26/11/2025
ALDER ER IKKE AFGØRENDE FOR PROGNOSEN VED LÆNDERYGSMERTER
Et dansk kohortestudie udført blandt patienter med nyopståede lænderygsmerter viser, at alder spiller en mindre rolle for sygdomsforløbet, end man tidligere har antaget. I stedet er faktorer som komorbiditet, psykiske belastninger og patientens generelle helbred mere afgørende for prognosen.
Studiet, der bygger på data fra The Danish Chiropractic Low Back Pain Cohort (ChiCo) og omfatter 2.777 patienter, undersøgte forskelle på tværs af tre aldersgrupper: under 40 år, 40–59 år og 60 år eller ældre. Patienterne blev fulgt i op til et år.
Læs mere under nyheder på Kiropraktorernes Videnscenteres hjemmeside: https://www.kiroviden.dk/nyheder/alder-er-ikke-afgoerende-for-prognosen-ved-laenderygsmerter