27/03/2026
Kære dig 💛
Der er noget, jeg ofte ser. At vi godt kan mærke os selv. Vi kan mærke uroen. Følelserne. Det, der fylder. Og måske kan vi også blive i det. Bare lidt længere end før.
Men på et tidspunkt stopper det.
Ikke fordi du ikke vil mere. Men fordi det bliver for svært at stå i alene. Og så begynder hovedet igen. Prøver at forstå. Fikse. Finde en vej ud. Ikke fordi du gør noget forkert.
Men fordi det er det, vi har lært, når noget bliver for meget. For det, der ligger under… er sjældent bare én følelse. Det er mønstre. Gamle reaktioner. Noget, der sidder dybere. Og det er ikke altid noget, vi selv kan få øje på.
Det er her, jeg arbejder.
Ikke med at tage noget fra dig. Men med at være i det sammen med dig. Så det ikke længere er noget, du står alene med. Så du kan begynde at mærke dig selv uden at forsvinde i det.
Du er velkommen til at række ud 💛