23/10/2014
Fik denne tilsendt fra en klient.....
Jeg er en kvinde, der i mange år havde et brændende ønske om at få børn. Min mand og jeg havde forsøgt i flere år og det var svært. Blev jeg endelig gravid, endte det altid med at jeg tabte det. Gode råd er dyre og vi nåede til et punkt hvor vi blev desperate. Vi forsøgte mange ting, både almindelig praktiserende medicin og den alternative tilgang. Vi havde faktisk opgivet håbet og var så småt begyndt at diskutere om ikke vi skulle prøve adoption. Ved et tilfælde møder jeg Annemette på en lokal messe. Jeg kan ikke forklare, hvad der sker, men jeg kan ligesom ikke få mig selv til at gå videre. Jeg spørger, om jeg kan få hjælp til at blive gravid (og tænker for mig selv, at det er latterligt, at jeg begiver mig ud i endnu et forsøg). Annemette siger smilende, at hun vil hjertens gerne gøre et forsøg, men at hun ikke kan garantere noget. Der er noget ved Annemettes hjertevarme facon og direkte tilgang til tingene, der gør at jeg inderst inde kan mærke, at jeg er nødt til at give det et forsøg. Vi aftaler en tid, hvor vi kan snakke nærmere og hvor hun kan spore sig ind på min krop.
Da jeg kommer til den første tid, er det med bankende hjerte men også med en forventning om, at der kommer til at ske noget godt for mig. Vi bliver enige om, at jeg skal have et par gange med udrensning og oprydning af min krop. Jeg er øm forskellige steder under fødderne og Annemette forklarer, hvordan det hænger sammen med resten af kroppen og det giver mening det hele. Vi får sammen sporet os ind på en ægløsningsdato og jeg skal komme et par dage inden, til en decideret behandling med henblik på graviditet. Behøver jeg sige, at jeg var spændt?
Med behandlingen overstået, går jeg svævende derfra, mine fødder går rundt på små skyer og jeg er dejligt afslappet. Min allerinderste tvivl, får ikke lov til at sejre denne gang og jeg kommer hjem til manden, der mildest talt er mistænksom over hvad noget fodnus skulle kunne gøre.
En måneds tid gik, jeg tænkte ikke videre over det, før jeg en eftermiddag, da jeg er ude og træne, pludselig ikke kan holde ud at lave noget, da det spænder i mine bryster. Øv - skal jeg nu til at slås med det? Min søster spørger kækt om ikke jeg er gravid, men nej det kan da ikke passe. Det er jo aldrig lykkedes første gang, jeg har prøvet noget nyt, der skal gerne et par gange til. Men noget i mig blev alligevel vakt og så var det ellers hjem og teste. YES - den er positiv!!!
Nu sidder jeg her i oktober måned, så småt ved at blive tyk og mærker den lille guldklump sparke på livet løs. Vi skal være forældre til januar og jeg sender dagligt Annemette en kærlig tanke - mindst et af disse puf går til hende hver dag. Hun er så varmt et menneske og så gør det ikke noget, at hun har nogle dejlige hænder, en skøn humor og et fantastisk smil. Jeg vil klart anbefale hende til enhver!
