der er en helt tek-verden, som kæmper for at fastholde din opmærksomhed på deres produkt og hvis du ikke gør noget ved det, så VINDER DE over DIN KONTROL – ØNSKER DU VIRKELIG DET?

Problemet handler sjældent kun om selve telefonen. Det handler om, hvad den gør ved vores tanker og opmærksomhed på et ubevidst niveau.
Typiske tegn:
• Konstant trang til at tjekke notifikationer
• Svært ved at koncentrere sig uden stimulation
• Overtænkning og bekymringer, når mobilen ikke er ved hånden
• Dårlig søvn pga. scrolling
• Følelse af mental uro eller stress
Mobilen fungerer ofte som en hurtig strategi til at slippe væk fra tanker og følelser: kedsomhed, usikkerhed, bekymring eller ensomhed. Men paradoksalt kan den konstante mentale aktivering øge netop uro og stress.
________________________________________
Metakognitiv terapi: Problemet er ikke tankerne – men hvad vi gør med dem
Metakognitiv terapi (MCT) tager udgangspunkt i en anden forståelse end klassisk terapi:
Vi får ikke problemer af tankerne – men af den tid og opmærksomhed vi bruger på dem.
Når du scroller, distraherer eller analyserer, forsøger du ofte at regulere din indre tilstand. Men hjernen lærer samtidig: “Mine tanker er vigtige og skal håndteres nu.”
Det holder opmærksomheden fanget.
Mobilafhængighed bliver derfor en del af en større mental vane:
bekymring → uro → tjekke → kort lettelse → mere behov for tjek
________________________________________
Hvad man typisk opnår
Metakognitiv terapi sigter mod:
• mindre mental uro
• bedre koncentration
• bedre søvn
• mindre afhængighed af distraktion
• mere nærvær i relationer
• Mere indre kontrol
Kort sagt: mobilen bliver igen et redskab — ikke en regulator af følelser.
________________________________________
Konklusion
Mobilafhængighed er sjældent et disciplin-problem.
Det er et opmærksomheds-problem.
Metakognitiv terapi arbejder direkte med den mekanisme, der holder vanen i gang: overdreven mental bearbejdning og reaktion på tanker. Når man lærer at lade tanker være uden handling, mister mobilen sin psykologiske funktion — og vanen slipper ofte overraskende hurtigt.

Billedet er AI genereret.

26/03/2026

Moderniteten er komme til Psykologlarsandersen.dk, som nu også er kommet på Instagram, så der kan du også følge mig.

Psykolog Ringsted | Lars er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i Metakognitiv terapi, Kognitiv terapi og PTSD | Ring på 25217595.

12/03/2026

💭 Hvad kan du kontrollere – og hvad kan du ikke?
Mange af os bruger enormt meget energi på det, vi ikke har indflydelse på:
fortiden, fremtiden, hvad andre tænker, og hvordan andre handler.
👉 Det slider.
👉 Det skaber bekymringer.
👉 Og det stjæler vores mentale ro.

I metakognitiv terapi arbejder vi med at flytte fokus dér, hvor du har reel kontrol:
✔️ Dine tanker og handlinger
✔️ Hvordan du taler til dig selv
✔️ Din grænsesætning
✔️ Hvad du bruger din energi på
✔️ Hvordan du håndterer udfordringer

Når du slipper kampen om det ukontrollerbare, opstår der ofte mere indre ro, klarhed og overskud i hverdagen 🌱

📌 Har du lyst til at arbejde mere bevidst med dét, du faktisk kan påvirke?

Så kan metakognitiv terapi være en effektiv vej.

Læs mere på 👉 www.psykologlarsandersen.dk


Billedet er AL genereret.

26/02/2026

Kan man være en omsorgsfuld forælder uden af bekymre sig og sit barn/sine børn?

Jeg oplever ofte at forældre siger til mig ”Du kan da ikke sige til mig, at jeg ikke må bekymre mig om mit/mine barn/børn. Så er jeg jo ikke en god og omsorgsfuld forælder.”

Jo du kan godt være en god forælder og være omsorgsfuld uden at bekymre dig om dit/dine barn/børn.

Dine bekymringer om dine børn resulterer ofte i dårligt humør, at du ”forsvinder” væk i dine tanker og derved ikke er nærværende i nuet. Hvis du tillige bekymrer dig om dine børn, når du er sammen med dem, så vil dine børn opleve dit manglende nærvær.
Hvor stor en effekt har dine tanker/bekymringer om dine børn, på dine børn, når du er på arbejde og de i skole? Svaret er INGEN, absolut INGEN!

Det er dit nærvær i nuet og din adfærd over for dine børn som gør dig til en god og omsorgsfuld forælder. Når dit barn kan mærke dit nærvær og din interesse i dem.

STOP dine bekymringer og grublerier med Metakognitiv Terapi og vær mere nærværende.
https://psykologlarsandersen.dk/kontakt-lars-andersen/ Book en tid og lær at stoppe med at bekymre dig.

De bedst Hilsner
Lars Andersen, Psykolog og Metakognitiv Terapeut.

Billedet er AI genereret.

12/02/2026

Bekymre du dig også meget om verdenssituationen?

Har du lagt mærke til, hvordan bekymringer og grublerier kan fylde alt? 🤯
Når tankerne konstant kredser om det, der kan gå galt, eller det, der burde have været anderledes, så sker der noget vigtigt: Vores opmærksomhed bliver kapret – og hukommelsen lider.
Et lille eksempel 👇
Du læser den samme side i en bog igen og igen, men kan ikke huske, hvad der stod. Ikke fordi du er uopmærksom eller “dårlig til at koncentrere dig”, men fordi dit sind er optaget af bekymringstanker. Når opmærksomheden er fanget i grublerier, har hjernen ganske enkelt sværere ved at lagre ny information.
Mange tror, at der er noget galt med deres hukommelse – men ofte er det bekymringerne, der støjer i baggrunden.
Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente 💚
Med metakognitiv terapi arbejder man med hvordan man forholder sig til sine tanker – ikke indholdet af dem. Det kan give mere ro i hovedet, bedre fokus og en oplevelse af igen at være mentalt til stede.
Vil du vide mere, kan du læse med her:
👉 www.Psykologlarsandersen.dk
Du er ikke alene – og der findes veje til mere ro og klarhed 🌱

Billedet er AI genereret.

03/02/2026

Så er der kommet en ny side på min hjemmeside omkring Moralsk Stress.
Læs gerne med: https://psykologlarsandersen.dk/behandling/moralsk-stress/

Begrebet moralsk stress beskriver psykisk belastning som opstår, når man som fagperson oplever, at man ikke kan handle i overensstemmelse med sine faglige værdier eller etiske standarder

29/01/2026

Søvnproblemer: Almindeligt, belastende – og muligt at få hjælp til
Søvnproblemer rammer mange mennesker – alt fra vanskeligheder med at falde i søvn til hyppige opvågninger i løbet af natten og utilstrækkelig restituerende søvn. For nogle er problemerne kortvarige, fx i perioder med stress, men for andre kan det udvikle sig til en mere vedvarende lidelse (insomni), som påvirker både daglig funktion og livskvalitet.

Hvorfor opstår søvnproblemer?
Ofte er det ikke blot manglende søvn i sig selv, men det er især tankemylder, bekymringer og over fokusering på af falde i søvn, der forværrer problemet. Når man bekymrer sig om at “ikke kunne sove”, kan det skabe en ond cirkel, hvor tankerne fastholder kroppen i en vågen tilstand. Eller man kommer til at ”Selv stresssig selv” – fx Jeg skal skynde mig at falde i søvn – det kommer til at holde dig vågen ikke falde i søvn.

Metakognitiv terapi (MCT) – en vej til bedre søvn
Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere, evidensbaseret terapiform, der fokuserer på hvordan vi forholder os til vores tanker, snarere end selve indholdet af dem. Teknikken arbejder med at bryde uhensigtsmæssige tankeprocesser som bekymring og rumination, som typisk bidrager til vedligeholdelse af søvnproblemer.
Forskning viser, at MCT er lovende som behandling ved søvnløshed (insomni). I et åbent klinisk studie oplevede en stor del af deltagerne forbedring i søvnvanskeligheder efter MCT-behandling, og symptomerne blev markant mindre efter terapien.
Hvordan kan MCT hjælpe?
I MCT arbejder vi med:
• At ændre den måde, man reagerer på bekymringer om søvn på.
• At reducere tid brugt på at fokusere på negative tanker om søvn.
• At udvikle nye strategier til at slippe tankemylderet uden kamp.
Målet er at mindske den mentale “arousal”, der holder kroppen og sindet vågent – og dermed fremme evnen til at sove naturligt. Metacognitive Therapy Central

Få professionel hjælp
Hvis søvnproblemerne præger hverdagen og påvirker dit velbefindende, kan det være en god idé at søge hjælp. På www.psykologlarsandersen.dk kan du læse mere om, hvordan klinisk psykolog Lars Andersen arbejder med metakognitiv terapi til at afhjælpe psykiske udfordringer – herunder tilstande, der ofte hænger sammen med søvnproblemer. Søvnproblemer: Almindeligt, belastende – og muligt at få hjælp til
Søvnproblemer rammer mange mennesker – alt fra vanskeligheder med at falde i søvn til hyppige opvågninger i løbet af natten og utilstrækkelig restituerende søvn. For nogle er problemerne kortvarige, fx i perioder med stress, men for andre kan det udvikle sig til en mere vedvarende lidelse (insomni), som påvirker både daglig funktion og livskvalitet.

Hvorfor opstår søvnproblemer?
Ofte er det ikke blot manglende søvn i sig selv, men det er især tankemylder, bekymringer og over fokusering på af falde i søvn, der forværrer problemet. Når man bekymrer sig om at “ikke kunne sove”, kan det skabe en ond cirkel, hvor tankerne fastholder kroppen i en vågen tilstand. Eller man kommer til at ”Selv stresssig selv” – fx Jeg skal skynde mig at falde i søvn – det kommer til at holde dig vågen ikke falde i søvn.

Metakognitiv terapi (MCT) – en vej til bedre søvn
MMCT er en nyere, evidensbaseret terapiform, der fokuserer på hvordan vi forholder os til vores tanker, snarere end selve indholdet af dem. Teknikken arbejder med at bryde uhensigtsmæssige tankeprocesser som bekymring og rumination, som typisk bidrager til vedligeholdelse af søvnproblemer.
Forskning viser, at MCT er lovende som behandling ved søvnløshed (insomni). I et åbent klinisk studie oplevede en stor del af deltagerne forbedring i søvnvanskeligheder efter MCT-behandling, og symptomerne blev markant mindre efter terapien.
Hvordan kan MCT hjælpe?
I MCT arbejder vi med:
• At ændre den måde, man reagerer på bekymringer om søvn på.
• At reducere tid brugt på at fokusere på negative tanker om søvn.
• At udvikle nye strategier til at slippe tankemylderet uden kamp.
Målet er at mindske den mentale “arousal”, der holder kroppen og sindet vågent – og dermed fremme evnen til at sove naturligt.

Få professionel hjælp
Hvis søvnproblemerne præger hverdagen og påvirker dit velbefindende, kan det være en god idé at søge hjælp. På www.psykologlarsandersen.dk kan du læse mere om, hvordan klinisk psykolog Lars Andersen arbejder med metakognitiv terapi til at afhjælpe psykiske udfordringer – herunder tilstande, der ofte hænger sammen med søvnproblemer.
Kontakt mig enten på 2521 7595 eller på mail: kontakt@psykologlarsandersen.dk

15/01/2026

Forventninger eller skjulte krav:

Forventninger kan skabe kropslige og emotionelle reaktioner – forventningsafstemning skaber tryghed.

Vi har alle forventninger. Til hinanden, til samarbejdet og til hverdagen. Problemet opstår, når forventningerne kun lever i vores eget hoved – og aldrig bliver sagt højt.
👉 Eksempel: Du forventer, at din kollega svarer hurtigt på mails. Det siger du ikke. Når svaret udebliver, vokser frustrationen, og pludselig får kollegaen skylden for noget, de aldrig vidste, de blev målt på.
👉 Et andet eksempel: Du forventer, at din partner tager initiativ derhjemme. Forventningen bliver ikke italesat. Når det ikke sker, føler du dig overset – og lægger ansvaret for din frustration over på den anden.
Forventninger uden dialog er ikke forventningsafstemning – det er skjulte krav. Når vi ikke taler om dem, risikerer vi misforståelser, konflikter og unødig afstand.
💬 Forventningsafstemning handler om modet til at sige tingene højt – før frustrationerne opstår.
Har du brug for hjælp til at få sagt tingene højt så Book en tid https://psykologlarsandersen.dk/kontakt-lars-andersen/.

Billedet er AI genereret.

08/01/2026

Må dit 2026 være mere bekymringsfrit!
Fylder dine bekymringer for meget, så kontakt mig og få hjælp til at de fylder mindre, Psykologlarsandersen.dk

AI generet billede.

31/12/2025

Året går på hæld og jeg vil takke alle følgere, for at følge mig også selv om, at der ikke har været mange opslag. Mit nytårsforsæt, vil derfor også være at få lavet flere opslag 😊

Jeg vil også takke mine eksterne kollegaer, specielt, Jørn Olsen, Juul og Marcus Andersen for fantastisk sparring og samarbejdspartner for et godt år.
Af samarbejdspartner skal lyder en speciel stor tak til Institut for Belastningspsykologi, samt de kollegaer som er tilknyttet Instituttet på forskellige måder 😊

2025 blev året, hvor jeg valgte at flytte min praksis hjem i det private, både for at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejde og min fritid, hvilket er lykkes til fulde. Tak til min kone Laila Brichs for at acceptere det.
Med at flytte min Praksis hjem, ønskede jeg at skabe en mere personlig praksis som bare mere præg af Lars, hvilket jeg syntes er lykkes, en klient har i hvert fald sagt, ”det er mere privat og jeg kan mærke dig mere”, så tænker at det lykkes.
Formålet med at flytte min praksis hjem har også været at skabe en tryg og stabil lokation for min praksis, hvilket er sket. Det har ikke været uden mindre bump på vejen, men ALT ER GODT 😊

2026 peger i retning af nye forandringer i min praksis/virksomhed, hvilke, hvornår og hvordan vil tiden kun vise.

Alle ønskes et rigtigt godt nytår!
Må 2026, blive så bekymringsfri som muligt!

26/12/2025

Julen er overstået og vi kigger mod Nytårsaften.

Der er desværre noget som ikke ser frem til netop denne aften, men ”frygter” den, så vis hensyn og affyr kun d. 31. december og 1. januar!


Vær opmærksom på at fyrværkeri ikke er en glæde for alle mennesker.
De fleste af vores Veteraner med PTSD lider faktisk når de oplever fyrværkeri.

🧠 Ved én enkelt fyrværkerilyd

• Veteran med PTSD
o Starter i et allerede forhøjet alarmberedskab
o Reagerer kraftigt ved fyrværkeriet
o Langsom nedregulering – nervesystemet er længe om at falde til ro igen
• Person uden PTSD og i trivsel.
o Starter i ro
o Får en kort forskrækkelse
o Hurtig tilbagevenden til baseline
👉 Det er forskellen på et overaktivt nervesystem og et fleksibelt nervesystem.

🔁 Ved gentagne fyrværkerilyde over tid

• Veteran med PTSD
o Nervesystemet når ikke at falde helt til ro mellem bragene
o Alarmniveauet ophobes
o Risiko for overbelastning, dissociation eller panik
• Person uden PTSD
o Reagerer hver gang
o Falder hurtigt tilbage i ro mellem lydene
o Nervesystemet kan stadig selvregulere

👉 Affyr derfor kun fyrværkeri d. 31. december og 1. januar, gentagne triggere er særligt belastende for Veteraner med PTSD.