23/04/2026
Styrkede patientoplevelser gennem kompetenceudvikling 👥
Netop hjemvendt fra en vellykket uddannelsesdag i Aarhus for vores klinikpersonale på tværs af klinikker og faggrupper, står vi tilbage med ny viden og et endnu stærkere fagligt fællesskab.
Programmet omfattede en række oplæg, indledt af vores Director of Private Morten Gerner, der bidrog med et omfattende indblik i forretningsstrukturen og de strategiske målsætninger for 2026. Desuden præsenterede Chief Medical Director Carsten Schade Larsen samt Zofia Bennedsen og Emma Wex, den nyeste viden om vaccination af gravide, herunder fostrets udviklingsstadier og relevante hensyn i vaccinationspraksis.
I løbet af dagen blev der arbejdet med “den svære konsultation🧩”, hvor klinikpersonalet på tværs af faggrupper blev udfordret gennem cases med komplekse problemstillinger. Der blev samtidig sat fokus på den røde tråd i kundemødet samt vigtigheden af en ensartet og høj kvalitet i vores service, hvilket samlet bidrog til en lærerig og praksisnær dag. Vi fremhæver i sammenhæng Signe Maria Skovdal Andrup, Ulrik Bork, Susan Valla og Helena Consortini Hobel, for deres værdifulde bidrag til dagens faglige program.
En særlig tak til specialist i kundeoplevelser, Ian Wisler-Poulsen, for et inspirerende oplæg til vores receptionister om kundeservice i særklasse. Vi sætter desuden stor pris på besøget fra vores samarbejdspartnere Valneva, Bavarian Nordic og MSD, som bidrog med faglig sparring og opdateret viden om aktuelle vacciner.
Afslutningsvis en stor tak til Comwell Hotels: Centralværkstedet, for de gode rammer og forplejning gennem hele dagen. Alt i alt en dag, hvor både faglighed og sammenhold på tværs af klinikkerne var i centrum🤝🌟.