15/09/2023
I denne uge lagde jeg et opslag ind på 2 Parkinson Facebooksider om, at jeg gerne vil tilbyde en gratis hypnosefil og evt. også en gratis hypnosession - her i Roskilde - eller via nettet til folk, der lider af Parkinsons sygdom. Jeg er selv Parkinsonramt, og jeg har det sidste års tid daglig brugt selvhypnose til at visualisere, at mine dopaminproducerende hjerneceller formerede sig - blev til flere - og producerede mere og mere dopamin. Der er ingen videnskabelig evidens for, at dette kan lade sig gøre, men hvis man ikke forsøger.... så opnår man i hvert fald ikke noget! Jeg kunne godt tænke mig at få andre til at deltage i forsøget også - jo flere der deltager, jo tydeligere vil det blive, om visualisation kan bringe forandring. Det er almindeligt anerkendt, at hypnose kan påvirke kroppen helt ned på celleniveau. Så jeg tænkte "Hvorfor ikke?". Foreløbig har mere end 50 mennesker fra hele landet henvendt sig, og de har fået min gratis lydfil og tilbud om en gratis session. Min kalender er ret fyldt i den kommende tid! Men der er plads til flere, der gerne vil prøve!
Lider du selv af Parkinsons sygdom, eller kender du nogen, så fortæl dem om dette forsøg og bed dem kontakte mig: trance@milnet.dk!