25/01/2017
En klient udtaler:
Min datter har siden hun, som baby, overgik til fast kost, lidt af kronisk forstoppelse.
Efter flere års behandling forskellige steder i det almindelige sundhedssystem og med adskillige konsultationer hos forskellige læger og hospitaler, med hver deres tolkning af min datters problemstilling og hver deres forslag til behandling, endte vi temmelig udmattede og frustrerede hos Birgit. For første gang i hele forløbet var der én, der kunne få min datter til at arbejde MED i sin behandling. Her var der ro, en positiv tilgang til min datter (som på dette tidspunkt efterhånden var traumatiseret i det almindelige system, som i øvrigt aldrig har fundet en løsning på problemet) og en behandlingsform, som ikke bare var dejlig for hende, men tilmed afhjalp problematikken.
Birgits respektfulde og hjertevarme måde at møde hende på, gjorde min datter lydhør over for de forslag Birgit havde og hun begyndte langsomt at indgå stille og roligt i arbejdet med at få behandlet sin forstoppelse. Noget ingen af de læger vi har set, har kunne få hende til. Min datter begyndte endda pludselig at glæde sig til hun skulle til ”behandling”,- det var også noget nyt! Den alternative tilgang vi oplevede her, åbnede helt klart op for min datters velvilje i forhold til hendes eget arbejde med problematikken på en ny og positiv måde.
Min datter har fået både zoneterapi og healing og begge har været nyttigt – og meget dejligt for hende!
Min datters eget arbejde, har sammen med zoneterapien og healingen gjort, at hun i dag er normal fungerende i sin mave og tarme og ikke længere har ondt af daglig forstoppelse.
Jeg selv har fået både zoneterapi, healing og øreakupunktur for smerter i skulder og fod og har fundet mig godt hjulpet.
Vi vil meget, meget, varmt anbefale Krebs zoneterapi. Både til voksne og børn!
Susanne.