07/02/2026
Virker vægtinterventioner til børn?
På billedet ser du en graf fra et dansk studie, der blev udgivet for få måneder siden. Det handler om en målrettet vægtintervention til børn.
Studiet er spændende (og usædvanligt) af to årsager:
1️⃣ Man har fulgt en gruppe børn, der deltager i en vægtintervention, OG man sammenligner med en gruppe af børn, der ikke deltager i vægtinterventionen (en kontrolgruppe)
2️⃣ Der er opfølgning efter 6 år. Typisk følger vægtinterventioner børnene i meget kortere tid; alt for kort tid til at drage konklusioner.
Af figuren ser du udviklingen i børnenes BMIz. Kontrolgruppen ligger rimelig stabilt med et let nedadgående BMIz efterhånden som årene går. Interventionsgruppen oplever først et fald i BMIz (helt som forventet i det første halve år, hvor der er stort fokus på at opstille og fastholde restriktioner), og derefter stiger BMIz støt til over udgangspunktet og over BMIz i kontrolgruppen.
Det er faktisk ikke overraskende...
Restriktioner, forsøg på kalorieunderskud og udefrakommende kontrol bryder med ansvarsfordelingen. Vægtfokus skaber en forkerthedsfølelse i barnet, giver grobund for overspisninger, smugspisning og skyld og skam omkring mad og krop — og medfører vægtøgning. Det er en ond spiral, der på ingen måde skaber hverken sundhed eller trivsel.
I studiet anvendes resultaterne som argumentation for vægttabsmedicin til børn 😢 Av.
Hvad tænker du om resultaterne?