25/03/2026
Lidt fra klinikken….
Perfektionisme.
Det lyder så uskyldigt — næsten som en styrke.
Men i min klinik møder jeg igen og igen kvinder (og især børnefamilier), som er ved at knække under vægten af den.
Ambitionen om at gøre det godt.
Være en nærværende mor.
Lykkes i sit arbejde.
Skabe sunde måltider, et rart hjem, gode rutiner.
Og langsomt bliver ‘godt nok’ erstattet af ‘det skal være perfekt’.
Jeg kender det alt for godt selv.
For over 20 år siden fik jeg et stresskollaps.
Og når jeg ser tilbage i dag, kan jeg mærke det så tydeligt:
Gid jeg havde vidst det, jeg ved nu.
Jeg ville have valgt anderledes.
Jeg ville have øvet mig i at være mere loose.
Turde skrue ned.
Jeg ville have sagt til mig selv:
‘Det er okay, at det ikke er perfekt.’
Måske havde jeg lavet en rugbrødsmad til mine døtre et par gange om ugen — i stedet for hver aften efter en lang arbejdsdag at stå og lave mad fra bunden.
Måske havde jeg til børnefødselsdagen bestilt en udemærket kagemand hos bageren - i stedet for 2 krævende hjemmelavede kager med flot design.
Jeg ville have været meget mere bevidst om, at have valgt nærværet og nu’et højere.
Og jeg ville have mindet mig selv om:
At mindre faktisk kan gøre det.
Perfektionisme er ikke det samme som omsorg.
Og det er ikke det samme som kærlighed.
Ofte er det tværtimod det, der står i vejen.
Så hvis du kan genkende dig selv i det he, så er invitationen :
Gør det en lille smule mindre!
Og være i det, der er — som det er.
Du er allerede nok!
God dag.
Kærligst
Dorte❤️
