Dorte Falch Terapi & Mindfulness

07/03/2026

Wow for en morgen☀️

06/03/2026

‘Mit andet hjem’❤️

06/03/2026

Tilbage i høj sol til mit elskede Skt. Birgitta Kloster, hvor jeg afholder Stille-retræte

05/03/2026

Lidt fra klinikken …

Når vi fastholder os selv i fastlåste dogmer og overbevisninger.

Mange af os lever med indre regler, vi sjældent stiller spørgsmål ved.
‘Jeg skal være den stærke.’
‘Jeg må ikke være til besvær.’
‘Hvis jeg ikke præsterer, er jeg ikke noget værd.’
‘Sådan er jeg bare.’
‘Jeg trives bedst med at arbejde 24/7’

Disse overbevisninger føles ofte som sandheder.
Men i virkeligheden er de fortællinger, vi har lært – i vores familie, i vores relationer, i kulturen omkring os. De har engang haft en funktion. De har måske beskyttet os, skabt tilhør eller givet os retning.
Problemet opstår, når de bliver urokkelige dogmer.
Når vi holder fast i dem, selv når de koster os nærhed, frihed eller livsenergi.
Når vi gentager de samme mønstre i relationer.
Når vi bliver hårde mod os selv – eller mod andre.
Fastlåste overbevisninger skaber ofte indre spændinger:

- Enten/eller-tænkning
- Skyld og skam
- Frygt for at miste kontrol
- Vanskeligheder ved at tage imod hjælp.

I terapien undersøger vi ikke overbevisninger for at ‘tage dem fra dig’, men for at forstå dem.
Hvor kommer de fra?
Hvad har de beskyttet dig imod?
Og tjener de dig stadig?
Forandring begynder ikke med at tvinge noget væk – men med at skabe bevidsthed.
Når vi nænsomt får øje på vores indre dogmer, kan vi begynde at vælge mere frit.
Det kræver mod at give slip på det velkendte – også selvom det gør ondt.
Men ofte ligger der en større ro og autenticitet på den anden side.
Måske kunne du i dag stille dig selv spørgsmålet:
Hvilken overbevisning styrer mig – uden at jeg egentlig har valgt den?
God forårsdag ☀️
Kærligst
Dorte❤️

27/02/2026

‘Det rejsende søsterskab’ er nu oprettet og I kan melde jer ind ☀️/

Rejsefællesskab for kvinder 🧳🌏
@ Det rejsende søsterskab

Jeg har skabt et rejsefællesskab for kvinder – en Facebookgruppe, hvor alle kan tjekke ind og vi kan finde hinanden og tage ud i verden sammen.

I min hverdag møder jeg ofte kvinder, der savner netop dét fællesskab.
Og jeg har selv mærket det:

At det nogle gange kan føles lidt tungt at skulle drage afsted alene.
Også selvom jeg glæder mig.
Også selvom jeg selv har valgt det.

Der kan være noget i det at pakke kufferten, tage mod lufthavnen, sidde i toget eller flyet – og mærke både forventning og en snert af ensomhed på samme tid.

Jeg ved, jeg ikke er den eneste.
Jeg har mødt mange medsøstre, der genkender den følelse.

Derfor ønsker jeg at skabe ‘Det Rejsende Søsterskab’

Et fællesskab for selvstændige, stærke kvinder, som også længes efter at følges.
Efter at dele oplevelser.
Efter at ankomme – ikke alene, men sammen.

Ikke et bureau.
Ikke arrangerede pakkerejser.
Men et levende fællesskab.

Et sted, hvor vi kan inspirere hinanden og skrive:
“Jeg drømmer om at tage til … afrejse d. … – er der nogen, der vil med?”

Måske længes du efter:
– at tage afsted, men ikke nødvendigvis alene
– uforpligtende samvær
– samtaler, der går lidt dybere
– grin, lethed og spontanitet
– stilhed, natur og refleksion
– kultur, eventyr og nye horisonter

Tanken er et fleksibelt netværk, hvor vi kan “hooke op” omkring konkrete rejseidéer:
En weekend i en europæisk storby.
Vandreture i naturen.
En uge i solen i en liggestol med en god bog.
Et retreat.
En pilgrimsvandring.
Eller noget helt sjette.

Vi kan rejse to og to.
Eller flere sammen.
Nogle gange med plan – andre gange med åbenhed for det, der opstår.
Måske blot følges ad til destinationen.

For mig handler det ikke kun om destinationen.
Det handler om det, der opstår, når kvinder deler rum – livserfaringer, stilhed, grin og det, der bevæger sig under overfladen.

Du behøver ikke kende nogen på forhånd.
Du skal blot have lyst til at være en del af et trygt, nysgerrigt, uforpligtende og levende kvindefællesskab.

Hvis det kalder på dig, så skriv til mig eller meld din interesse.
Så samler vi de første kvinder – og ser, hvilke rejser der begynder at tage form.

Rejsen starter ofte længe før, vi pakker kufferten 🧳
Send mig en pb, hvis det kunne have din interesse.
Kærligst
Dorte❤️
Ps. Del gerne

27/02/2026

Lidt fra klinikken….
‘Vi skal huske, at leve livet’ … men hvordan gør vi det ?

Der er stort fokus på døden i øjeblikket. Og det synes jeg, er rigtigt godt og vigtigt.
Ofte hører vi deltagerne i div. dokumentarer om døden sige : ‘ vi skal huske at leve livet …’
Det kan føles lidt stressende - for hvordan gør vi det?
Og hvad betyder det egentlig?
Er det at rejse ud og se alle verdens vidundere?
At sige ja til eventyr og bryde med hverdagen?
Eller er det at finde glæden i det nære –i morgenkaffen, i den velkendte vej hjem,i et blik fra én, vi holder af?
Måske lever vi livet begge steder.Men hvis vi kun leder efter det i det ekstraordinære, kan vi komme til at overse det sted, hvor livet faktisk udspiller sig det meste af tiden:
I hverdagen.
Livet leves i gentagelserne.
I de daglige rutiner.I relationerne.I måden vi taler til hinanden på.
I den opmærksomhed, vi giver det øjeblik, vi står i.
At leve livet er måske ikke at fylde kalenderen – men at være til stede i det, der allerede er.
Når vi tør forholde os til døden,bliver vi ofte mere ærlige omkring, hvad der egentlig betyder noget.
Hvad er liv for dig?
Hvor mærker du, at du lever?
Måske er det mere i taknemmeligheden over det liv vi allerede lever - mens vi lever livet, vi skal have fokus på?
Jeg er nysgerrig.
God weekend.
Kærligst
Dorte❤️

25/02/2026

Måske lider du i en relation.
Måske længes du bare efter at forstå dig selv bedre.
Måske står du i en livssituation, som virker uoverskuelig.

I min klinik tilbyder jeg 60 minutters terapeutiske samtaler i et trygt og fortroligt rum – med plads til det, der er svært, sårbart og vigtigt.

Du behøver ikke have alle svarene på forhånd.
Vi finder dem sammen.

Skriv en besked, hvis du vil høre mere eller booke en tid.
Kærligst
Dorte❤️

20/02/2026

Lidt fra klinikken….

NÅR SORG OG GLÆDE FØLGES AD – OG DILEMMAERNE MELDER SIG

Noget af det, jeg ofte møder i terapirummet, er forvirringen, når sorg og glæde optræder samtidig.
‘Hvordan kan jeg være lettet – når jeg også er ked af det?’
‘Har jeg lov til at være glad – når jeg har mistet?’
‘Betyder min glæde, at det ikke var så vigtigt?’
Det kan være tabet af et menneske.
En skilsmisse.
En tilstand der både sled og gav identitet.
En livsfase, man har længtes efter at komme ud af – og alligevel sørger over.
Dilemmaet opstår, fordi vi ofte tror, at følelser skal være entydige og loyale.
At hvis vi virkelig elskede, så må vi kun sørge.
At hvis vi selv valgte at gå, så må vi ikke være kede af det.
Sorgen fortæller: Det her betød noget.
Glæden eller lettelsen fortæller: Noget nyt er muligt nu.
Begge dele kan være sande samtidig.
Det terapeutiske arbejde ligger ofte i at kunne rumme spændingen uden at dømme sig selv.
At turde stå i ambivalensen.
At give plads til både taknemmeligheden og savnet.
Både lettelsen og loyaliteten.
Når vi kan holde begge følelser i hånden på én gang, sker der noget modent i os.
Vi bliver mindre sort/hvide.
Mindre selvkritiske.
Mere hele.
Måske er det ikke et spørgsmål om enten–eller.
Måske er det mere et både/og - og accepten til at rumme ambivalensen.
God weekend ☀️
Kærligst
Dorte❤️

13/02/2026

Lidt fra klinikken….
NÅR VREDE ER IKKE PROBLEMET - men føles sådan.

Vi har lært, at vrede er no go!
Meget tidligt i vores barndom bliver vi fortalt, at vi ikke kan rummes, når vi udviser vrede.
Den er voldsom. Uhensigtsmæssig.
Og at vi skal forstå, rumme og tilgive – før vi overhovedet mærker, hvad der faktisk bor i os.Men vreden er ofte et signal.
Den kan komme til udtryk i vores adfærd som f.eks ved at optræde : indebrændt, udadreagerende/ aggressiv eller styrende/kontrollerende.Den er ofte det sted, hvor din grænse begynder at tage form.
For vreden er tit en forklædt følelse - som når vi begynder at udforske den og gå et lag dybere oplever, at der ofte gemmer sig en sorg og en følelse af magtesløshed.
Mange af dem, jeg taler med, har brugt et helt liv på at sluge deres vrede.Overfor en forælder, der drak.En partner, der overskred grænser.Et arbejdsliv, der sled.
Når vreden endelig får plads, kan den føles voldsom.Men det betyder ikke, at den er forkert.Det betyder ofte, at noget i dig ikke længere vil ties ihjel.
Under vreden bor der næsten altid noget mere sårbart:

Nogle gange dækker vrede over:
• Sorg
• Magtesløshed
• Svigt
• Afmagt
• Skuffelse
• Jalouxi
• Frygt
• Ensomhed

Vrede kan være en bro.Fra tilpasning til autenticitet.Fra overansvar til selvrespekt.Fra at holde ud – til at sætte grænse.
Spørgsmålet er ikke, om du må være vred.Spørgsmålet er, hvad det er din vrede prøver at beskytte.
Måske er den ikke din fjende.Måske er den en del af din heling.
Der giver stor mening, at arbejde med sin vrede og forstå, hvad den i virkeligheden handler om, så dit reaktionsmønster kan udvikles i nye udtryk.
For vreden er naturligvis ikke en hensigtsmæssig følelse at bære på på den lange bane, hverken for dig selv eller for dine omgivelser.
Men den er spændende og vigtig, at kigge på og finde ud af, hvad der gemmer sig under vreden.
God weekend ❄️
Kærligst
Dorte❤️

11/02/2026

Hvor er det godt og vigtigt, at der sættes fokus på sorgen og døden. Anne Hjernøe og hendes datter gjorde det så smukt ❤️
I min klinik møder jeg ofte mennesker, der er ramt af sorg og som møder en velmenende- men berøringsforsigtig omverden❤️Ikke af mangel på velvillig omsorg - men fordi mange ikke ved, hvad de skal gøre!

https://youtu.be/njSMRYasO5Q?si=0ClYgvcdLAPSyO_8

📢 Anne Hjernøe fortæller: Livet efter min mands død
🔗SE MERE NEDENFOR: 👇

09/02/2026

Til dig, der er sygemeldt med stress.

Nogle af dem, der kommer i min klinik, bærer på en følelse af ikke at slå til og føler sig utilstrækkelige.
At de ikke længere er, som de plejede at være.
Og ikke som de tror, omgivelserne forventer.
Stress kan gøre, at selv små forventninger føles som et massivt pres. Et spørgsmål. En mail. En tanke om fremtiden.
Noget, der før var overkommeligt, kan nu udløse uro, træthed eller en følelse af at ville flygte. Det er ikke et tegn på svaghed – det er et tegn på et overbelastet nervesystem.
Mange fortæller, at de føler sig misforstået.
At andre siger: “Du ser jo fin ud” eller “Kan du ikke bare tage dig sammen lidt”, “Nu må du da snart være klar”?
Men indeni føles det anderledes. Kroppen er i alarm. Tankerne kredser. Energien er væk. Og det kan føles smerteligt og selvforstærkende at stå i, når omgivelserne ikke kan se og forstå, hvordan det føles.

Det er også almindeligt at frygte fremtiden.
Spørgsmål som:
• Kommer jeg nogensinde tilbage?
• Hvad hvis jeg aldrig bliver den samme igen?
• Hvad nu hvis jeg ikke kan arbejde – eller passe ind – som før?

Disse tanker er ikke forkerte. De opstår, når trygheden er rystet, og når kroppen ikke længere kan det, den plejer. Men de reaktioner- ikke sandheder.
I min klinik møder jeg dig, som du er nu.
Ikke som du burde være.
Ikke som du var før.
Og ikke som du frygter, at du aldrig bliver igen.
Ofte står du ved et helt nyt vendepunkt og mulighed , hvis du tør være i det, der er lige nu - uden eget pres og behov for kontrol. Men med en ny tillid til, at det vil løse sig og du vil finde nye veje.

Her er der plads til langsomhed. Til tvivl. Til træthed. Til det, der ikke kan forklares. Sammen arbejder vi med at skabe mere ro i nervesystemet, mere forståelse for dine reaktioner – og gradvist mere tillid til, at din krop og dit sind kan finde vej igen.
Heling efter stress handler ikke om at presse sig op at stå.
Det handler om at blive mødt og reguleret i et roligt tempo.
Tro på det vil lysne igen☀️
Kærligst
Dorte❤️