Lotte Engel terapi - Krops- & Psykoterapi

27/01/2026

♥️

NÅR ET HELT LIV MISTER GREBET

Der findes en særlig fase i regulerings- og integrationsprocesser, hvor noget fundamentalt ændrer sig. Ikke som indsigt. Ikke som følelsesudbrud. Men som en omlejring af væren.

Et nervesystem, der har båret traume gennem et helt liv, holder ikke kun minder. Det holder form. I væv. I tonus. I perception. I måden verden ses på, før den tænkes.

Når dette greb begynder at slippe, mærkes det ikke som lettelse først. Det mærkes som tyngde i bevægelse.

Muskler værker. Ikke som overbelastning, men som stof, der mister sin gamle arkitektur. Fascia bliver øm, som om lag, der har ligget sammenpresset i årtier, langsomt glider fra hinanden. Lemmer kan føles tunge, fremmede, næsten for store til kroppen. Hovedet kan gøre ondt, synet føles forkert kalibreret, som om fokusplanet har flyttet sig en anelse, før sanserne er fulgt med.

Dette er ikke bare kropsligt.
Det er perceptuelt.
Verden ser anderledes ud,
før der er ord for hvordan.

Lyde rammer anderledes.
Afstande ændrer karakter.
Tid mister sin gamle spænding.

Traumebåndet har ikke kun bundet affekt.
Det har bundet orientering.

Når det opløses, reorganiserer nervesystemet ikke bare respons, men selve måden at være i verden på.

Der kan opstå perioder med:

– diffus, dyb ømhed uden centrum
– træthed, der føles eksistentiel snarere end fysisk
– tomhed, ikke som fravær, men som åbent rum
– vrede uden fortælling
– sorg uden objekt

Alt dette kan sameksistere med en mærkelig fornemmelse af integritet. Som om noget falder fra hinanden, uden at noget går i stykker.

Neurofænomenologisk set er dette et øjeblik, hvor det autonome nervesystem ikke længere opretholder den gamle kontrakt mellem krop og verden.

Det, der før var nødvendigt for overlevelse, bliver overflødigt. Og kroppen, som er loyal langt ud over fornuften, skal nu lære noget nyt: ikke at holde.

Dette er ikke en proces, der kan forceres.
Den kan kun få lov.
Den beder ikke om handling, men om plads.
Ikke om forståelse, men om nærvær.

Når et helt livs traumebånd slipper, sker det sjældent dramatisk.
Det sker som udsivning.
Som langsom optøning.
Som væv, der endelig får lov at være i bevægelse igen.

24/01/2026

❤️‍🩹

DOKTOR, DOKTOR - HVEM ER DU?

Jeg sidder her.
Med symptomer, ja.
Men også med et nervesystem, der lytter efter mere end dine ord.

Du siger mit navn korrekt.
Du smiler.
Du forklarer.
Du vil mig det godt.

Og alligevel sker der noget i mig, som ikke står i din vurdering.

For når du taler fra rollen og ikke fra kroppen,
når din autoritet går forud for din tilstedeværelse,
så registrerer mit nervesystem noget andet end din intention.

Det registrerer fravær.

Ikke fravær af viden.
Ikke fravær af velvilje.
Men fravær af relationel risiko.
Af menneskelig bevægelse.
Af villighed til at blive berørt.

Mit nervesystem spørger ikke:

Er du kompetent?

Det spørger:

Ser du mig?

Og når svaret er uklart, tvetydigt eller tomt,
begynder kroppen at skrive sin egen journal.

Vagusnerven spænder.
Åndedrættet bliver lavere.
Sansningen skærpes eller forsvinder.
Tiden bliver mærkelig.
Ord glider væk.

Det, du kalder “kompleks symptomatik”,
er i mig en regnbue af sammenfiltrede signaler:

– smerte der vokser, når jeg ikke bliver mødt
– træthed der ikke kan hviles væk
– angst uden genstand
– kvalme uden forklaring
– dissociation forklædt som samarbejdsvillighed
– håbløshed, der ligner manglende motivation

Det er ikke “sekundært”.
Det er relationelt induceret fysiologi.

For kroppen ved noget, sindet endnu ikke har fået lov at sige højt:

At heling ikke kan beordres.
At regulering ikke kan standardiseres.
At tryghed ikke opstår i protokoller, men i mødet.

Du tror måske, du har været der.
Men mit nervesystem mærkede dig ikke.

Og når den, der har magten til at hjælpe,
ikke bruger den til at forbinde sig,
så bliver hjælpen en ny stressor.

Ikke fordi du er ond.
Men fordi rollen stod i vejen for mennesket.

Så doktor, doktor – hvem er du?
Er du stemmen, der forklarer mig, hvem jeg er?
Eller kroppen, der kan tåle at være vidne til, hvordan jeg har det?

Mit nervesystem venter stadig på svaret.

Ikke i ord.
Men i nærvær.

⸻

23/01/2026

❤️‍🔥

NÅR MAN HÆNGER FAST I LIVET MED TÆNDERNE

Der findes en sætning, som gentages i bøger om traumer, tilknytning og udvikling, indtil den næsten mister sin vægt:

“Barnet vil gøre alt for at beskytte relationen, fordi det er afhængigt af den for at overleve”.

Sætningen er ikke forkert.
Problemet er, at den lyder som en forklaring,
mens den i virkeligheden beskriver et eksistentielt jordskælv.

For det, der er på spil, er ikke “relation” i blød, psykologisk forstand. Det er ikke behovet for nærhed, spejling eller omsorg som pædagogisk kategori.

Det er overlevelse.

Ikke metaforisk. Ikke symbolsk.
Men kropsligt. Autonomt. Celle for celle.

For det lille menneske findes der ikke et “jeg” adskilt fra det felt, der holder det i live. Ingen indre platform at stå på. Ingen reserve. Ingen plan B. Relation er ikke noget, man har – det er noget, man er i, eller også ophører man.

Når den relation trues, forsvinder verden ikke langsomt.
Den falder ikke sammen i sorg.
Den imploderer i alarm.

Og her opstår strategierne.

Ikke som valg. Ikke som adfærd.
Men som neurobiologiske nødløsninger i et system, der ikke må bryde sammen.

Frys. Kæmp. Flygt. Tilpas dig. Bliv dygtig. Bliv sjov. Bliv stille. Bliv nødvendig. Bliv usynlig. Bliv alt det, der kan holde forbindelsen åben ét sekund mere.

Og under strategierne ligger ikke angst i almindelig forstand.
Der ligger overlevelsesangst.
Den slags, der ikke føles som frygt, men som et ur, der tikker inde i kroppen uden lyd.

Den rummer raseri, ja.
Men ikke det voksne raseri, der vil hævde sig.
Det er raseri som biologisk kraft: “Jeg må eksistere. Jeg må blive holdt. Jeg må ikke forsvinde.”

Der er en enorm kraft i disse strategier.
En intelligens, som er undervurderet, fordi den ikke er elegant. Men den er præcis. Hurtig.
Brutalt effektiv.

Og den er dyr.

For det barn, der redder relationen, redder ikke sig selv.
Det låner sin egen form til systemets stabilitet.
Det bøjer sit nervesystem ind i en konfiguration, der kan holde forbindelsen intakt – også selvom prisen er indre splittelse, kronisk alarm eller tab af spontanitet.

Set udefra ligner det tilpasning.
Indefra føles det som at stå på kanten af ophør.

Derfor bliver sproget så ofte fladt her.
Fordi vi forsøger at beskrive en kropslig afgrund med pæne ord.
Fordi vi taler om “tilknytning”, når det vi mener er selve livets opretholdelse.

Når man først ser det, giver det hele mening.
Ikke som undskyldning. Men som sammenhæng.

Strategierne er ikke problemet.
De er vidnesbyrdet.

Vidnesbyrd om et system, der gjorde det umulige for at blive.
For at overleve.
For at holde fast i verden – med tænderne, hvis det var nødvendigt.

Og måske er det først dér, vi kan begynde at møde både barnet og den voksne med noget, der ligner sand respekt. Ikke med korrektion. Ikke med regulering. Men med forståelsen af, hvad der faktisk stod på spil.

🖤



Illustration: AI

14/10/2025

Jeg er så GLAD for mit nye skilt. Et manifest for at dét her er mit virke, mit kald 🤎🧡

09/10/2025

Til at facilitere dansen har jeg inviteret Hanne Anaia fra Turtlespeed i Randers. Læs mere her www.turtlespeed.dk 🐢

04/10/2025

💚Der er stadig ledige ørebøffer. Så kom og vær med til at bevæge kroppen, sindet, humøret og ikke mindst din kontakt til åndedrættet. Anaia fra Turtlespeed i Randers kommer og faciliterer 🤍💚

30/09/2025

I weekenden var jeg på kursus i bilateral tegneterapi 🎨🖍️ En direkte og dyb kropslig oplevelse og psykoterapeutisk metode til at arbejde med vores dybe ubevidste lag. Nu glæder jeg mig til at bruge det sammen med mine klienter 💛🧡🤎🤍

09/09/2025

Nu er der igen mulighed for bevægelse i både det indre og ydre liv. Denne gang med et kropsligt tema; nemlig åndedrættet. En mulighed for at opdage dit åndedræt og al den visdom der gemmer sig bag, når du er i kontakt🤎
Du behøver ikke andre færdigheder end din nysgerrighed. Du bliver guidet undervejs og din krop skal nok huske bevægelsen - hjulpet af den skønne musik (ørebøffer låner du her).
Prisen er 200kr inkl moms og du tilmelder dig ved at sende en Messenger besked eller sms på 51902802.
Når du har fået grønt lys fra mig om ledige overbøffer, overfører du pengene på bankoverførsel til 7835 1352659.
Der er 11 høretelefoner til hver begivenhed 💃🏼🍂

30/06/2025

Når jeg på min hjemmeside skriver: “Terapi midt i naturen”, så mener jeg det 💚💚

19/06/2025

Jeg bliver så glad i terapeut kasketten over at hjælpe mennesker med at transformere hårdhed og kamp til varme og blødhed. Det er så menneskeligt naturligt at genudspille vores opvækst i vores egen adfærd og følelsesliv som voksne. Og lige så er det berigende, at være vidne til, hvordan mennesker finder mod og vilje til at smelte sine forsvar og sætte sig fri af fortidens tyngde. Jeg får lyst til at danse - også med mine klienter 💛💚🩷
www.lotteengelterapi.dk

10/06/2025

På sådan en regnvejrsdag nyder jeg ekstra at tænde op i brændeovnen og skabe varme og RO til mine klienter. Her falder nervesystemer bedre til ro 💛
www.lotteengelterapi.dk

05/06/2025

Nogle gange er det også okay at tage en slapper🙏🏼 Dejlig grundlovsdag til jer 💚
www.lotteengelterapi.dk