23/09/2020
Fra høflighed til hjertetakt:
Det nuværende menneske adskiller sig meget fra det tidligere menneske. I middelalderen kunne man umiddelbart se på et menneske – på gangen og hele dets ydre habitus – hvilken stilling vedkommende havde.
Hvis en blikkenslager mødte et byrådsmedlem på gaden, så vidste han: Det er et byrådsmedlem! Dengang var der endnu gruppeformer, som det enkelte menneske tilhørte, og som dannede en omhylning omkring den enkelte.
I vores tid er sådanne former og omhylninger ved at forsvinde: ”I vores tid går menneskeheden fra at opleve det andet menneske med en omhylning til virkelig at opleve det andet menneskes Jeg. Og det er det menneskelige sjælelivs vanskelighed, at vi må indleve os i dette helt nye forhold fra menneske til menneske”.
Hvis vi vil skabe nye former, nye omhylninger, da kan vi ikke længere grunde dem på ydre givne ting, men alene på det, der sker, mellem menneskene, når et menneskes Jeg med oprigtighed møder et andet menneskes Jeg.
Det er virkelig ingen let opgave. For bevidsthedssjælen er under udvikling i denne tid, og denne udvikling stiller store indre krav til mennesket. Og som alt nyt er det forbundet med usikkerhed og angst.
Deraf kan man forstå, at mange mennesker i dag udvikler en aversion mod alle former for høflighed eller føler sig trængt op i en krog. Men der er ingen mening i at hidse sig op over, at enkle høflighedsformer ikke længere overholdes. Disse former kommer igen, dog ikke på grund af en ydre tvang – men som et udtryk for et nyt, hylleløst menneskemøde og en gensidig fornemmen-hinanden.
Hvis vi virkelig træder hinanden i møde som sjæleligt-åndelige væsner, kan vi finde former, der opstår af en virkelig interesse fra menneske til menneske – og vi kommer da fra høflighed til hjertetakt.
J. W. Goethe siger: ”Der findes en hjertets høflighed. Den er beslægtet med kærligheden – af den udspringer den ydre opførsels mest bekvemme høflighed”.
Kilder: Dyderne i årsløbet (september), Jean-Claude Lin samt Det pædagogiske ungdomskursus, Rudolf Steiner, GA 217.