LENE STEIN - Livet i balance

29/04/2026

HVORFOR ER FORDØJELSEN VIGTIG FOR DIN HORMONBALANCE?

Når vi ser helhedsorienteret på hormonbalancen, er det vigtigt at se på, hvordan hormonerne produceres (eller tilføres), omdannes og udskilles.

Her spiller en velfungerende fordøjelse en central rolle – hos både kvinder og mænd.

Når kroppen har brugt sine hormoner, nedbrydes de i leveren.
Her bliver de gjort vandopløselige (konjugeret) og sendt med galden ud i tarmen, så de kan blive udskilt med afføringen.

Men hvor effektivt denne proces forløber, afhænger af, hvordan fordøjelsen fungerer.

Transittiden er afgørende.
Jo langsommere tarmindholdet bevæger sig gennem tarmen, desto længere tid er de udskilte hormoner i kontakt med tarmens bakterier – og desto større er muligheden for, at de bliver frigjort fra deres bundne form og optaget igen.

Hvis transittiden er langsom (f.eks. ved forstoppelse), sker der dette:
Tarmindholdet bevæger sig langsommere, så tarmindhold og hormoner opholder sig længere tid i tarmen.
Tarmbakterierne får bedre tid til at påvirke dem.
Enzymer (bl.a. beta-glucuronidase) kan spalte hormonerne fri fra deres bundne (konjugerede) form.

De kan dermed frigøres og optages fra tarmen til blodbanen igen – en proces, der kaldes enterohepatisk recirkulation.

Resultatet er, at kroppen kan genoptage hormoner – især østrogen – som den egentlig var i gang med at skille sig af med.

Det betyder, at en langsom fordøjelse kan bidrage til hormonel ubalance.

Derfor er en daglig og regelmæssig afføring vigtig.

En sund fordøjelse hjælper kroppen med at komme af med det, den ikke længere har brug for – affaldsstoffer, hormoner m.m.

For en sund hormonbalance er det derfor vigtigt at have fokus på:
• En god og regelmæssig transittid
• En sund og balanceret tarmflora
• En velfungerende lever og afgiftningskapacitet

28/04/2026

HVOR MEGET PRESS KAN DU TÅLE?

Mange af de kvinder, som kommer til mig med menopausesymptomer, siger ofte:

“Jeg er bare så stresset…”
“Jeg kan slet ikke overkomme det, jeg plejer – det er meget uvant for mig.”
“Jeg ved ikke, om det hænger sammen med hormonerne…”
“Måske er det også fordi, der sker så meget på jobbet… og min mor er også syg…”

Men... når kroppen er i hormonel ubalance, bliver vores stresstærskel lavere.

Det betyder, at det, du før klarede uden problemer, kan pludselig føles overvældende.

Samtidig kan hormonel ubalance i sig selv give symptomer, der gør det hele endnu sværere:
Du sover dårligere, vågner ikke udhvilet, føler dig mere glemsom, ukoncentreret og mentalt træt.

Så kroppen er allerede på overarbejde.

Derfor er det ikke altid så afgørende at skelne skarpt mellem:
“Er det hormoner – eller er det stress?”

Din stresstærskel er lavere, når dine hormoner er ude af balance.
Og samtidig kan belastning udefra være med til at forstærke ubalancen.

Derfor giver det mening at arbejde med begge dele.

Dels ved at skabe mere ro og overblik i din hverdag –
øve dig i at skrue ned for tempoet, prioritere, holde pauser, sætte grænser og sige til og fra.

Og dels ved at støtte din hormonbalance, så din krop igen får bedre forudsætninger for at håndtere det, du møder.

27/04/2026

KAN EN HJERNERYSTELSE PÅVIRKE DINE HORMONER?

Jeg mødte i går helt tilfældigt en god bekendt, som jeg ikke havde set i nogle måneder.
Jeg kunne næsten ikke kende hende.
Hun havde taget mindst 25 kg på.

Hun fortalte, at hun havde haft en hjernerystelse – og at vægten siden var steget “dag for dag”.

Det undrede hende.
For hendes appetit var ikke særlig stor.
Hun bevægede sig mindre end før – men alligevel føltes det ude af proportioner.

NÅR HJERNEN PÅVIRKER HORMONERNE
Måske skal forklaringen findes i hendes hormonsystem.
For når vi taler om hovedtraumer, taler vi sjældent om hormoner.

Men nogle af de vigtigste styringscentre for dit hormonsystem sidder i hjernen – hypofysen og hypothalamus.
De fungerer som en overordnet regulering af hele hormonsystemet.

Så hvis hjernen bliver påvirket ved et slag mod hovedet – også ved en hjernerystelse – kan det ændre hormonbalancen hos kvinder såvel som mænd.

Og symptomerne viser sig ikke nødvendigvis med det samme.
De kan udvikle sig gradvist og vise sig uger, måneder – eller i nogle tilfælde endnu senere – efter selve traumet.

HVOR OFTE SKER DET?
Det er ikke alle, der får hormonelle ændringer (hypofyseinsufficiens).
Men studier viser, at ca. 25–33 % gør – også efter mildere traumer som hjernerystelse.

HVAD KAN DET BETYDE FOR DIG?
Det kan blandt andet påvirke:
– stofskifte
– stresshormoner (kortisol)
– kønshormoner
– blodsukkerregulering

Det kan vise sig som:
– vægtøgning (eller svært ved at tabe sig)
– træthed og lav energi
– lav stresstærskel
– søvnproblemer
– humørsvingninger
– koncentrationsbesvær og “tågehjerne”
– nedsat lyst og motivation
– en følelse af ikke helt at være sig selv

HVORNÅR SKAL DU TÆNKE I HORMONER?
Er det “bare” eftervirkninger af hjernerystelsen?
Eller er det hormonerne, der er kommet ud af balance?

Ofte er det en kombination.

– Kan du mærke, at der er noget, der føles helt galt (f.eks. markant vægtøgning)?
– Bliver dine symptomer ikke bedre over tid?

Så kan det være relevant også at se på hormonernes rolle.

FAGLIG BAGGRUND (KORT FORTALT)
Forskning viser, at hovedtraumer – også hjernerystelser – kan påvirke kroppens hormonsystem.

– Ca. 25–33 % får påvirkning af én eller flere hormonakser
– Omkring 15–20 % udvikler mere vedvarende hormonforstyrrelser
– Det skyldes bl.a., at hypofysen og hypothalamus (hjernens hormoncentre) kan blive påvirket

Kilder (udvalg):
https://anaesthetics.ukzn.ac.za/.../Hypopituitarism...
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11508259/...
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK470414/...
https://academic.oup.com/jcem/article/101/11/3888/2764912...

25/04/2026

DHEA er et mindre omtalt hormon, som ofte står i skyggen af testosteron og østrogen – men det spiller en vigtig rolle for både dit immunforsvar og din hormonbalance.

Det dannes i binyrerne og fungerer som en modspiller til stresshormonet kortisol.
Samtidig er DHEA et forstadiehormon til blandt andet testosteron og østrogener – det vil sige, at kroppen bruger DHEA som byggesten til at danne andre vigtige hormoner.

Når kroppen er i balance, arbejder hormonerne sammen.
Men ved langvarig stress kan det ændre sig: Kortisol stiger, og DHEA-niveauerne kan falde.

Og det er her, det får betydning for immunforsvaret.

DHEA er med til at holde immunforsvaret i balance – ikke bare gøre det stærkere.
Det betyder, at kroppen bedre kan reagere, når den møder bakterier eller virus, og sætte en effektiv immunrespons i gang.
Samtidig er DHEA med til at sikre, at reaktionen ikke bliver for kraftig eller langvarig – så kroppen også kan dæmpe inflammationen igen.

Når DHEA er lavt, kan immunforsvaret tippe i to retninger:
Det kan blive for svagt – så du lettere bliver syg.
Eller det kan blive fejlreguleret – som man ser ved autoimmune sygdomme.

Man ser ofte lavere DHEA-niveauer hos personer med autoimmune sygdomme som lupus og leddegigt.
Det samme kan ses ved længerevarende stress, hvor balancen mellem DHEA og kortisol forskydes.

Når DHEA-niveauet falder, kan det blandt andet mærkes som:
– Træthed og lav energi
– Lav stresstærskel
– Du bliver lettere syg
– Længere restitution
– Nedsat livsglæde og motivation

Men heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at støtte dit DHEA-niveau i en mere balanceret og hensigtsmæssig retning.

Det gør du blandt andet ved at prioritere søvn, skabe mere ro (i et presset nervesystem), bevæge dig glædesfyldt og præstationsfrit dagligt (gerne udendørs – bl.a. gåture, cykelture m.m.) og sikre, at kroppen får de næringsstoffer, den har brug for – bl.a. en blodsukkerstabil kost med sunde fedtstoffer og rigeligt med protein, B- og C-vitaminer, zink og magnesium.

Når kroppen falder mere til ro, vil balancen mellem kortisol og DHEA ofte forbedres – og det giver dit immunforsvar langt bedre forudsætninger.

24/04/2026

MANGLER DU ØSTROGEN?
Når vi taler om østrogen, omtaler vi det ofte, som om det er ét enkelt hormon.
Men i virkeligheden er østrogen en samlebetegnelse for tre forskellige hormoner:

Østradiol (E2): Det mest potente østrogen – ansvarligt for de klassiske kvindelige træk, fertilitet og vigtigt for knogler, kredsløb og celledeling m.fl.

Østriol (E3): Det milde østrogen – virker især på slimhinder og hud.

Østron (E1): Overgangsalderens østrogen – svagere end østradiol og dannes primært i fedtvæv efter menopausen.

Alligevel er det oftest østradiol, vi mener, når vi siger “østrogen”.
Det er det mest potente hormon og det, der typisk gives som østrogentilskud i form af f.eks. Vagifem, Lenzetto og Vivelle-Dot.

Men her vil jeg gerne rette fokus mod et vigtigt og ofte overset østrogen - Østriol.
Østriol kaldes ofte slimhinde- og blærehormonet, fordi det er med til at holde slimhinderne fugtige, elastiske og modstandsdygtige.
Det gælder slimhinder i øjne, næse, hals, mund, bronkier, skede, blære og mave-tarmkanalen.

Mangel på østriol kan vise sig som:
Tørhed og irritation i øjne og næse
Burning mouth
Tørhed og kløe i underlivet
Hyppig vandladning eller “nervøs blære”
Inkontinens
Øget tendens til blærebetændelse, bihulebetændelse og pandehulebetændelse

Men slimhinder og fintfølende væv findes også andre steder i kroppen – blandt andet i det indre øre.
Derfor oplever nogle med østriolmangel også symptomer som:
Tinnitus (susen eller ringen for ørerne)
Svimmelhed
Gener fra luftveje og lunger
Vi forbinder ikke altid disse symptomer med hormoner – men de kan hænge sammen med ændringer i østrogenbalancen.

Så det handler ikke kun om mængden af østrogen –
men om typen og balancen mellem dem.
For du kan godt have nok østradiol – og alligevel mangle østriol.

22/04/2026

ER DU OGSÅ BEGYNDT AT TAGE KREATIN?

Der går også mode i kosttilskud.
Proteinpulver, så blev det kollagenpulver, elektrolytter – og nu får kreatin meget opmærksomhed.

HVAD ER KREATIN?

Kreatin er et stof, kroppen selv danner og lagrer i muskler og hjerne – og som også findes i mindre mængder i kosten.
Det hjælper kroppen med at danne energi (ATP), som dine celler bruger til både muskler og hjerne.

Det er samtidig et af de mest veldokumenterede kosttilskud, vi har.

HVAD KAN KREATIN? – især for kvinder i overgangsalderen?

Kreatin kan være relevant for både mænd og kvinder, der gerne vil have mere energi, styrke kroppen og støtte deres mentale overskud.
Men det er særligt relevant i og efter overgangsalderen, hvor kroppen gennemgår større forandringer.

Når østrogen og progesteron falder, påvirker det hele kroppen.
Muskelmasse og styrke falder hurtigere, energien daler, restitutionen tager længere tid – og mange oplever også “tågehjerne”, koncentrationsbesvær og humørsvingninger.

Her kan kreatin være en støtte.

Kreatin kan blandt andet bidrage til:

Øget styrke og muskelmasse, hvis du samtidigt træner
Mere energi og mindre træthed
Bedre restitution
Indirekte støtte til knoglerne
Skarpere fokus og mindre “tågehjerne”
Støtte til humør og mental robusthed

Kvinder har generelt lavere kreatinlagre end mænd – og niveauerne kan falde med alderen.
Derfor giver det mening, at flere begynder at interessere sig for det.

ER KREATIN SIKKERT?
Effekten af kreatin er veldokumenteret og anses som sikkert ved dosering af typisk 3–5 g dagligt.

Kort sagt:
Kreatin er et veldokumenteret tilskud, som kan støtte både krop og hjerne – og som er særligt relevant i og efter overgangsalderen.

21/04/2026

PROGESTERON KAN MERE END AT BESKYTTE LIVMODERSLIMHINDEN

I løbet af en naturlig cyklus stiger østradiol i første halvdel og stimulerer opbygningen af livmoderslimhinden. Omkring ægløsning topper niveauet, hvorefter det falder igen.

Efter ægløsning stiger progesteron. Det modner og stabiliserer livmoderslimhinden og modvirker den østrogendrevne vækst, så vævet ikke fortsætter med at vokse uhæmmet. Tilstrækkelig progesteron er samtidig en forudsætning for en velfungerende ægløsning og en balanceret cyklus.

Hvis ægget ikke befrugtes, falder progesteronniveauet – og det er dette fald, der udløser afstødningen af livmoderslimhinden (menstruationen).

Progesteron spiller dermed en central rolle i reguleringen af cyklussen og omtales derfor ofte som et af de vigtigste kvindelige kønshormoner.

Men progesteron er meget mere end et hormon, der “bare” sørger for at beskytte livmoderslimhinden.
Progesteron er også et neurosteroid.

Det betyder, at det ikke kun virker som et kønshormon, men også har en direkte effekt i hjernen. Et neurosteroid er et hormon, der enten dannes i hjernen eller påvirker nerveceller direkte – og dermed regulerer, hvordan hjernen og nervesystemet fungerer.

Progesteron kan altså både cirkulere i blodet og samtidig virke lokalt i hjernen, hvor det fungerer som en slags “finjustering” af nervesystemet.

I hjernen bliver progesteron omdannet til det aktive stof allopregnanolon, som påvirker GABA-receptoren – hjernens vigtigste beroligende system.

Det betyder, at progesteron er med til at dæmpe nervesystemet og skabe ro.

Progesteron påvirker blandt andet:
• GABA – hjernens vigtigste “beroligende” signalstof
• Nervesystemets evne til at falde til ro
• Søvnkvalitet og restitution
• Følelsesmæssig stabilitet

Når progesteron er i balance, oplever mange:
• En dybere ro i kroppen
• Bedre søvn
• Mindre tankemylder
• En følelse af at være mere “groundet”

Når niveauet er lavt – hvilket vi ser hos kvinder i alle aldre, men i særlig høj grad kos kvinder i perimenopausen og menopausen – kan det hos mange kvinder mærkes i nervesystemet ved:
• Indre uro, tankemylder, tristhed og bekymringer
• Let overstimulering og tendens til nemt at blive stresset
• Søvnproblemer
• Følelsen af aldrig helt at kunne slappe af

Så progesteron handler ikke kun om menstruationscyklussen.
Det er i høj grad et hormon, der virker i hjernen – og spiller en central rolle for din evne til at finde ro, sove godt og føle dig i balance.

Så.... er du kvinde og kan genkende ét eller flere af de ovennævnte symptomer, kan det være en god idé at rette blikket mod dine hormoner.

19/04/2026

ER DU TRÆT, UDEN DRIVE – OG MÅSKE UDBRÆNDT?
Så mangler du måske kortisol - og ja, der stod MANGLER.

Kortisol er vores langtidsstresshormon , som dannes i vores binyrer hos både mænd og kvinder.

Når livet kræver lidt ekstra af os, stiger kortisol – så vi kan præstere lidt mere:
→ pulsen stiger
→ blodsukkeret stiger
→ fokus og energi øges
Det er helt naturligt – og noget vi er designet til.

Men hvad sker der, når stress bliver en tilstand – ikke en undtagelse?
Hvis du er stresset over længere tid, kommer dine binyrer på overarbejde og dit kortisolniveau kan blive ustabilt eller for lavt til, at din krop kan fungere optimalt.

SYMPTOMER PÅ LAVT KORTISOL (eller for lavt om morgenen):
* Træthed – især når du vågner
* Initiativløshed, manglende begejstring
* Følelse af udbrændthed
* Tågehjerne
* Lav stresstolerance
* Svært ved at komme i gang med dagen.

Du mangler ganske enkelt kortisol til at hjælpe dig med at:
→ komme i gang
→ skabe energi
→ handle

DU KAN STYRKE DINE BINYRER VED AT:
* sænke dit stressniveau: med åndedrætsøvelser, ophold i naturen, vinterbade, dyrke blid yoga m.m.
*Tillade dig selv pauser og egenomsorg
* prioritere din søvn
* stabilisere dit blodsukker
* Spise rigeligt med C-vitamin.

18/04/2026

TESTOSTERONMANGEL – EN TENDENS I TIDEN?

Flere og flere kvinder oplever, at de mangler testosteron.
De mærker det bl.a. som lav energi, nedsat libido og mindre muskelstyrke.
Når vi måler deres niveauer, har mange faktisk lave værdier.
Men en del har symptomer – uden at mangle testosteron.

SYMPTOMER PÅ LAVT TESTOSTERON:
• Træthed og manglende energi.
• Nedsat sexlyst.
• Mindre muskelstyrke.
• Øget fedtmasse.
• Lav motivation og handlekraft.
• Tågehjerne og koncentrationsbesvær.

SAMME SYMPTOMER KAN OGSÅ SKYLDES:
• Stress (højt kortisol).
• Lavt østrogen eller progesteron - eller ubalance mellem disse.
• Lavt stofskifte (her vil andre steroidhormoner ofte være lave også).
• Ustabilt blodsukker.

FØLGENDE KAN SÆNKE DIT TESTOSTERON:
• Alder – niveauet falder naturligt fra ca. 35-års alderen.
• Stress – kroppen prioriterer stresshormoner.
• P-piller / hormonel prævention – hæmmer egen produktion.
• Lavt kalorieindtag – kroppen skruer ned for hormoneproduktionen.
• Næringsmangel – især zink, D-vitamin og sunde fedtstoffer.

SÅDAN KAN DU NATURLIGT STØTTE DIT TESTOSTERON:
• Styrketræning – en af de mest effektive måder at øge testosteron på.
• Stabilt blodsukker – spis protein, fedt og fibre og undgå store udsving.
• Søvn – 6–8 timer er afgørende for hormonbalancen.
• Stressreduktion – højt kortisol sænker testosteron.
• Sunde fedtstoffer – feks. æg, avocado, nødder og olivenolie.
• Zink & D-vitamin – vigtige næringsstoffer for hormonproduktion.
• Adaptogene urter – feks. ashwagandha, rosenrod (rhodiola) og ginseng.

18/04/2026

GRØN SMOOTHIE
Jeg elsker smoothies og greenies.
De er hurtige at lave, nemme at tage med – og perfekte, når den lille sult melder sig, så jeg ikke ryger i noget bras.
Og så smager de godt.
Nogle dage bedre end andre.
Jeg plejer bare at blende det, jeg har i frugt- og grøntsagsskuffen, men i dag blev den altså sjældent lækker.

Jeg brugte:

• Appelsinjuice (kun en smule for at give smag og sødme)
C-vitamin → immunforsvar & jernoptagelse

• Mango ( frossen i tern)
A- og C-vitamin → hud & slimhinder

• 1/2 Banan
Kalium → muskler & stabil energi

• Kiwi
C-vitamin → immunforsvar & hud

• Spinat
Jern & magnesium → energi & hormoner

• Spidskål
Fibre → tarm & afgiftning

• Bladselleri
Mineraler → væskebalance & fordøjelse

• Ingefær
Antiinflammatorisk → fordøjelse & immunforsvar

• Olivenolie
Sunde fedtsyrer → stabilt blodsukker & optagelse af fedtopløselige vitaminer

• Kreatin
Energi → muskler & hjerne

• Grøn te (Actigreen grøn te ekstrakt pulver økologisk + lidt vand)
Antioxidanter → celler & stofskifte

• Natriumascorbat (syreneutal c-vitaminpulver)
C-vitamin → immunforsvar

• Reven citronskal
Bioflavonoider → lever & antioxidantforsvar

Alle mål på slump og gerne øko.
God fornøjelse!

17/04/2026

NYT DANSK STUDIE OM KVINDERS SYMPTOMER I OVERGANGSALDEREN

Gener som søvnproblemer, hedeture og led- og muskelsmerter rammer kvinder i overgangsalderen hårdere og tidligere, end man før har antaget, viser dansk forskning.

17/04/2026

MANGLER DU PROGESTERON?

Selvom progesteron de seneste år har fået mere opmærksomhed, er det stadig et overset hormon.
Det bliver ofte omtalt som et kønshormon – men i virkeligheden er det langt mere end det.

Progesteron er bl.a. kroppens beroligende og stabiliserende hormon.
Det er med til at skabe ro i nervesystemet, støtte din søvn og give en følelse af balance – både fysisk og mentalt.
Samtidig spiller det en vigtig rolle i forholdet mellem dine hormoner, hvor det er med til at holde østradiol i balance.

Når progesteron falder – hvilket det ofte gør først i perimenopausen – eller påvirkes af langvarig stress, kan det mærkes på mange forskellige måder.

Typiske tegn kan være:
🌿 Urolig eller dårlig søvn, træthed
🌿 PMS og humørsvingninger
🌿 Indre uro, irritabilitet, tendens til angst eller depression
🌿 Lav stresstærskel, overtænkning og bekymringer
🌿 Lavt energiniveau
🌿 Uregelmæssige eller kraftige menstruationer
🌿 Pletblødninger
🌿 Nedsat fertilitet
🌿 Ømme bryster
🌿 Hovedpine eller migræne
🌿 Væskeophobning i kroppen
🌿 Hede- eller svedeture
🌿 Nedsat sexlyst
🌿 Tør hud
🌿 Koncentrationsbesvær
🌿 Muskel- og ledsmerter

Oplever du flere af disse symptomer, kan det være et tegn på, at dit progesteronniveau er lavt, og at dine hormoner ikke er i balance.