Psykologen i skoven

Psykologen i skoven Her finder du forståelse, mod og balance gennem en unik kombination af naturens kraft og samtaleterapi
Jeg er autoriseret psykolog med speciale i naturterapi.

Jeg hjælper med at opdage din iboende styrke, frihed og forbundethed med dine relationer. Mød fortællingens kraft rundt om bålet

Fortællingens kraft har vist sig at være en stærk terapeutisk metode, og jeg bruger den og naturens symboler i min behandling. Hos Psykologen i Skoven inviterer jeg dig til at sidde ved bålet og dele dine historier, tanker og følelser med mig. En metode, der går langt tilbage i tiden, hvor mennesker har fundet støtte, bearbejdelse og styrke i at dele svære vendepunkter og oplevelser i livet med andre rundt om bålet. Her kan du læse min beretning om, hvordan Psykologen i Skoven blev til, som på mange måder repræsenterer den jeg er og den jeg er blevet til på min rejse. Forestil dig at vi sidder rundt om det knitrende bål og du kan lade dig inspirere af fortællingen, til at begynde din egen. Jeg har skabt min praksis i skoven, da naturen har haft stor indflydelse på mig lige siden, at jeg var barn. Jeg er opvokset i København og trivedes ikke i lukkede systemer såsom daginstitutioner, men da jeg kom i skovbørnehave, blomstrede jeg op. Langt senere startede jeg på psykologistudiet i Aarhus, som var den helt rigtige uddannelse for mig, da jeg er passioneret og nørdet omkring vores indre liv og ikke mindst hvordan vi skaber gode relationer. Psykologistudiet blev imidlertid teoritungt og distanceret, så jeg længtes efter at forstå psykologien bedre fra et oplevelsesorienteret ståsted. Jeg tog derfor orlov fra studiet og boede i en længere periode i en skov i Sverige. Det var intenst, sanseligt, givende og alt for asketisk. På mange måder var det den diametrale modsætning til universitetet, og det var godt at komme tilbage til psykologistudiet, og jeg fandt en større balance. Jeg fulgte mit kald og var på rette vej, men savnede stadig en større forbindelse til naturen, kroppen og sjælen. Så rejsen fortsatte. Jeg mødte Earth Wisdom traditionen, som bringer sjælen, naturen og forbundetheden med alt liv i spil – først på Livø og senere i et lyntog mod København. Jeg mødte gode folk, der havde bragt den Mayaindianske livsfilosofi til Danmark helt fra New Mexico og intuitivt følte jeg mig kaldet til at fordybe mig i de vise lærdomme, som også kaldes “Skønhedens vej”. Jeg tog et større studielån, samt et lån fra min morfar og mor, for at tage træningen i Earth Wisdom ved siden af Psykologistudiet. Den kombination af psykologi og Earth Wisdom, fik brikkerne til at falde på plads og blev til min praksis i skoven, hvor jeg i dag føler mig hjemme og hvor jeg oplever at jeg både kan have rødder og vinger. Der er plads til sindet (luften), kroppen (jorden), følelserne (vandet) og det mere åndelige perspektiv (ilden), hvilket skaber en høj grad af balance og mening for mig. Det var afgørende for mig at rejse ud, for at studere vestlig psykologi og Maya-indiansk-filosofi, så jeg kunne komme hjem i mig selv, finde min flok og skabe det liv som passer til min sjæl. På en udesidning i naturen, som jeg gik ind til for at finde min vision i livet, blev det tydeligt for mig at jeg kunne spejle mig i eventyret om den Grimme Ælling, der til sidst finder sin flok og opdager at den er en smuk svane. Vi er mange, der skal grueligt meget igennem for at opdage hvem vi er og hvor vi hører til. Jeg tror på fortællingens kraft og bruger den og naturens symboler i min behandling. Det mærkes som et urinstinkt, at vi til alle tider har siddet omkring bålet for at fortælle vores historier. Det samme gør vi hos Psykologen i skoven. Det er i høj grad min intuition og de naturbaserede værktøjer, som har åbnet denne smukke vej i livet for mig. Jeg følges meget gerne med dig på din smukke vej. Det er min vision at du overhaler mig og at naturen kan blive din hjælper, som du altid kan gå til. Mit ønske er at gøre min rolle overflødig.

Vinterdrømme… Jeg fornemmer, at vi er mange, der har det svært lige nu.Ikke nødvendigvis på den dramatiske måde – men på...
20/01/2026

Vinterdrømme…
Jeg fornemmer, at vi er mange, der har det svært lige nu.
Ikke nødvendigvis på den dramatiske måde – men på den stille, seje måde, hvor noget i livet er blevet tungt at bære.

Når det er sådan, har jeg lagt mærke til, at noget andet begynder at krystallisere sig klart - og det er Drømmene ✨

Både dem om natten og dem, der kommer om dagen, når jeg sidder og stirrer ud i luften, fordi jeg ikke orker at tænke mere.

I nat havde jeg en drøm, som gav mig en forståelse, jeg har ledt efter længe.

Ikke en løsning. Ikke et “nu er alt godt”.
Bare en forklaring leveret med radikal mildhed. Og det var nok til, at noget i mig kunne slippe sit greb.

Jeg tror, drømme nogle gange ved noget, før vi selv gør.
De går udenom logik og argumenter og taler i billeder, stemninger og følelser.
Som om noget i os – og måske noget større end os – gerne vil hjælpe, når vi ikke længere kan hjælpe os selv.

Vinteren føles som sådan en tid.
En tid, hvor vi ikke skal presse os fremad, men vænne hos til mørket.
Hvor guld ikke findes i grønne skove eller som en skat for enden af regnbuen, men i mørket.

Så hvis livet er svært for dig lige nu, vil jeg tilbyde at sidde lidt sammen med dig.

Måske behøver du ikke forstå det hele endnu.
Måske er det nok at lægge mærke til dine drømme.
Skrive dem ned. Gå en tur med dem. Lade dem være uforståelige lidt endnu.

Nogle gange drømmer vi os et varmt sted hen, når vi ikke kan være her.
Og nogle gange er det præcis det, der bærer os igennem.

Jeg sender lidt lys til dig i mørket ✨

Du er ikke alene. Vi er mange som følges med dig

🌲 PSYKOLOGEN I SKOVEN

Der er en intensitet lige nu 🌫️❄️Ikke intens på den støjende måde.Men intens på den dybe måde, hvor meget skal falde på ...
13/01/2026

Der er en intensitet lige nu 🌫️❄️
Ikke intens på den støjende måde.
Men intens på den dybe måde, hvor meget skal falde på plads indeni.

Hos mig – og hos mange af jer andre…

Noget er ved at lande.
Ikke fordi vi presser det frem.
Men fordi noget er i vinterhi.
I en skjult modning eller spiredvale 🌱

Det er den slags tid, hvor man kan tvivle på sin gejst.
På sin retning.
På om der overhovedet sker noget.

Men processerne arbejder i det skjulte.
Rødderne bevæger sig.
Jorden holder.
Og solen sender sine små tegn.

Som den dér varme på kinden en iskold dag, der minder dig om,
at lyset stadig er her.

Hvis du er i en fase, hvor du hviler mere end du handler.
Føler mere end du forstår.
Samler kræfter, uden helt at vide til hvad.

Så er du ikke bagud.
Du er i proces.

Jeg øver mig i at have tillid til det, der endnu ikke har form.
Og jeg vil gerne sende den tillid videre.

Som en stille hilsen.
Et lille bål i sneen.

Du er ikke alene i dit vinterhi 🤍 Vi er lige ved siden af dig.

Nu vender lyset snart tilbage. Fejres i skoven med lys i mørket. Glædelig Vintersolhverv inden længe 🕯️
20/12/2025

Nu vender lyset snart tilbage. Fejres i skoven med lys i mørket. Glædelig Vintersolhverv inden længe 🕯️

Hvad lærer Mumitroldene os om ensomhed? 🤍Jeg har lige læst et nyhedsbrev skrevet af en forsker, der har studeret Tove Ja...
19/12/2025

Hvad lærer Mumitroldene os om ensomhed? 🤍

Jeg har lige læst et nyhedsbrev skrevet af en forsker, der har studeret Tove Janssons værker – og blev mindet om noget vigtigt:

E n s o m h e d er ikke nødvendigvis at blive ladt alene.
Det er ofte følelsen af at mangle meningsfuld forbindelse.

I Mumi-universet ligger ensomheden ikke bare i karaktererne – men også i naturen: ensomme bjerge, ensomme øer, en ensom måne… og Murren, hvis ensomhed fryser jorden og gør farverne matte.

Og så er der Hatifnatterne… de dér små hvide væsener, der altid vandrer videre i flok – men uden egentlig kontakt. Man kan ikke bygge relation til dem. De har hverken varme, uenighed, glæde eller sårbarhed.
Det er som om Tove Jansson beskriver:

Hvis du har Frihed uden forbindelse bliver du fortabt.

I “Mumifar på havet” bliver ensomhed også eksistentiel:
Mumifar længes uden helt at vide efter hvad. Han føler sig unødvendig. Og han tror, at en ny ø, et nyt projekt, en ny ramme kan løse det… men den indre tomhed følger med.

Og så møder de fiskeren, der har ventet i fire år uden at nogen kommer. Her bliver ensomheden kronisk – den slags, der ikke kan “tænkes væk”, men som kræver fællesskab, kontakt og samfund omkring.

Jeg elsker, at Mumi-bøgerne tør vise, at ensomhed kan have mange facetter:
🌙 at stå udenfor
🌊 at længes uden et klart objekt
⚡️ at være omgivet af andre og alligevel mangle forbindelse
🧊 at fryse til i sit eget indre

Hvis du selv kender ensomhed (på den ene eller anden måde): du er ikke forkert. Og du er ikke alene om at føle dig alene.

🤍

I dag skal årets ord kåres.Et sted mellem AI-genereret og trepartsforhandlingerog en verden, der larmer mere, end mit ne...
12/12/2025

I dag skal årets ord kåres.
Et sted mellem AI-genereret og trepartsforhandlinger
og en verden, der larmer mere, end mit nervesystem bryder sig om.

Jeg ville ønske, at årets ord var
fred, kærlighed, håb eller regenerativt arbejdsliv.
Men hvis jeg skal være ærlig,
så indkapsler de ord ikke helt høsten af mit eget år.

Mit år har handlet mere om at
holde lyset tændt,
mens jeg langsomt har lært at stå i mørket
uden at skynde mig væk fra det.

At helbrede – lag for lag.
At passe på mit indre barn.
At berolige et nervesystem, der alt for længe har levet i alarm.
At give slip på det, jeg ikke længere kan bære med mig videre.

Og måske er det netop dér, lyset opstår.
Ikke som store ord.
Men som små, vedholdende handlinger.
Et stearinlys.
En lyserød vinterhimmel, der før var grå
Et vinterhi, hvor der er plads til at være menneske.

Fotoet viser et Ai-generet billede af mine ord i år.
Og perhaps – perhaps –
kan vi stadig hviske peace, love & harmony
ind i det nye år
og se, hvad der svarer tilbage.

🤍

En hyldest til vinteren 💌
10/12/2025

En hyldest til vinteren 💌

Tilbage på kontoret i skoven - sådan er det bedst 🙏
09/12/2025

Tilbage på kontoret i skoven - sådan er det bedst 🙏

✨ Lys er smukt… men også ubarmhjertigtJeg elsker lys.Det gør noget ved mig.Det åbner, løfter og gør verden lidt mere mil...
29/11/2025

✨ Lys er smukt… men også ubarmhjertigt

Jeg elsker lys.
Det gør noget ved mig.
Det åbner, løfter og gør verden lidt mere mild.

Men… det afslører også alt.
Som her, hvor sollyset strækker sig ind over gulvet og viser hver eneste lille nullermand, jeg ikke lige nåede at tage mig af.

Lys kan være ubarmhjertigt på den måde.
Det peger på det, vi ikke har styr på.
Det vi ikke har overskud til.
Det vi gemte under tæppet og håbede, ingen ville opdage.

Og derfor elsker jeg også skyggerne.
Mørket.
Den blødhed, der ikke hele tiden kræver, at jeg fremstår ryddelig, klar eller overskudsagtig.

Vinteren giver mig lov til at gemme mig lidt.
Trække mig tilbage.
Være rodet indeni og udenpå.
Ikke blive afsløret – men holdt.

Det er det fine ved vinterens energi:
Den beder ikke om præstation.
Den kalder bare på nærvær og langsommelighed.

Så her er en hilsen fra din VinterVen:

Du må gerne gemme dig i skyggerne indimellem.
Vi kan blive ven med nullermændene.
Vinteren kan holde til det.
Og det kan du også.

— PSYKOLOGEN I SKOVEN, Maja ❄️🖤

Mens skoven har lagt sig til hvile, begynder noget andet at vågne.Mellem de nøgne grene åbner vinteren sit eget rum – st...
24/11/2025

Mens skoven har lagt sig til hvile, begynder noget andet at vågne.

Mellem de nøgne grene åbner vinteren sit eget rum – stille, mørkt og fuld af muligheder.

Det er her, VinterVenner tager sin begyndelse.

Et fællesskab for os, der bliver.

🪶Os, der ikke flyver sydpå, men bliver i vinteren – sammen.
Vi samles omkring ilden, følger vinterens rytme og opdager, at mørket ikke skal overstås, men forstås.

🕯️ VinterVenner – en rolig rejse gennem fire rytmer:

Nov/Dec: Fortrolighed med mørket, samle årets høst og give slip på alt unødigt.

Dec/Jan: Vinterhi & selvomsorg

Jan/Feb: Små lys i mørket - opdage nye drømme.

Feb/Mar: Næring til nye spirer i form af mål og drømme.

Du kan følge med her https://skovpsykolog.dk/vinter_venner/

I dag blev “mit indre barn” begejstret… for en af barndommens helte er på forsiden af Vogue: nemlig Mumi.Ja, den Mumi. D...
21/11/2025

I dag blev “mit indre barn” begejstret… for en af barndommens helte er på forsiden af Vogue: nemlig Mumi.

Ja, den Mumi. Den runde og godmodige trold, der lærte os om ro, accept og det at høre til i verden — uden at skulle presses ind i en bestemt form.

Der er noget vidunderligt i, at netop Mumi får lov at pryde forsiden af et modemagasin. For Mumi-universet repræsenterer det modsatte af modeverdenens polerede perfektion: det er langsomhed, eftertanke, buttethed og rummelig mangfoldighed . Det er Tove Janssons blik for naturen og for den eksistentielle sårbarhed, der bor i os alle.

Og måske netop derfor, giver det mening at sætte på forsiden af Vogue.
Vi længes efter noget, der føles dybsindigt Noget med sjæl. Noget som minder os om, at styrke også kan være blødt, og at visdom kan være lavmælt.

Mumi er et symbol på det, jeg forsøger at skabe som autoriseret psykolog i skoven:
– rum hvor mennesker kan sænke skuldrene
– fortællinger, der hjælper os med at forstå vores egen indre natur
– en invitation til at leve i takt med årstiderne, ikke i kamp mod dem

Så ja… det gør mig glad, at modeverdenen også har fået øje på den bløde kraft i Mumis univers.
At selv Vogue denne måned har valgt noget så uperfekt-perfekt.

Tak til Tove Jansson for at skabe så vidunderligt et univers

🌿💙

November handler om at give slip“For at skabe en ny verden må man starte med en gammel, det står klart.Og for at finde e...
19/11/2025

November handler om at give slip

“For at skabe en ny verden må man starte med en gammel, det står klart.
Og for at finde en verden, er man måske nødt til at have mistet en.
Måske er man nødt til at være fortabt.
Fornyelsens dans, den dans som skabte verden, blev altid danset her på randen af alting, på kanten, langs den tågede kyst.”
— Ursula K. Le Guin, Verdensskabelse

November er netop dette sted.
Overgangen
Tågen.

Overgangen mellem det, der var – og det, der endnu ikke er blevet til.

I naturterapeutisk perspektiv er november måneden, hvor vi giver slip.
Træerne viser os vejen:
De holder ikke fast i det, der er blevet krævende.
De slipper, uden at vide hvad der kommer.
De gør plads til vinterens visdom.

Mange af os mærker november som en overgang:
Et behov for at trække energien hjem, forenkle, rydde ud – i både kalenderen og i sindet.

Det kan føles råt. Sårbart. Fortabt, som Le Guin skriver.
Men lige dér, i det store slip, begynder fornyelsen.

Ikke som noget, vi presser frem – men som noget, der stille spirer, når vi tør give plads.

VinterVenner starter netop her.
I november.
I overgangen.
I det tågede, bløde rum mellem gammelt og nyt.

Hvis du længes efter følgeskab gennem denne del af vinterens cyklus –
hvis du mærker, at der er noget, der er klar til at falde efter at du har høste årets erfaringer,
så er du så velkommen i vores vinterfællesskab.

👉 Tilmeld dig via link i bio

https://skovpsykolog.dk/vinter_venner/

18/11/2025

Jeg øver mig i at give slip.
Som bladene, der slipper, uden at forklare sig.
Hvis du længes efter et trygt sted at give slip og finde ro —
så er VinterVenner skabt til os.
👉 https://skovpsykolog.dk/vinter_venner

Adresse

Rostved Skovvej
Rostved

Åbningstider

Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 17:00
Søndag 09:00 - 17:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykologen i skoven sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykologen i skoven:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type