Dorte Falch Terapi & Mindfulness

15/11/2025

14/11/2025

Lidt fra klinikken:
Sorg har mange ansigter….

Når vi hører ordet sorg, tænker de fleste på døden. Men sorg kan også være andet.
Det kan være tabet i form af dødsfald, en mistet relation, et mistet venskab, et mistet job, tab af en kærligheds relation, helbred, en skilsmisse, drømme der ikke blev som håbet – eller de livsforandringer, vi ikke selv valgte.

Sorg er den naturlige reaktion på at miste noget, der har haft betydning.
Den kan føles tung, forvirrende og ensom – men det er vigtigt at vide, at sorg også rummer en vej videre, når vi giver den plads og bliver mødt i den.
I min klinik arbejder jeg med mennesker, der står midt i sorgens mange facetter.
Her er der rum til at sætte ord på det svære, mærke følelserne og finde skridt frem mod et liv, hvor tabet stadig findes, men ikke fylder alt.
Hvis du genkender dig selv i det, er du velkommen til at række ud. Du skal ikke bære sorgen alene.
Rigtig god weekend.
Kærligst
Dorte❤️

08/11/2025

Plyss har fundet sig et nyt yndlingsspot- nu under mit strikketøj🧶

07/11/2025

Når vurdering bliver en hverdagsrefleks.

Her til morgen modtog jeg atter en mail, som beder om vurdering.
Denne gang om min oplevelse i forbindelse med opsigelse af et lydbogs abonnement!
Der stod: ‘Vi er meget interesseret i at vide, hvad du synes om vores support, så vi kan blive bedre.
Del din mening ved at give en tommel op eller ned!’…..
ja, selv et lille brev fra PostNord, hvor leveringen skal bedømmes!
Vi lever i en tid, hvor vi dagligt bliver inviteret til at mene noget.
Om den pakke vi modtager.
Om besøget hos lægen.
Om den café, vi lige gik fra.
Hvor tilfredse vi er – på en skala fra 1 til 5.
Det kan virke harmløst. Et lille klik.
Men jeg bliver nysgerrig på, hvad det gør ved os som mennesker på den lange bane, når vi igen og igen bliver stillet i rollen som den vurderende.
For langsomt begynder noget at ændre sig i vores indre.
Vores opmærksomhed og fokus trænes i at bedømme – frem for at være til stede.
Og jo mere vi vurderer verden omkring os, desto nemmere sniger vurderingen sig også ind mod os selv.
Var det godt nok? Var jeg god nok?
Det er som om, vores relation til livet bliver filtreret gennem karaktergivning.
Og vi mister måske den bløde kontakt til det, der ikke skal måles – men mærkes.
Når vi stopper op, kan vi mærke, at meget i livet faktisk ikke kan sættes på formel.
Det meste er levende, foranderligt, uklart og i bevægelse.
Og som en sætning lyder og minder os om:
‘Det er så lidt, vi ved’
Måske er det netop her, vi inviteres til at sænke skuldrene.
Til at træne en anden muskel:
Den undersøgende, den lyttende, den tilladende.
At møde både os selv og verden uden dom – men med nysgerrighed.
Der, hvor oplevelsen bare får lov at være, præcis som den er.
God weekend.
Kærligst
Dorte❤️

04/11/2025

Lidt fra klinikken…..
Pårørende til misbrug – kroppen husker stadig

At leve tæt på et menneske med misbrug sætter spor.
Også længe efter misbruget stopper, eller relationen opløses.
Mange pårørende har i årevis været på hårdt overarbejde og har:
• været den stærke
• tilpasset sig
• passet på stemninger
• tilsidesat egne behov

Nervesystemet har været på vagt så længe, at alarmberedskabet bliver en vane.
Det er det, vi kalder senfølger.

Det kan vise sig som:
– overansvarlighed
– uro/angst
– svært ved grænser
– lavt selvværd
– skam
– perfektionisme
– relationsudfordringer

Der er intet galt med dig.
Du fandt måder at overleve på.

I mit arbejde hjælper jeg pårørende med at:
•forstå deres mønstre
•regulere nervesystemet
•slippe skyld og skam
•genfinde egne behov og grænser
•slippe kontrollen

Du behøver ikke klare det alene.
Hvis du mærker, at det er tid til støtte – er du velkommen 🩷

03/11/2025

Taknemmelighed i klinikken i dag 🩷
I dag blev jeg mødt af den fineste gestus – en sød gæst i klinikken havde medbragt en dåse hjemmebagte, sprøde lækre vaniljekranse.
Duften, smagen og tanken bag – alt sammen en lille påmindelse om, hvor stor betydning de små, kærlige handlinger kan have.
Tak for den varme og omsorg, du bragte med dig ❤️🌷

01/11/2025

At trække stikket – og blive i roen

I dag har jeg besluttet mig for en slappe/strikkedag og nu se håndbold.
Uden planer, uden mål, uden produktivitet. Det lyder umiddelbart dejligt, men for mig er det faktisk svært.

For når jeg sætter mig ned med garnet og en god kop kaffe, banker ‘overjeget’ og den ‘indre politibetjent’ hurtigt på:
‘Burde du ikke lige få svaret på de mails?’
‘Der ligger jo stadig en opgave, du ikke har afsluttet.’ Og hvad med oprydningen?

‘Er det ikke lidt dovent bare at sidde her?’
Den stemme kender jeg godt. Den vil mig egentlig det godt – den vil sikre, at jeg gør mit bedste, holder mig i gang, lever op til mine værdier. Men i dag forsøger jeg at møde den med venlighed og sige:
‘Tak, jeg ved, du passer på mig. Men lige nu trænger jeg til at være – ikke gøre.’
Stemmen forstyrrer mig!
Det er som om, jeg skal øve mig i at slappe af.
Øve mig i ikke at skulle præstere for at være berettiget til hvile.
Øve mig i at stole på, at jeg stadig er et helt menneske – også når jeg bare sidder, strikker og drikker kaffe

Måske kender du det? At ‘trække stikket’ kan lyde simpelt, men det kræver mod.
Mod til at give slip på tempoet.
Mod til at mærke efter.
Mod til at lade skuldrene falde ned og lade verden køre videre uden dig – bare for en stund.
I dag øver jeg mig. Og måske kan jeg, maske for maske, strikke lidt mere ro ind i mit system🧶
Kærligst
Dorte❤️

31/10/2025

Når vi tager ansvar for os selv i de sorgfulde og uforløste relationer

Jeg har i forrige weekend afholdt en workshop med temaet ‘Sorgfulde & uforløste relationer’, hvor deltagerne udviste en stor grad af mod og åbenhed i et trygt rum.
Der findes relationer, som bliver ved med at trække i os – selv længe efter, at kontakten er brudt. Relationer, hvor noget aldrig blev sagt, hørt eller afsluttet. De kan fylde med sorg, længsel, vrede eller skam – og vi kan let komme til at vente på, at den anden skal forstå, undskylde eller tage det første skridt.

Men bevægelsen begynder først for alvor, når vi tager ansvar for vores egen del af relationen. Når vi tør kigge indad også på egne mønstre, der måske ligger i en adfærd, der går generationer tilbage.
Når vi stopper med at placere skylden udenfor os selv og i stedet begynder at se indad:
– Hvad var mit behov, der ikke blev mødt?
– Hvad længes jeg efter at få anerkendt?
– Hvad kan jeg selv give mig nu, som jeg engang ventede på at få fra den anden?
At tage ansvar handler ikke om at tage skylden. Det handler om at eje vores egen oplevelse – vores følelser, reaktioner og grænser. Når vi gør det, får vi også friheden til at handle.
Nogle relationer kan genoprettes, når vi mødes med ærlighed og respekt.
Mens andre må vi give slip på – ikke af kulde eller vrede, men fordi de ikke længere nærer os.
At afvikle en relation kan være en smertefuld - men kærlig handling, både mod os selv og den anden.
Det er at sige: Jeg vælger ikke længere at blive i noget, der er usundt og som gør mig utilpas og urolig.
Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre vores forhold til den.
Når vi tør give slip, kan sorgen blive til ro, og noget nyt får plads til at vokse.
Rigtig god weekend🍁🍂
Kærligst
Dorte❤️

29/10/2025

NYTÅRS-RETREAT /
UDSOLGT❤️

27/10/2025

NYT NYT NYT / 6.-8. November 2026
UDSOLGT ❤️

26/10/2025

Af hjertet tak for en dyb og smuk weekend♥️
Jeg er stadig berørt og taknemmelig efter weekendens workshop ‘Sorgfulde & uforløste relationer’.
Et stort og kærligt tak til alle jer, der deltog — for jeres mod, sårbarhed, nærvær og åbenhed🙏
I turde gå ind i det, der gør ondt. I turde mærke, dele og slippe.
Det skabte et rum af tillid og tryghed, hvor noget vigtigt kunne folde sig ud — både individuelt og imellem os som gruppe og hvor vi igen og igen kunne spejle os i hinanden.
At være vidne til så meget smerte, bevægelse, forløsning og menneskelig styrke er et kæmpe privilegium.
Tak for jeres tillid, jeres hjerter og jeres villighed til at arbejde dybt.
Kærligst
Dorte♥️
Ps. Ny weekend 6.-8.november planlagt næste år 2026- kun 2 pladser tilbage!