Dorte Falch Terapi & Mindfulness

22/12/2025

Lidt fra klinikken….
Magtesløse forældre – når skolefravær er en belastningsreaktion.

Lad mig allerførst slå fast, at jeg har modstand på ordet ‘skolevægring’
Ord skaber betydning.
Og jeg vil ikke være med til at kalde en belastningsreaktion for en vægring.
Når et barn ikke kan komme i skole, er det sjældent udtryk for modstand eller vilje.
Det er oftere et nervesystem, der er overbelastet og siger stop.
Ordet vægring kan komme til at placere ansvar og skyld hos barnet – og indirekte hos forældrene.
Det skaber afstand, hvor der i virkeligheden er brug for forståelse, regulering og støtte.
Jeg foretrækker at tale om belastningsreaktioner, mistrivsel og nedsat skolefremmøde.
Fordi sproget, vi bruger, former den hjælp, vi tilbyder.

Jeg oplever flere magtesløse forældre i min klinik.
Statistisk ser vi i dag generelt også ind i en stigning i ‘bekymrende fravær’, hvor børn/ elever gradvist går fra sporadisk til længerevarende fravær, ofte relateret til mistrivsel, angst, stress eller fysiske symptomer — altså ikke traditionel ‘pjækkeri’.
Et barn, der ikke kan komme i skole, gør det ikke for at undgå – men fordi det ikke kan mere.
Når et barn ikke kan komme i skole, rammer det ofte hele familien.
Mange forældre står tilbage med en følelse af magtesløshed, skyld og afmagt – og med oplevelsen af at blive misforstået. Belastningsreaktion med skolefravær er sjældent et udtryk på trods eller dovenskab.
Det er ofte en belastningsreaktion hos barnet – et nervesystem, der er overbelastet og siger stop.
Forældrene er samtidig under et stort pres: Ansvar, bekymring, krav udefra og kærligheden til et barn, de gerne vil forstå og møde og som har det svært.
Også forældrene kan reagere med stress, udmattelse og håbløshed.
I et terapeutisk perspektiv og i min rolle som familierådgiver, er der brug for, at jeg hjælper med at sætte fokus på mindre skyld og flere nuancer. Støtte til både barnet og de magtesløse forældre.
For når belastningen deles og forstås, kan der langsomt skabes mere ro, retning og håb.
Kærligst
Dorte❤️

20/12/2025

Tak for året der snart er gået ❤️

Når jeg ser tilbage på året i klinikken og online, er det med stor taknemmelighed.
Året har været fyldt med ærlige dybe samtaler om livskriser, relationer, sorg, mod og forandring.
Om at turde mærke sig selv – også når det er svært og livet kradser.

Jeg har haft den store glæde og ære , at følge modige mennesker, som har taget vigtige skridt i deres liv. Små og store bevægelser, der kræver styrke og mod.
Tak til jer, der har valgt mig som jeres terapeut.
Tak for jeres åbenhed og for at vise mig tillid. Det er et stort privilegie at få lov at være med i så sårbare og betydningsfulde processer.
Det er stort at være vidne til stor personlig udvikling fra sidelinjen
I har hver og en en stor plads i mit hjerte❤️
Også stor tak til alle I skønne deltagere på mine div. Retræter i løbet af året.
Jeg vil også gerne sige tak til alle jer, der har brugt tid på at læse og kommentere mine opslag/ refleksioner fra alle mine uger i klinikken. Det er altid meget motiverende, at modtage respons på de tanker / temaer, der opstår.
Sikke nogle skønne fordybende oplevelser - blandet med grin og tårer i skøn forening.
Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et nytår.
Kærligst
Dorte❤️

19/12/2025

Lidt fra klinikken….
Når gode råd kommer - uden du har bedt om dem

Nogle gange fortæller vi noget svært.
Ikke fordi vi mangler løsninger,
men fordi vi har brug for at blive mødt.
Vi deler for at få lov at være i det, der er.
For at sætte ord på noget, som endnu ikke er færdigt.
For at mærke, at vi ikke står alene.

Og så kommer rådene !

Herunder forslag
til, hvordan jeg skal tænke eller føle…..’du skal bare …’!
De er ofte givet i omsorg.
I ønsket om at hjælpe.
Men når de kommer for tidligt, kan de føles som en afbrydelse.
Som om der ikke var plads til det, vi bar på.
Når et råd gives, før vi er blevet forstået, kan noget i os lukke sig.
Ikke fordi rådet er forkert,
men fordi tempoet er for højt eller vi selv har behov for bare at modnes - ikke fixes!
Ofte handler uopfordrede råd ikke om den, der modtager dem.
De opstår i den andens ubehag ved smerte.
I en usikkerhed over ikke at vide, hvad man ellers skal gøre.
Mange af os har lært, at kærlighed er handling.
At omsorg er at finde en løsning.
Men nærvær kræver noget andet.
Det kræver mod til ikke at fixes!
Der er forskel på at blive hjulpet og at blive rummet.
På at få svar og at få plads.
Når vi bliver mødt uden råd, får vi adgang til vores egen bevægelse.
Vi begynder selv at mærke, hvad der er rigtigt.
Ikke hurtigere – men sandere.
Uopfordrede råd kan vække gamle erfaringer.
Følelsen af at være bagud.
Af ikke at være god nok.
Derfor gør det ondt eller kan forekomme grænseoverskridende – også selvom intentionen var god.
Det er vigtigt at sige, hvad man har brug for og sætte sine grænser.
‘Jeg har mest brug for, at du lytter’.
‘Jeg er ikke klar til løsninger endnu’.
‘Jeg har behov for at finde min egen vej’.
At sætte den grænse er ikke en afvisning.
Det er en måde at tage sig selv alvorligt på.
Og til dig , der fixer og rådgiver :’ Lad være med at give gode råd - medmindre du er blevet bedt om dem- også selvom din intention er kærlig’!
Rigtig god weekend.
Kærligst
Dorte❤️

15/12/2025

https://www.facebook.com/share/p/1GynMPqqC4/?mibextid=wwXIfr
* se kommentarspor

Det er ikke hvert år, at DR's juleshow sætter sig tankevækkende spor, men det klæder forestillingen, skriver Sørine Gotfredsen.

Læs med i kommentarsporet.

📷 Leif Tuxen

14/12/2025

Det indslag, jeg medvirkede i går DR,s Juleshow, om ‘at have prøvet at være alene juleaften’, var jo så ultrakort.
Her er en hjemmevideo med alle mine tanker om emnet, som oplæg til DR.

14/12/2025

I går deltog jeg i DR’s juleshow🌲
Måske så du det?
Ikke for ‘at være på’ men med et ønske om, at kaste lys på, at der er mange forskellige grupper af mennesker, der er alene juleaften og ikke mindst skamfølelsen over at skulle være alene juleaften❤️

Det er dem, der har familie, men hvor relationerne er smertefulde, konfliktfyldte eller uforløste.
Der er skilsmisse familier og brudte familier.
Dem, der bliver inviteret – men ikke føler sig velkomne.
Dem, der deltager – men betaler prisen bagefter.
Dem, der bliver hjemme – og skammer sig over lettelsen!
Heldigvis havde jeg min ældste datter Ida ved min side🙏
Video: Vinni Jönsson

12/12/2025

Lidt fra klinikken…..
Julen og dem, vi sjældent taler om❤️

Jeg har travlt i klinikken pt. Julen presser sig på - på godt og ondt!
Julen forbindes ofte med varme, nærhed og familie. Og med kærlig respekt for gamle, ensomme og hjemløse – som selvfølgelig fortjener både omsorg og opmærksomhed – er der også en anden stor gruppe, der ofte overses.
Det er dem, der har familie, men hvor relationerne er smertefulde, konfliktfyldte eller uforløste.
Der er skilsmisse familier og brudte familier.
Dem, der bliver inviteret – men ikke føler sig velkomne.
Dem, der deltager – men betaler prisen bagefter.
Dem, der bliver hjemme – og skammer sig over lettelsen.
Jeg har selv for mange år siden prøvet at være alene juleaften, hvor mine børn skulle være sammen med deres far og min øvrige lille familie havde andre planer.
Det var ikke en rar oplevelse og der tog jeg en beslutning om, at det aldrig kommer til at ske igen!
Mest af alt fyldte min skam over, at at føle mig udenfor og forkert.
Så meget at begyndte at lyve om, hvor jeg skulle holde jul! Det var simpelthen for skamfuldt for mig, at skulle sige ‘jeg skal være alene’.
Den aften besluttede jeg, at skulle det ske igen, må selv tage mit ansvar for at udfylde den!
Julen kan vække stærke relationelle følelser: skyld, loyalitet, sorg, vrede, savn og ambivalens. Især hos mennesker, der gennem livet har lært at tilpasse sig, tie stille eller tage ansvar for andres stemning. For dem er julen ikke bare hyggelig – den er krævende.
Der er også dem, der ikke længere har kontakt med deres familie. Ikke fordi de er ligeglade, men fordi kontakten blev for dyr. Og i juletiden kan ensomheden her være mere kompleks end blot at være alene – den er ofte fyldt med tvivl, indre dialoger og gamle sår.
Hvis du mærker, at julen presser dig mere, end den varmer, er der ikke noget galt med dig.
Hvis du har brug for pauser, grænser eller alternative måder at holde jul på, er det ikke egoistisk – det er omsorg.
Og hvis dine følelser er blandede, modsatrettede eller svære at forklare, giver det mening.
Julen behøver ikke se ens ud for alle.
Måske handler den i år ikke om at leve op til et ideal, men om at være ærlig over for sig selv – og tage sig selv alvorligt.
God weekend.
Kærligst
Dorte❤️

09/12/2025

Kære I to, der atter tog hele den lange tur fra grænselandet❤️

Tusind tak for jeres besøg og fordi I vælger, at tage den lange tur for at besøge mig i min klinik i dag.
Det rørte mig dybt, at I havde været forbi bageren i min barndomsby Tønder for at forære mig mine yndlingslækkerier – ægte sønderjyske ‘fedtkager’.
Det er en smag af min barndom og af minder.
Tak fra ❤️ for jeres omsorg, og den fine gestus.
Det betyder mere, end I aner.

06/12/2025

Tusind tak for den lækre chokolade 🌲 – og ikke mindst for at tage hele vejen fra Nordsjælland til Langeland for at besøge mig i min klinik.
Det er en sød og betænksom gestus, som jeg sætter stor pris på❤️

05/12/2025

Lidt fra klinikken….
At have en grundfølelse af at være ‘nummer 2’

For nogle af os, kan der ligge en grundtone i livet, der fortæller os, at vi er ‘nummer 2’ - enten i forhold til de fleste relationer eller i et særligt forhold til et andet menneske.
‘Jeg er ikke den, man vælger først’ . Eller ‘jeg er altid den, der står i skyggen af en anden’.
Denne følelse viser sig ikke altid tydeligt og støjende - men som en indre tilstand, hvor man automatisk tager et skridt tilbage, tilpasser sig eller forventer mindre af sig selv og andre.
Følelsen opstår sjældent uden grund. Ofte har den rødder i erfaringer fra tidligt i livet:
Når man som barn har været ‘den nemme’, der ikke ville belaste andre.
Når man voksede op med søskende, hvor rollen som ‘den stærke’ eller ‘den stille’ blev en måde at få plads.
Når man var følelsesmæssigt alene med sig selv og lærte, at egne behov måtte nedtones.
Når man blev sammenlignet — subtilt eller direkte — og begyndte at tro, at de andre var mere værdige til opmærksomhed og attraktion.
Når en forælder eller vigtig voksen selv stod i skyggen og kom til at lære én det samme.
Over tid kan disse erfaringer blive til en identitet: “Jeg er den, der tilpasser mig. Jeg er den, der klarer mig selv. Jeg er den, der ikke fylder.”
Men følelsen af at være ‘nummer 2’ er ikke et udtryk for manglende værdi; det er et udtryk for en strategi, der engang var nødvendig!
Men det der er lært for at skabe tryghed, kan aflæres, når trygheden ikke længere afhænger af det.
I terapien handler arbejdet om at opdage og forstå , hvad årsagen til at opleve sig selv ‘stå i skyggen af andre’ - at styrke evnen til at nærke egne behov og følelser og mod til at stå op for disse.
Og at man ikke tager lyset fra nogen ved selv at træde ind i det.
At begynde at mærke sig selv som vigtig er ikke egoistisk. Det er heling.
Og det er ofte det første skridt ud af skyggen.
Rigtig god weekend.
Kærligst
Dorte❤️

03/12/2025

Booket frem til det nye år 🙏
Jeg er dybt taknemmelig for den tillid, så mange viser mig i øjeblikket. Min kalender er nu fuldt booket helt frem til det nye år.

Hvis du overvejer et forløb hos mig enten ved fysisk fremmøde eller online i 2026, er du meget velkommen til allerede nu at kontakte mig. Så finder vi sammen en tid, der passer dig, når jeg atter åbner for nye forløb.

Tak for jeres forståelse – og for at jeg må være med på jeres rejser ❤️
Kontakt :
Mail: info@dortefalch.dk
Tlf.30894986
https://dortefalch.dk

28/11/2025

Lidt fra klinikken….

Når en uventet hændelse sætter sig fast.

Nogle gange sker der noget i livet, som vi ikke så komme og som får os til at ‘sidde fast’.
Det kan være en uventet besked, en pludselig konflikt, et brud, en ulykke, en fyring, et tab eller en situation, hvor tæppet brutalt blev revet væk under os.
Selv længe efter kan kroppen reagere, som om det hele stadig står på spil og udspiller sig lige nu.
Mange fortæller mig:
•’Jeg bliver ved med at gense og opleve øjeblikket.’
• ‘Det kom så pludseligt, jeg nåede aldrig at forstå det.’
•’Jeg blev jo slet ikke hørt’.
• ‘Jeg fungerer udadtil, men indeni står jeg stadig dér.’
•‘Mine nære relationer orker ikke høre om det mere og forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare kommer videre’.
Når vi rammes uventet, når vi ikke at bearbejde oplevelsen. Den sætter sig som et indre ekko – i nervesystemet, i tankerne, i kroppen.

Men der findes konkrete skridt, der kan hjælpe dig videre:
• At få øjeblikket pakket ud, langsomt og nænsomt, så kroppen forstår at hændelsen er forbi.
• At berolige nervesystemet, så de automatiske reaktioner slipper.
• At få sorteret og få styr på det kaos, der blev indeni, og skabe klarhed i det, du oplevede.
• At få støtte til de følelser og tanker, der kom på tværs, fordi alt skete for hurtigt til, at du kunne stå i dem - men var handlingslammet.
• At genfinde fodfæste, så du igen kan mærke dig selv og dit liv bevæge sig.

Terapi kan være et trygt rum til at lande efter det, du ikke nåede at forberede dig på. Et sted hvor du kan lægge det på plads, i et tempo der passer til dig.
Hvis du bærer rundt på en hændelse, der stadig fylder mere end du ønsker, er du velkommen til at tage kontakt. Du behøver ikke - og kan måske ikke håndtere det selv.
Rigtig god weekend.
Kærligst
Dorte❤️
Mail: info@dortefalch.dk
Tlf.30894986