22/12/2025
Lidt fra klinikken….
Magtesløse forældre – når skolefravær er en belastningsreaktion.
Lad mig allerførst slå fast, at jeg har modstand på ordet ‘skolevægring’
Ord skaber betydning.
Og jeg vil ikke være med til at kalde en belastningsreaktion for en vægring.
Når et barn ikke kan komme i skole, er det sjældent udtryk for modstand eller vilje.
Det er oftere et nervesystem, der er overbelastet og siger stop.
Ordet vægring kan komme til at placere ansvar og skyld hos barnet – og indirekte hos forældrene.
Det skaber afstand, hvor der i virkeligheden er brug for forståelse, regulering og støtte.
Jeg foretrækker at tale om belastningsreaktioner, mistrivsel og nedsat skolefremmøde.
Fordi sproget, vi bruger, former den hjælp, vi tilbyder.
Jeg oplever flere magtesløse forældre i min klinik.
Statistisk ser vi i dag generelt også ind i en stigning i ‘bekymrende fravær’, hvor børn/ elever gradvist går fra sporadisk til længerevarende fravær, ofte relateret til mistrivsel, angst, stress eller fysiske symptomer — altså ikke traditionel ‘pjækkeri’.
Et barn, der ikke kan komme i skole, gør det ikke for at undgå – men fordi det ikke kan mere.
Når et barn ikke kan komme i skole, rammer det ofte hele familien.
Mange forældre står tilbage med en følelse af magtesløshed, skyld og afmagt – og med oplevelsen af at blive misforstået. Belastningsreaktion med skolefravær er sjældent et udtryk på trods eller dovenskab.
Det er ofte en belastningsreaktion hos barnet – et nervesystem, der er overbelastet og siger stop.
Forældrene er samtidig under et stort pres: Ansvar, bekymring, krav udefra og kærligheden til et barn, de gerne vil forstå og møde og som har det svært.
Også forældrene kan reagere med stress, udmattelse og håbløshed.
I et terapeutisk perspektiv og i min rolle som familierådgiver, er der brug for, at jeg hjælper med at sætte fokus på mindre skyld og flere nuancer. Støtte til både barnet og de magtesløse forældre.
For når belastningen deles og forstås, kan der langsomt skabes mere ro, retning og håb.
Kærligst
Dorte❤️