25/10/2021
Psykoterapi i Roskilde,
www.viben-terapi.dk
Har du udfordringer, der tager for meget af din energi og din livsglæde?
Det kan f.eks. være:
Kriser i forbindelse med dødsfald, skilsmisse eller sygdom
Angst
Stress, bekymringer, tankemylder
Tristhed/depression
Problemer i parforholdet
Lavt selvværd, kritiske tanker om dig selv
Udfordringer i arbejdslivet
Problemer med at kunne sætte grænser
Psykoterapi er samtaleterapi. I mine samtaler med dig, vil jeg forsøge at hjælpe dig med dét, der forringer din livskvalitet, og hjælpe dig videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.
Mit terapeutiske arbejde handler først og fremmest om nyudviklling af personlige narrativer (fortællinger) og dermed rekonstruktion af identitet. Det er nemlig en kendsgerning, at opdagelserne i de nye narrativer vil give dig en ny oplevelse af, hvem du er.
Vi taler om problemet, dét der bøvler, og vi taler særligt om, hvad problemet står i vejen for. Vi taler om, hvad der er vigtigt for dig. Hvad dine værdier er. Via samtalerne ønsker jeg at give dig hjælp til at bevæge dig i en mere ønsket retning i livet.
Jeg vil invitere dig til at fortælle flere historier om dit liv, og dermed hjælpe dig til at få øje på nogle af de mere oversete, men potentielt betydningsfulde oplevelser/begivenheder i dit liv. Begivenheder som kan være vigtige at få øje på set i forhold til problemet og dens indvirken på dit liv. Hvis vi kun lærer af vores fejl, går vi glip af mere end halvdelen. Der ligger så megen læring i dét, der fungerer, i dét vi lykkes med. I vores samtaler sætter vi lys og lup på disse fortællinger.
Der kan være mange grunde til at gå i psykoterapi.
Måske oplever du at stå et sted i livet, hvor dine veje kan føre i flere retninger, måske har du en depression, oplever stress, har lavt selvværd, generthed, eller du har oplevet at blive mobbet. Du kan have haft en traumatisk oplevelse i dit liv, som bliver ved med at spænde ben for din lykke. Du kan opleve at have angst, eller du kan opleve at befinde dig i en livskrise, der forringer din livskvalitet.
Psykoterapi kan også være en løsning, hvis man som menneske blot har lyst til at lære sig selv lidt bedre at kende. Sammen kan vi finde forståelsen for de handlingsmønstre du har, og forklaringen på/forståelsen for de reaktionsmønstre, der viser sig.
Psykoterapi handler om at møde sig selv og den virkelighed man er i kontakt med.
Håber at vi ses,
Kærlig hilsen Camilla
Individuel- og parterapi hos Psykoterapeut Camilla Povlsen, som har kllinikker i Holbæk og Svendborg. Gratis opstartssamtale.