Hjerte Rejsen

11/03/2026

Hun sidder helt stille til festen. Hun plejer at være et festfyrværkeri, snakke med andre, kramme, spørge ind til deres liv, være der for dem, rose dem. Men ikke til denne fest.

Hun sidder som en skygge af sig selv.

Men i virkeligheden har hun aldrig været tættere på sig selv.

Hun er ramt af stress. Det har hun været flere gange. For to år siden blev det så rigtig alvorligt, med en kort hospitalsindlæggelse.

Hun er ikke kommet tilbage til sig selv, siger hun.

Hun vil bare gerne kunne alt det, hun kunne før.
Jeg kender det så godt.

Da jeg var langt nede med stress, var min største bekymring, at jeg ikke kunne arbejde. Mit mål var at blive den, som jeg havde været før.

Men det blev jeg ikke.

Heldigvis.

For når stressen rammer os, så er vores grænser langt langt overskredet. Så har vi i årevis, årtier – måske længere, ikke lyttet til os selv.

Det er ikke så mærkeligt. For i vores del af verden, er vi opdraget til at passe ind i samfundet og de rammer, som det giver.

Tag dig nu sammen.
Du kan godt.
Du SKAL jo have en uddannelse.
Du SKAL jo have et arbejde.

Der er jo så meget, som vi skal.

Hvis vi kun har lært, at vi skal passe ind, i familien, i flokken, i skolen, på arbejdet – så mærker vi ikke os selv.

Sådan har jeg også haft det.

Kæreste dig, der nu er ramt.

Du bliver ikke den version af dig selv igen. Du bliver den version, du skal være nu. Den version af dig, som har brug for ro, som har brug for din alenetid og for at lade op.

Vi kan ikke være ude i andre hele tiden.
Vi kan ikke bare blive ved at knokle, hvis vi i knokleriet overskrider vores egne grænser.

Så kære dig, der er ramt. Nu er tiden til at tage dig af dig selv.

For vi er mange, der har mærket stress og er mærket af stress.

Jeg takker min stress, for at den fik mig en anden vej. En mere rolig vej, en mere selvkærlig vej.

Næste år fejrer jeg, at det er 10 år siden, jeg gik ned.

Jeg bliver aldrig hende, der præsterer højt igen.

Det skal jeg ikke. Det skal du ikke ikke

06/03/2026

Størst af alt er kærligheden ❤ Peter og jeg valgte i dag, at sige ja igen - denne gang ved at gentage vores løfte, som vi gav hinanden i Gl. Rye Kirke for 12 et halvt år siden.

Det er et ja til at blive ved, et ja til alle de tider, vi har været igennem, gode, hårde, vidunderlige, svære og kærlighedsfyldte.

Det er er ja til, at vi godt ved, at der stadig kommer kriser og vi stadig kan blive sure på hinanden.

Det er et ja til, at vi stadig VIL hinanden. Det har aldrig været et svært valg for nogen af os - men det har i den grad været et aktivt valg, for vi har kæmpet for vores kærlighed - og det har ikke altid været let.

Vi har kæmpet for at forfine vores samliv. Vokset sammen i ønsket om at forstå først os selv - og så den anden.

Vi jo helt andre mennesker, end da vi mødtes.

I morgen fejrer vi kobberbryllup med hele familien og de dejligste venner. 12 et halvt år som ægtefolk - 22 år som kærester. Jeg er så velsignet ❤

19/02/2026

Tusind tak for denne dejlige anbefaling ❤️❤️

I dag har jeg været gennem skoven ud mod lyset . Sådan både i virkeligheden og mentalt .

Jeg er startet et forløb ved og selve turen ind til Trille er en mental rejse ned i gear og mærke sine sanser . Når man så når stedet , sker der noget særligt når man bliver taget imod med en varme og et lys der giver hele systemet en ro og også tro på det skal nok - det hele ❤️

Jeg er på den vildeste rejse og jeg elsker den. Og jeg leder altid efter beviser / forklaringer men jeg begynder at tro på jeg selv er beviset . For det her flytter og rykker noget i mig.

Har du brug for en der guider , lytter og tager dig med på en tur i dit eget mentale helbred så kan jeg så absolut anbefale dette skønne menneske ❤️

16/02/2026

De små grænser, du ikke mærker.

Den modstand i dig selv, du mærker som irritation måske. Men du gør det alligevel, selvom du ved, du ikke vil.

Den grænse du kommer til at overtræde i dig selv i dit parforhold for husfredens skyld.
Den grænse du kommer til at overtræde på arbejdet for at passe ind på arbejdspladsen.

Den grænse du i virkeligheden har som din fineste hjælper til at mærke dig – den mærker du ikke, for du er blevet så vant til at overskride dine grænser. Jeg kender det selv.

Jeg har haft en session med clairvoyant læsning, og jeg kunne mærke hendes grænse var overtrådt. Og jeg så hendes forsvar gå i gang.

Jeg så hendes forsvar som en ung pige, der går ind i et stort indianertelt og lukker teltet i. Så sidder hun der, fordi hun har lært som barn, at hun skulle ikke høres.

Hun har lært som barn, at det hele meget nemt kunne eksplodere.

Så sidder hun der og føler sig tryg, men indeni er hun rædselsslagen. For dem der skal passe på hende, passer ikke på hende. Hun går ind i teltet og forsvinder fra sig selv, fordi hendes grænser er overtrådt for længst.

I dag er hun voksen, og hendes indre piges forsvar er et mønster, hun har taget med sig i livet.

Helt ubevidst kommer hun til at overskride egne grænser, store og små, for at få relationer og livet til at hænge sammen. Hun ophæver bare sig selv – hun går bare ind i teltet.

Især i parforholdet. Hun overskrider ikke grænser, fordi hun bliver bedt om det. Hun gør det pr automatik.

Hver gang hun overskrider, så ændres hendes humør. Følelsen – som hun mærker er skuffelse.

Følelsen der ligger nedenunder er ensomhed, rædsel, sårethed.

Det er hendes pige i teltet, der bliver aktiveret.

Det hende, der lukker teltet i og gemmer sig væk. Gemmer sig væk, så voksne hende kan gøre det, der skal gøres.

Gemmer sig væk, så voksne hende ikke mærker, at hendes grænse blev overskredet.
Hun mærker, hun bliver irriteret og sur. Nogle gange vred.

Under de følelser ligger hendes forsvar. Hun bliver irriteret og vred, fordi hendes grænse er overtrådt.

Det er hende selv, der ikke respektere grænsen i sig.

Hendes forsvar har lært at ophæve grænsen, fordi det var nødvendigt for at eksistere, da hun var lille.

Som voksen har vi et valg.

Men det kræver, at vi kigger ind i os selv og lærer vores mønstre at kende.
Det kan jeg hjælpe dig med

15/02/2026

08/02/2026

I dag har guiderne banket på. Der er så mange budskaber. Som altid er det kærligheds budskabet, der vil igennem via mig.

Jeg viderebringer her, hvad der blev kanaliseret:

Tonerne af det blå er virkeligheden, lyset og solen skinner altid i dig, på dig og om dig. Tro på det gode, for det er hos dig.

Du må vende dit syn og gå efter det. Selvom du ikke går efter det, så er det hos dig, du kan bare ikke se det.

Vi skal se. Med vores indre øjne skal vi se ind og mærke kærligheden, for alt er kærlighedens kilde. Den er der altid.

Når du mærker vinden, når du hører blæsten. Når sneen daler. Det er kærlighed. I skal vitterligt bare række ud og modtage. Være åbne og det er der.

Kærligheden kan ikke komme ind, hvor der er lukket og kærligheden kan ikke komme ud, hvor der er lukket.

Forstå at kærligheden er inde i dig og udenom dig, Vi er alle skabt af kærligheden – kærlighed er kilden til det hele.

Skulle du være i tvivl om der er mening med alt, så smiler vi til dig, Ja, der er en mening. Meningen er dig. Det vil du opdage.

Vi sender kærligheden i alle farvenuancer kendte og ukendte for dit øje. Vi stråler på jorden med jer og sammen omfavner vi Moder Jord med kærlighed, og det er sådan vi ved, at kærlighed altid vinder.

For kærlighed er kilden til alt.

Inderligheden er ægte. Vi ser dig. Du er aldrig glemt eller gemt for vores syn. Du ER meningen. Sådan er det.

Kærlighedens navn.
Tak

08/02/2026

På denne smukke søndag - klap dig selv på skulderen. Du gør det fantastisk godt💪 Se hvor langt du er kommet❤️ i kærlighed

06/02/2026

Jeg er nok sådan en, der bare er god til at parkere mine følelser, hvis der ikke er brug for dem.

Sådan sagde den smukke kvinde, der sad overfor mig i min klinik.

Jeg tror, vi er mange, der er sådan. Vi gør det helt ubevidst.

Parkerer vores følelser og placerer os selv et andet sted, pakker os ind, bliver tavse, trækker os tilbage, siger ja og smiler – selvom vi i virkeligheden græder inde bagved.

I vores opvækst lærer vi, hvordan vi skal begå os i flokken. Det eneste vi higer efter, er kærlighed, og hvis det kræver, at vi tier stille, der hvor vi bliver kede af det, så gør vi det.

Hvor mange børn får ikke at vide: Nej, lad nu være med at græde over det. Tør dine øjne. Så slemt er det jo ikke.
Men det er det.

Følelsen vil dig ALTID noget.

Og her kommer det vilde. Hvis vi bare mærker den rene følelse – uden at bedømme, uden at forklare, men vi bare lader den være – lader den rulle i kroppen. Så varer den kun 90 sekunder.

Men det svære er at mærke en følelse uden at bedømme den, fordi vi vores del af verden bruger vores hjerne til at tænke så meget.

Jeg tænker… siger vi, når vi skal fortælle om vores følelser.

Men vi skal ikke tænke. Vi skal FØLE for at mærke vores FØLELSER.

Det kan være forbundet med stor angst at mærke følelserne. For når vi nu har gemt dem så længe og de dukker op igen. Så kommer nervesystemet tilbage til der, hvor det var, da vi stod der, hvor det ikke var rart at være.

Derfor skal vi trække vejret igennem følelsen. Så vi får ro på. Så følelsen kan få lov at tale.

Den smukke kvinde mærkede nu, hvor ked af det hun var over et forhold, der var forbi for længe siden. Hun mærkede pludselig, hvor ondt det stadig gjorde.

Følelsen der var blevet parkeret, kom frem. Den fik endelig lov til at blive mærket. Og hun blev klogere på sig selv – blidere mod sig selv.

Vores følelser er ikke farlige. Det bliver de først, når vi putter dem væk.

Du må gerne mærke dig selv. Og du skal ikke tage dig sammen, hvis du er ked af det.
Det må du gerne være.

Husk du er helt præcis, som du skal være.

I kærlighed Trille

04/02/2026

Jeg har trukket lod og de tre får pb