05/02/2026
Flere af jer har allerede hilst på Trine, men nu får i alle chancen for at lære hende bedre at kende. 😄 Trine er nyuddannet og har bestået sin eksamen sidst i januar. Hun er derfor spækket med den nyeste viden og vi er så glade for hendes bidrag 🌸
🙋♀️Navn: Trine Folkmann
👵Alder: 27 år
🏠Føde- og nuværende by: Jeg er fra Kerteminde, og bor på nuværende tidspunkt også i Kerteminde lidt endnu, inden jeg flytter til Rynkeby.
🏐Interesser: Jeg har stor interesse for håndbold og elsker at tage ud og se kampe, og jeg spiller det også stadig lidt selv. Min interesse for håndbold begyndte, da jeg var 13 år, og førte mig blandt andet til Oure Efterskole på håndboldlinjen. Siden da har interessen holdt ved
💪Hvorfor er jeg fysioterapeut?: Jeg har faktisk vidst siden 10. klasse på Oure Efterskole, at jeg gerne ville være fysioterapeut, fordi særligt sportsfysioterapi fangede min interesse. Jeg er blevet fysioterapeut, fordi jeg godt kan lide genoptræning og det at se patienter rykke sig og få det bedre. Jeg trives i relationen med patienterne og synes, det giver god mening at kunne følge dem over tid. Samtidig kan jeg godt lide den faglige viden og de kompetencer, vi har som fysioterapeuter, og interessen for sport og sportsfysioterapi har været en stor drivkraft for mig.
🍽️Livret: Jeg kan lide meget forskellige mad, men et godt stykke kød med tilbehør eller sushi må være favoritterne.
🤟3 ting om mig:
- 1: Jeg har gået til vandski som yngre, og både vundet DM og haft en Danmarksrekord i trick.
- 2: Jeg er fysioterapeut på et håndboldhold i 2. division.
- 3: Jeg er et kæmpe hundemenneske!