Mit navn er Charlotte Krolykke og jeg er uddannet emotions-fokuseret psykoterapeut MPF. Jeg brænder for at hjælpe unge og voksne med spiseforstyrrelser. Det gør jeg fordi den smerte, som er forbundet med en spiseforstyrrelse gør særlig stort indtryk på mig og fordi jeg ved der findes en vej ud. Min fornemmeste opgave er at skabe et trygt, støttende og kærligt rum, hvor du kan begynde at udforske d
et, som er smertefuldt og vanskeligt i dit liv. Jeg vil støtte dig i at identificere og forandre de svære følelser og tanker ved, at du bliver i stand til at lytte til dit indre, acceptere dig selv og kunne drage kærlig omsorg for dig selv. Vi undersøger din smerte og hvad du har brug for i bearbejdelsen til at finde fred og kunne tage dig af dig selv, så livet på ny kan føles meningsfuldt og givende. Min klinik ligger centralt i Roskilde, ca. 5 min. fra stationen, Algade 26, 2. Jeg er uddannet yogalærer og underviser primært i genopbyggende yoga, som hjælper med at reducere stress, angst, søvnløshed, muskelspændinger og meget mere. Igennem yogastillingerne bliver kroppen langsomt blød og stille, og sindet kan på den måde begynde at give slip og du vil opleve mere ro og overskud i hverdagen. Jeg inddrager mindfulness og meditationer med fokus på at lytte til dit hjerte, følelser og behov, så du får kontakt til dig selv. Denne medfølelsesorienterede tilgang viser stor effekt ved heling og regulering af svære følelsestilstande samt evnen til at vise empati overfor andre og dig selv. Yogaen finder sted i Ro’s Kilde Helsecenter, Vindingevej 34e i Roskilde. Du kan kontakte mig direkte på mobil 20 65 93 43 eller mail krolykketerapi@gmail.com
Læs mere om et terapeutisk forløb samt blogindlæg på hjemmesiden http://www.krolykketerapi.dk
Jeg glæder mig til at møde dig,
kærligst
Charlotte Krolykke