23/10/2025
🌺Fertilitet og fysioterapi🌺
Fysioterapi med fokus på manuel behandling, øvelser og livsstilsrådgivning kan hjælpe med at optimere de mekaniske forhold i bækkenet og underlivet for at fremme fertiliteten.
Jeg tilbyder fertilitetsfremmende fysioterapi med udgangspunkt i viden inden for fysioterapeutiske metoder på området, herunder Mojzisova-metoden (fertilitetsfremmende øvelser), manuel behandling, vejledning indenfor relevante områder som motion, kost, søvn, stress, fordøjelse, vaginale miljø, optimering af cyklus mm.
Den fysioterapeutiske behandling støtter kroppen og optimerer kroppens egne ressourcer mhp. at fremme fertiliteten.
De manuelle behandlingsmetoder har til formål at optimere forholdene i dit underliv og omkring de reproduktive organer, det vil sige din livmoder, æggestokke og æggeledere, med henblik på at skabe gode forudsætninger for en graviditet.
Manuel behandling og øvelsesterapi kan hjælpe med at løsne arvæv, forbedre bevægeligheden i bækkenet og underlivet, og optimere de mekaniske forhold, der er afgørende for en god fertilitet.
Du kan sagtens være i fertilitetsbehandling ved siden af et forløb med fertilitetsfremmende fysioterapi. Det fungerer ofte som en god kombination.
Forløbet tilrettelægges altid individuelt og tager hensyn til dig og dine specifikke ønsker og udfordringer.
Ønsker du at vide mere om fertilitetsfremmende fysioterapi, om det kunne være aktuelt for dig eller ønsker du at booke en tid du velkommen til at kontakte mig her eller på 3117-8150. Der er selvfølgelig også mulighed for online booking via hjemmesiden.